Sidste år kårede vi lillebror ANC7b til årets bedste hovedtelefoner med støjreduktion. Storebror ser meget ud på samme måde, dvs. ganske anonymt. De tiltrækker sig ikke opmærksomhed, hverken positivt eller negativt. Selv om de føles solide, så er der lige lovlig meget plast, hvilket trækker ned på kvalitetsindtrykket. Batteriet sidder let tilgængeligt, og de kan bruges, selv om det løber tør.
ANC9 kan gøres flade til transport, men ikke foldes sammen, så bæretasken fylder temmelig meget. Der medfølger adaptere til både flystik og 6,3 mm jack-stik.
I modsætning til ANC7b kan man tage kablet af, og der medfølger endda en ledning med fjernbetjening til mobiltelefon, men den mangler volumenkontrol. Takket være den bløde, fleksible bøjle sidder de skønt på hovedet uden at trykke for meget. Puderne er bløde mod hovedet, men kopperne er relativt små, så for nogle kan det være svært at få dem rundt om ørerne.
Knappen til at tænde støjreduktionen er let at finde med fingeren, mens omskifteren er lidt mere besværlig at lokalisere. En unik feature er nemlig, at man kan vælge imellem tre typer støjreduktion: Flyvemaskine, kontor eller rolige omgivelser. Det påvirker omfanget af støjreduktion, og hvilke frekvenser der dæmpes.
Det fungerer godt, men introducerer en vis susen i lyden. Den overdøves dog for det meste af musikken, som virkelig kommer til sin ret i ANC9. De har en meget fyldig og varm lyd med distinkt bas, der ikke føles overdrevet. Man kan dog ikke spille særlig højt.
Konklusion
Ligesom den prisbelønnede mindre model ANC7b er Audio-Technica ATH-ANC9 hovedtelefoner, som man vælger for funktionernes skyld, ikke for udseendet. De sidder behageligt, er nemme at bruge og har god batterilevetid med et standardbatteri. De optager dog en del plads, da de ikke kan foldes sammen.
En indstillelig støjreduktion gør, at de fungerer i forskellige miljøer, og påvirker ikke musikken i påfaldende grad. Lyden er fyldig med tydelig bas; vi kunne bare godt tænke os, at man kunne skrue lidt højere op.
Også i denne test:
Bose QuietComfort 25
Kongen af støjreduktion
Den nye model af Boses legendariske støjdæmpende hovedtelefoner er bedre end nogensinde.
Philips Fidelio NC1
Lette og upåvirkede
Hovedtelefonerne er nemme at tage med, og musikken lyder godt både med og uden støjreduktion.
Parrot Zik 2.0
Stilfulde og sofistikerede
Zik er stadig lige hightech, men sidder lettere på hovedet og er blevet nemmere at bruge.
Plantronics BackBeat PRO
Klodsede, men mange funktioner
Kongen af trådløs kommer til sin ret på kontoret snarere end på flyet.
Sennheiser PXC 450
Komfortable og velbyggede
Meget behagelige på lange flyrejser, men de er lidt anonyme og kunne bruge noget mere attitude.
Samsung Level Over
Store, men diskrete
Samsung gør de enkelte ting rigtigt, men som helhed ved vi ikke, hvem målgruppen er.
AKG K495 NC
Medrivende og luksuriøse
Velbyggede hovedtelefoner med engagerende lyd, der er lette at tage med sig.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer