Vi har testet en del udstyr til spilbrug. Og fælles for det meste har været, at det er lige så dyrt, som det er lækkert. Med mus er det imidlertid en anden snak: Her har de fleste råd til at være med.

Mens et godt grafikkort koster lige så meget som en studie-laptop, kan selv de bedste spilmus rummes inden for et lommepenge- eller gavebudget. Faktisk koster flere af musene i denne test mindre, end jeg betalte for min første pc-mus for 30 år siden – og det er uden at tage hensyn til inflation!

Men hvorfor er det nødvendigt med en særlig mus til spil, når du allerede er godt tilfreds med den, der fulgte med i æsken til din seneste computer?

En spilmus ligner, fraset de pulserende lyseffekter, enhver anden mus. Men kigger man ind under den kantede sorte skal, er forskellen lige så stor som mellem din rustne gamle havelåge af en cykel og en letvægts Tour de France-racer. Det handler om hastighed, præcision og solid opbygning.

Opløsning og hastighed

Det tal, der oftest skiltes med på gaming-mus, er opløsningen målt i dpi (dots per inch – eller punkter pr. tomme). Jo højere dpi-tal, jo længere flytter markøren – eller dit sigtekorn – sig, når du flytter musen på måtten.

At kunne sigte hurtigt eller dreje sig rundt er selvfølgelig afgørende. Men de enorme tal på 12.000 dpi eller mere er rent blær, medmindre du har en overmenneskelig finmotorik og bruger en musemåtte på størrelse med et frimærke. Så meget desto mere, eftersom sensoren i musen ikke har så høj en opløsning, og musen i øvrigt kun afleverer data til pc’en én gang pr. millisekund, hvilket betyder, at markøren kan flytte sig i store spring. Heldigvis kan opløsningen på samtlige mus justeres trinvis. I praksis bruger professionelle spillere sjældent opløsninger over 3000 dpi.

Et bedre mål for musens nøjagtighed er hastigheden, målt i ips (inches per second – tommer i sekundet), som udtrykker, hvor langt musen kan flyttes, uden at sensoren springer målepunkter over. Et højt tal betyder alt andet lige et mere præcist forhold mellem din håndbevægelse og det, der sker på skærmen.

50 millioner klik

Museknapperne er et kapitel for sig, og her er kravene voldsomt meget højere til både hastighed og holdbarhed. Hvor en hverdagsmus kan nøjes med ét klik til at vælge en funktion eller et dobbeltklik til at starte et program, skal gaming-musen reagere præcist og øjeblikkeligt, når du med ti lynhurtige klik på et sekund mejer en modstander i Counter-Strike ned med dine to Beretta’er.

Når det gælder knapper, er japanske Omron den foretrukne leverandør. De nyder samme kultstatus på museknapper som Cherry på mekaniske tastaturer. Knapperne holder til 20-50 millioner museklik. Og selv om tallet lyder astronomisk, medleverer flere leverandører ekstra kontakter, så man selv kan udskifte slidte knapper.

Nogle sværger til kablede mus, mens andre foretrækker trådløse. Begge teknologier kan fungere, hvis de vel at mærke er godt lavet. Men da syv ud af otte mus i testen er kablede, er det tydeligt, at de tunge spillere hælder mod kabel. En af musene, Razer Lancehead, er i øvrigt en særlig “Tournament Edition”, der netop adskiller sig fra den civile udgave ved at have – kabel.