Den nye topmodel YSP-5600 anvender hele 44 højttaler-elementer, der udsender syv separate stråler af lyd: Front, center, bag og to højdekanaler for at gengive Dolby Atmos og dts-X lydspor.
Yamahas nye multirumssystem MusicCast findes nu i mange af producentens produktfamilier. YSP-5600 kobles nemt sammen med andre MusicCast-produkter, såsom cd-afspillere, aktive højttalere og forstærkere. MusicCast-app’en er blevet bedre, siden den blev lanceret, og er nu rar og intuitiv at bruge.
YSP-5600 har målemikrofon og rumkorrektion samt hele fire HDMI-indgange, der understøtter 4K Ultra HD-video med HDCP 2.2 kopibeskyttelse. Den er nem at tilslutte, men fylder en del.
Lydkvalitet
Der er et enormt lydbillede, når vi sætter Interstellar på. Lydlandskabet er meget mere præcist end med nogen af de andre soundbars; man får en fornemmelse af at have ægte baghøjttalere, ja, til og med loftshøjttalere.
Men soundbaren trænger til en subwoofer. Den har ikke rigtig noget bas, der er værd at tale om, så vi fik tilsendt subwooferen NS-SW300, som sælges i sæt sammen med YSP-5600 hos flere forhandlere. Det lægger omtrent 3.000 kroner oven i prisen, og den kan tilsluttes trådløst, da soundbaren har medfølgende modtager.
Med subwoofer bliver det noget ganske andet. Her er Yamaha den mest kompetente film-soundbar af dem alle. I høj grad på grund af den imponerende rumfornemmelse, der giver følelsen af virkelig at være omgivet af hav, hvor skvulpelyde fra vandet omkranser os. Dialogerne bliver også større, og med Interstellar får vi det tætteste, vi er kommet på ægte biograffornemmelse fra en soundbar.
Musik i stereo trænger også til en subwoofer. Det er tyndt uden, men selv med den mere overkommelige NS-SW300 kommer der godt sving i tingene. Hør f.eks. den tunge “Hey Man, Nice Shot” med industrial metal-bandet Filter, hvor trommerytmer og elbas sidder som skud. Daft Punks “Lucky” har god opløsning og skinner godt i overtoneområdet.
Overgangen mellem soundbar og subwoofer er ikke helt glat, og soundbaren har en lille pukkel i det øvre basområde, som subwooferen ikke fjerner. Til musik er både Focal, Sony og Canton derfor bedre valg.
Konklusion
Yamaha YSP-5600 er en kanongod soundbar. Allerbedst er den til film, hvor den brillerer med sit store lydbillede, der næsten giver følelsen af at have et komplet surround-system med både bag- og loftshøjttalere. Der er god lyd på dialoger, og filmmusik får både kraft og dynamik.
Musik i stereo lyder også godt, selv om Yamaha ikke har samme opløsning som Focal, Sony og Canton. Men det er absolut godt nok, og selv om der er en lille pukkel i det øvre basområde, får YSP-5600 vores varmeste anbefaling.
Det forudsætter dog, at man køber en subwoofer, da bassen er nærmest ikke-eksisterende på egen hånd. NS-SW300 er et godt match.
Også i denne test:
Focal Dimension Sound Bar + Sub
Elegant løsning
Funktioner er der få af, men lyden er flot. Og man kan selv vælge, om Dimension skal være soundbar eller lydsokkel.
Harman Kardon Sabre SB 35
Ultraslank overraskelse
Fra Harman Kardon kommer en supertynd soundbar med overraskende klar og åben lyd.
Bose SoundTouch 130
Brugervenlig men tam
Bose har en af de mest brugervenlige soundbars, som desuden har trådløs multirumsfunktion. Men lyden er i den tamme ende.
Arcam Solo Bar + Solo Sub
Ikke mere end okay
Med deres 20 års erfaring havde vi håbet, at Arcam ville lave en bedre soundbar.
Vifa Stockholm
Trådløs musiker
Vifa Stockholm er en stor soundbar, der primært fokuserer på trådløse musikoplevelser, men også fungerer til film.
Canton DM 90.3
Sokkel på steroider
Testens eneste lydsokkel er Cantons største, og den tager både film og musik dødsens alvorligt.
Sony HT-ST9
Balanceret lyd i alle rum
HT-ST9 er en del af Sonys multirumsfamilie, der kan give trådløs lyd i hele huset. Og den lyder både fint og balanceret.
Bowers & Wilkins Panorama 2
Omsluttende lydbillede
Panorama 2 fra Bowers & Wilkins har ikke separat subwoofer, men giver overraskende stor lyd og fyldig bas.
LG LAS950M (HS9)
Funktionel men blodfattig
LG’s soundbar kan udbygges til både multirum og fuld trådløs surround-sound. Men lydkvaliteten er ikke mere end okay.
Definitive Technology W Studio
Skuffende
Soundbaren fra Definitive Technology er en del af en multirumsfamilie. Desværre imponerer lyden ikke.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer