Da vi hørte, at Neumann havde lavet deres første hovedtelefoner, tænkte vi, at de måtte være noget helt specielt. I musikbranchen er den tyske producent berømt for deres studiemikrofoner, der kan koste fra et par tusind op til over 50.000 kroner. Deres studiemonitors er også meget populære.

Hovedtelefoner har de derimod ikke prøvet kræfter med før. Men da moderselskabet er selveste Sennheiser, var det vel egentlig kun et spørgsmål om tid, før det kom.

Neumanns ingeniører har forsynet sig med komponenter fra Sennheisers lager, da de stykkede NDH 20 sammen. Grundlaget er de nu udgåede Sennheiser HD 630VB, der vandt titlen Bedste Køb i en gruppetest i 2016.

NDH 20 adskiller sig fra deres ophav ved at mangle variabel baskontrol (som vi godt kunne lide), men til gengæld har de aftageligt kabel, hvilket HD 630VB manglede.

Da de er beregnet til studiebrug, er impedansen temmelig høj, nemlig 150 ohm. Det gør, at man kan koble flere sæt hovedtelefoner til samme forstærker, uden at impedansen falder til et uhåndterligt niveau for forstærkeren. Følsomheden er behagelige 114 dB, hvilket betyder, at de ikke er helt håbløse med en mobiltelefon. Men på fuld volumen sluttet til en iPhone med Lightning-adapter er lyden kun lige akkurat høj nok.

Vi kan godt lide hovedtelefonernes udseende, og at de kan foldes sammen. De har et klart mere eksklusivt præg end HD 630VB, som de slægter på.

Neumann NDH 20 i praksis

Pasformen er også helt fin. De klemmer lidt om ørerne, og ørepuderne i velourbetrukket memory-skum er lidt hårde, men man kan mærke, at hovedtelefonerne ånder mere end andre lukkede varianter. Hvilket er en fordel for lydfolk, der skal bruge dem lang tid ad gangen i studiet.

Når jeg hører om hovedtelefoner til studiebrug, tænker jeg umiddelbart på lineære frekvenskurver og meget analytisk og korrekt lyd. Du ved, sådan nogle som Sennheiser HD 800 S, moderselskabets flagskib (blandt dynamiske hovedtelefoner; vi taler ikke om de elektrostatiske HE1 til næsten 400.000 kroner).

Men NDH 20 er ikke lineære. De har for meget bas, især i det øvre basregister. Desuden er der for lidt luft i toppen, bækkener mangler luft og detaljer, og det samme gør sangstemmer – både mandlige og kvindelige. Det er næsten godt gjort af Neumann at kombinere for hård lyd med for lidt luft.

Konklusion

Neumanns første hovedtelefoner har et tiltalende udseende og en bedre kvalitetsfølelse end Sennheiser HD 630VB, som de er baseret på.

Men NDH 20 byder ikke på nær så medrivende lytning. Uanset hvad vi spiller af musik, melder lyttetrætheden sig efter kort tid. Instrumenterne har ikke kompleks nok klangstruktur, der er ikke noget stort lydlandskab at tale om, og det hele bliver for fladt og kedeligt. Det lyder også temmelig hårdt.

Det er ikke så meget, der skal til, før NDH 20 lyder rigtig godt. Der er kvalitet her, men det endelige lydresultat engagerer for lidt. Vi håber, at Neumann prøver igen, for de kan garanteret gøre det bedre.

Også i denne test: