Vægmodellen fra danske Dali har to diskantelementer – en dome- og en bånddiskant – hvilket kan give lavere forvrængning, fordi hvert diskantelement har et mere tilpasset arbejdsområde.

Højttalerne kommer som et symmetrisk par, hvor hver af dem er vinklet indad mod lyttepositionen for at få en mere korrekt akse. Sørg for at placere hver højttaler på den rigtige side.

Kabinetterne rager godt ud fra væggen. Fordelen er større kabinetvolumen og dermed mere bas og fyldigere lyd. Ulempen er, at det ikke er så elegant sammen med fladskærmen, men stadig et hak pænere end reolhøjttalere hængt op på væggen.

Brugervenlighed
At vægmontere højttalerne tage mindre tid end at sige “Dali Ikon On-Wall MK 2”. Skru en skrue ind i væggen og hæng dem op. At skjule kablerne kræver selvfølgelig lidt mere arbejde.

På bagsiden af højttalerne sidder et par veldimensionerede terminaler til spader , afisolerede kabler eller bananstik. Sidstnævnte kan være en udfordring, da de rager ud og gør vægmontering vanskeligt.

Subwooferen E-12 F er ganske stor og tager sin del af synsfeltet. Den virker mindre prangende i hvid højglans, men det hiver 300 kroner mere ud af budgettet. Den indstilles let på bagsiden. I vores lytterum virkede det fint med delefrekvensen sat et sted mellem 80 og 100 Hz.

Lydkvalitet
Med Daft Punks seneste electro-funk album pumpende ud af forstærkeren slår det os, at Dali-højttalerne faktisk også kan byde på noget basgengivelse uden subwoofer. For selv om bassen ikke er dyb, er den med til at give lilletrommen og de lyseste tamtammer masser af punch. Elbassen har også et godt groove. Tonebalancen er god, og har du ikke lyst til en subwoofer, bør du overveje dette sæt.

Endnu bedre og mere funky bliver det dog med den store subwoofer E-12 F, som giver godt med tryk og går pænt i dybden. Bare sørg for, at den ikke indstilles for højt i forhold til højttalerne, da det kan lyde lidt monotont med noget kabinetfarvning, som så bliver hørbart.

Højttalerne lyder overraskende åbent og klart. Både vokoder-stemmen på “Game of Love” og Pharrell Williams’ stemme på sommerens store hit “Get Lucky” gengives distinkt og velartikuleret. I diskantområdet har highhatten og kantslaget på lilletrommen godt med attack, og højttalerne er i det hele taget meget fokuserede i det øvre register.

Måske endda lidt overfokuserede, for der kan til tider være lidt for meget energi i sibilanterne. Heather Novas ellers så smukke og luftige stemme får lidt overdrevne s’er og mangler MartinLogans og Audiovectors opløsning. Det samme må siges om klaverspillet fra Dena Piano Duo på Mozart/Grieg vol. II. Tangenterne danser let og legende, med god krop nedadtil i registeret og god sammenhæng. Men med lidt få klangnuancer, og lydbilledet har ikke det samme perspektiv som de bedste.

Konklusion
Dali Ikon On-Wall MK2 kan spille alene uden subwoofer takket være et større kabinet end de fladeste højttalere, som giver dem lidt mere bas. Til gengæld rager de noget længere ud fra væggen.

Dali-højttalerne har en let og fri spillestil med klare og distinkte overtoner. Lidt for meget energi i diskanten, men ikke voldsomt. Og med den rette forstærker (f.eks. Denon) kan det nedtones.

Sammen med subwooferen E-12 F er bassen meget standhaftig og rytmisk. Den lave samlede pris gør denne pakke til et rigtig godt køb.

Også i denne test: