TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

test: MSi Trident 3 VR7RC-241EU

Konsol-dræberen

Den fylder ikke mere på tv-bordet end en spilkonsol – men har helt andre muligheder og kræfter.

Af / 16/02/2018 - 14:45
MSi Trident 3 VR7RC-241EU

Home mener

  • Udmærket grafikkort, fin processor og glimrende pris. Hvad mere kan man ønske sig?
  • Det skulle da lige være skærm, mus og tastatur, som kommer oven i prisen.

MSi er kendt som producent af gaming-pc’er i den tunge ende. Men skal man have det hurtigste udstyr, bliver prisen derefter.

MSi Trident 3 henvender sig til et lidt andet og mindre pengestærkt publikum. Der er tale om en stationær pc i “konsolformat”. Den slanke, sorte maskine kan enten placeres liggende på bordet eller lodret ved hjælp af en bordstander.

På fronten af computeren kan man ikke alene tilslutte hovedtelefoner, mikrofon og USB-enheder, men også HDMI og USB-C. Det gør det let at bruge den med VR-headset. Bagpå er der endnu flere USB-porte, netværksstilkobling (Wi-Fi er indbygget) samt tilslutning til skærm. Selv om maskinen er lille, sidder skærmudgangene (HDMI, DisplayPort og DVI) på et selvstændigt grafikkort, som optager en betragtelig del af pladsen inde i kabinettet.

Ligesom hos konkurrenten Asus er grafikkortet i MSi Trident 3 bygget over en Nvidia GeForce GTX 1060 grafikprocessor med 3 gigabyte grafik-ram. Hovedprocessoren er til gengæld et nummer kraftigere, nemlig en Intel Core i7 på 3,5 GHz. Resten er identisk: Der er 8 gigabyte ram og en 250 gigabyte SSD.

msi trident 3 product pictures 3d6 28489
Man skal helt tæt på for at afsløre, at MSi Trident 3 ikke er en spilkonsol, men en pc.

 

Annonce

Benchmarks

Med den kraftigere – og dyrere – CPU kan man forvente bedre ydelse, når det gælder almindelig rå regnekraft. Og det holder: Geekbench 4 får et resultat på henholdsvis 4.954 (single-core) og 16.877 (multi-core). Det er omtrent så godt, som man kan opnå lige nu, og det viser, at Trident 3 rummer en fuldblods-pc under det legende ydre.

I 3D-grafiktesten 3DMark Time Spy får Trident 3 en score på 4.185. At den er hurtigere end Asus Gr8 med samme grafikprocessor, må tilskrives den bedre CPU. Man kan sagtens finde endnu hurtigere maskiner, men det kræver et kraftigere og dyrere grafikkort. Rekordholderen lige nu er Asus ROG Zephyrus, der med sin GTX 1080-processor fik viseren helt op på 5.474. Men den koster også næsten tre gange så meget som Trident 3!

SSD-drevet er med en overførselshastighed på 429 MB/s næsten dobbelt så hurtigt som det i Asus Gr8 II. Men uden på nogen måde at sætte nogen hastighedsrekorder.

At der er indgået kompromiser i MSi Trident 3, er både tydeligt og naturligt, når vi har at gøre med en maskine, der koster en brøkdel af de gaming-pc’er, vi normalt tester. Men kompromiserne er velvalgte – og fuldt tilstrækkelige.

Konklusion

MSi Trident 3 er en vellavet no-nonsense pc til dem, der vil i gang med at game i seriøs kvalitet. Du kan sagtens finde en hurtigere og mere imponerende maskine, der vil give dig en endnu vildere frame-rate i de tungeste spil. Men så bliver prisen nemt flere gange højere. Og de færreste vil have brug for mere end dette.

Muligheden for at opgradere ram, harddisk og på sigt også grafikkortet gør en stationær pc som denne til et attraktivt alternativ til en gaming-laptop.

Også i denne test:

Asus Gr8 TO222

Smæk for skillingen

Et beskedent budget behøver ikke at betyde langsomme, hakkende spil.

Ultrakompakt “konsol”. Glimrende ydelse til en rørende pris.
Kun i5-processor. De tungeste spil kan ikke køres i den højeste indstilling.
Læs hele testen
John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Mange bække små

En lille guldklump

Vi har testet Netgears nye populære Wi-Fi 7-mesh

AI gode gange tre

Mesh med Wi-Fi 7 giver bred og lynhurtig dækning

Samsung Galaxy Book 4 Edge er god til studerende og folk på farten

Yoga på den kloge måde

Moderne CPU - gammeldags skærm

Tæt på perfekt begynder-PC

Er PC’en blevet klogere?

Fin computer – sløv skærm

Fire headsets til dit nye kontorliv