Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: 8 in-ear hovedtelefoner

Stor lyd i lille indpakning

Hovedtelefoner er noget, som stort set alle anvender i forskellige sammenhænge. Tidligere har vi set på lidt større modeller. Nu tager vi et kig på de mindre, men pænere in-ear modeller.

Skrevet af / 27/03/2013 - 06:23
8 in-ear hovedtelefoner
Åsa Warme Hallén

Produkter i denne test

Hvem siger, at man skal have store hovedtelefoner, der mere eller mindre dækker hele øret, og som har en hovedbøjle, bare fordi man vil have god lyd? For den stilbevidste passer det måske ikke helt med et par store ørekopper sammen med et Armani-jakkesæt, og hvem vil tage et par hovedtelefoner med hovedbøjle på – uanset hvor bløde og behagelige de er – når man lige har fikset frisuren om morgenen?

Der er absolut ikke noget, der forhindrer dig i at have attitude og personlighed, hvis du har de behov, bare fordi du bruger in-ear hovedtelefoner. Her findes et væld af farver, mønstre, materialer og andre spændende ting, som gør, at du sikkert kan finde en favorit, uanset om du vil være anonym, pimpe dit business-look eller bare gøre hverdagen lidt sjovere.

De hovedtelefoner, vi valgte til testen, har handsfree-funktion og svarknapper, men desværre fungerer denne funktion kun med iDimser på de testede modeller – med undtagelse af Sennheisers, som har en medfølgende adapter.

Hvorfor?
Mange vil måske spørge, hvorfor man skal bruge penge på in-ear hovedtelefoner, når der følger et par med ved køb af en mobil. For det første er det sådan, at hvis du har mulighed for at sammenligne lyden fra de medfølgende hovedtelefoner med nogle af lidt bedre kvalitet, som er købt separat, så kan du tydeligt høre forskel. Garanteret. Hovedtelefoner af bedre kvalitet sidder bedre, og frem for alt har de bedre lydgengivelse, hvilket gør, at du ikke behøver at udsætte dine ører for så høj volumen for at høre detaljerne i din favoritmusik.

Vælg gerne nogle med tilhørende skumpropper; de former sig bedre efter dine ører og bidrager til, at du kan anvende hovedtelefonerne længere, hvis du vil, samt til at mindske lydlækage ind og ud. Summen af kardemommen: Du kan sænke volumen yderligere og slippe for høreskader! Behøver du mere overtalelse?

Testen
Der findes en overflod af in-ear hovedtelefoner på markedet, og at vælge de rigtige er ikke helt nemt, især da man ikke kan prøve dem før køb. Kriterierne for at være med i denne test er, foruden mikrofon/betjening, at prisen ligger mellem 500 og 1.000 kroner. Jeg skal gøre mit bedste for at guide dig igennem junglen, men naturligvis er alle modeller på markedet ikke med, da det så ville fylde hele magasinet.

Eftersom in-ear hovedtelefoner hovedsagelig anvendes til bærbar lyd, bruger jeg en iPhone og laver en liste med udvalgte numre, som repræsenterer forskellige genrer. Pop, rock, klassisk, instrumental, elektronisk, folk og meget mere. Jeg sammenligner desuden kvalitet i forhold til pris og ser også på brugervenlighed samt helhedsindtrykket af produktet.

Produkter i denne test

Philips Fidelio S1

Barske hovedtelefoner i luksusindpakning

Fidelio-serien fra Philips er udvidet med en ny in-ear model, men hvis du vil være diskret og ikke skille dig ud fra mængden, så er S1 ikke noget for dig.

Skumpropper Opbevaringsetui Kvalitet Flad ledning
Noget spinkel bas
Læs hele testen

JBL J33i

Gennemarbejdet øreglæde

Modellen fra JBL er et par pæne hovedtelefoner til dig, der ikke vil skille dig for meget ud fra mængden, men som alligevel sætter pris på stiligt tilbehør.

Prisen Skumpropper Opbevaringsetui
Lidt lille bas
Læs hele testen

Audio Technica ATH-CKS55i

Dyrere end de lyder

Fra japanske Audio Technica kommer disse in-ear hovedtelefoner med et lidt særpræget udseende, som findes i sort, rød/sort eller hvid.

Lyden
Materialevalg Ingen skum-propper
Læs hele testen

UrBeats

Mest bas for pengene

“Tuned by Andre Romelle Young” kunne der have stået på disse hovedtelefoner, men kunstnernavnet Dr. Dre har unægtelig lidt mere attitude.

Flad ledning Opbevaringsetui Kvalitet
Lyden Prisen Ingen skumpropper
Læs hele testen

Sennheiser MM705

Forsigtige og diskrete

I første kvartal af 2013 lanceres MM 705 fra Sennheiser. Af udseende er det diskrete hovedtelefoner, men hvordan står det til med lyden?

Adapter Ledningstromle Opbevaringsetui
Volumenkontrollen Savner skumpropper
Læs hele testen

Ultimate ears 400vi

Anonyme i enhver henseende

400vi ser ved første øjekast ud til at være lavet af poleret metal, men ikke alt, hvad der skinner, er guld. I dette tilfælde er det plastic.

Skumpropper Opbevaringsetui
Kvaliteten Uengageret lyd
Læs hele testen

Nocs NS400

Får ørerne til at smile

Svenske Nocs, der blev grundlagt 2008, bidrager til testen med NS400 Aluminium – sofistikerede hovedtelefoner, som nu er opdateret med flad ledning.

Lyden Flad ledning
Ingen skumpropper Plastic-mikrofon/kontrol Mangler opbevaringsetui
Læs hele testen

Denon AH-C101

Lad dig ikke narre af udseendet

Mere attitude og skønt swingende bas. Det kendetegner Denon-serien Urban Raver, som AH-C101 – efterfølgeren til AH-C560R – tilhører.

Skumpropper Opbevaringsetui
Farvevalget
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Yamaha falder igennem

Den bedste lyd til pengene

Køb forgængeren i stedet

Så enkelt - så mesterligt!

Endelig "lossless" fra Bose

Godt nyt fra Bose

Hør din musik for første gang

B&W sætter barren højt - igen

Fabelagtigt gode til få penge

AirPods Pro er de smarteste hørepropper

Jabras klart bedste – men ikke for alle

Sonys professionelle hovedtelefoner - en usminket sandhed

Lyd & Billede
Scroll to Top