Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Amphion Ion+

Et skridt op

Skandinaviske højttalere har en høj stjerne. Finske Amphion er et godt eksempel på en lille højttaler med stor stemme.

Skrevet af / 24/10/2012 - 00:00
Amphion Ion+
Lasse Svendsen

Små højttalere har flere fordele end ulemper. De er nemme at finde plads til, behøver ikke at koste alverden og har meget ofte egenskaber som stereoperspektiv, mellembas og tonal balance på plads. Nogle højttalere er selvfølgelig bedre end andre, og blandt de skandinaviske er det nok at nævne Dali, Dynaudio, System Audio og Audiovectors små højttalere. Alle har modeller i en moderat prisklasse og med opsigtsvækkende god lydkvalitet.

Blandt de seneste eksempler er Dalis charmerende Mentor Menuet og System Audios lille bombe Aura 1. Midt mellem disse to finder vi finske Amphion Ion+ til 7.990 kroner. En 27 cm høj kompakthøjttaler, som får plads over alt. Og trives lige godt på skrivebordet, i studiet eller i stuen.

De små Ion+ findes i sort eller hvid og kan leveres med frontgrill i farver, hvis man ønsker det. De er relativt nemme at drive, selv med små forstærkere, og Ion+ passer lige godt sammen med en lille skrivebordsforstærker og en større stereoforstærker. Et diskantelement med en 25 mm titanmembran og et 11 cm bas-element med aluminiummembran sørger for rækkevidde fra 52 Hz i bassen til 25 kHz i diskanten. Temmelig godt for så lille en højttaler, må jeg indrømme. En lille basrefleksport på bagsiden hjælper på rækkevidden i bassen, og det mærkes fint.

Blød og opløst
Man tror næppe sine egne ører, for de små højttalere præsterer at bredde et stort og åbent lydbillede ud, som var de store gulvstående højttalere. De går ganske vist ikke så dybt i bassen, men det lille bas-element er stift nok og har lang nok slaglængde til, at du virkelig tror, det er en 28 tommers tromme, du hører. Da bas-elementet også fungerer som mellemtone, er overgangen til titandiskanten kritisk. Men også det er gennemført og vellykket – delingen er for øvrigt på 1600 Hz.

Højttalerne blev prøvet på en lille 30 watt Tangent-forstærker og Hegels 70 watt H70, og der er ikke meget tvivl om, at Hegel-forstærkeren i meget højere grad fik potentialet ud af Ion+. Vist fungerer det med en lille forstærker, men med relativt lave 86 dB følsomhed trives højttalerne bedst med lidt mere potent effekt. Egentlig ikke udsædvanligt for små højttalere.

Med Hegel-forstærkeren kom der ordentlig liv i stuen! Dave Matthews eller Dire Straits? Det spiller ingen rolle. De små højttalere fylder let 30-40 kvadratmeter stue med fyldig lyd og potent bas, som du næppe har hørt magen til fra et 11 cm bas-element. Stereoperspektivet er klippefast, og højttalernes meget høje opløsning og gennemsigtighed præsenterer dig for flere klangfarver og detaljer, end du nogensinde vil finde i en højttaler til 5.000 kroner.

Her er der ingen toner, som stikker ud. Ion+ spiller ikke hårdt og skærende, når du skruer op for volumen (inden for rimelighedens grænser), og de gav mig overbevisende nok gåsehud på Georg Soltis Decca-indspilning af Mozarts Requiem. David Sanborns altsax og Al Jarreaus bløde vokal stod i pragtfuld kontrast til hinanden på “Cold Duck”, hvor dynamikken i den funky basgang kom godt frem i det varme, næsten glødende fyldige lydbillede.

Charmerende og engagerende
De små Amphion Ion+ ser knaldgodt ud med matlakeret overflade. At de kan placeres snart sagt der, hvor man har plads, er en kæmpefordel, og at de lyder så godt, som de gør, er næsten naturstridigt. Den varme og behagelige klangbalance kommer ikke i vejen for gennemsigtigheden og fokusset i det store lydbillede. Når de samtidig leverer bas og dynamik, som minder om en meget større højttaler, er det fristende at sige, at Ion+ måske er den mest charmerende og involverende blandt småhøjttalere i denne prisklasse.


Matsort overflade eller hvid.


Grillen kan leveres i en farve, som passer dig.


Selv om de kan placeres hvor som helst, har de det bedst med lidt afstand til bagvæggen. Et gulvstativ kan derfor være et praktisk og smart supplement.

Lyd & Billede mener

Balanceret og åbent lydbillede Potent bas God opløsning Trives, trods alt, bedst på kraftige forstærkere

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Slankere – og blidere

Sætter fut i festen

Sony ULT Field 1: Bærbar højttaler med saftig bas

Nostalgi i praktisk pakke

Den bedste lyd - bare billigere

Vi troede de var dyrere

De lyder lige så godt, som de ser ud

Trådløs retrohøjttaler

Siger ikke noget forstyrrende

Bærbart retro-pletskud

Toplyd på budget

Spilledåsen

Lyd & Billede
Scroll to Top