Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Apple EarPods

Endelig Apple!

De nye Apple EarPods med fjernbetjening og mic er endelig blevet så gode, at vi kan anbefale dem.

Skrevet af / 11/10/2012 - 08:20
Apple EarPods
Lasse Svendsen

De karakteristiske hvide ørepropper fra Apple er næsten lige så udskældte, som de er udbredte. Det er ikke alle, som synes den let skingre og tynde klang giver noget særligt til lydoplevelsen, når man lytter til musik. Derfor har vi altid anbefalet at skifte dem ud med et par billige ørepropper fra for eksempel Shure, Sennheiser eller Jays.

Hvis man klarer at få de gamle Apple-propper, som er fulgt med iPhone-generationerne og iPods i den senere tid, til at sidde i øret, kan man få ganske fin lyd. Med tilstrækkelig balance og klarhed til at de klarer at engagere lytteren. Men de gamle propper var aldrig godt nok udformet til at sidde tilfredsstillende godt i øret, og lydkvaliteten led under det.

Nyt design
De gamle ørepropper til venstre sender lyden direkte i øret, mens EarPods har to åbninger. Den ene direkte i ørebrusken, den anden ind mod øregangen. Små porte på toppen og i bunden af ørepropperne skal ventilere elementerne indvendig og hjælpe på følsomheden og basdefinitionen.

EarPods er designet fra grunden af, og Apple fortæller, at de har formet propperne efter øret, ikke indmaden, og analyseret hundredvis af ører for at finde frem til den endelige form.

Resultatet er, at de sidder overlegen meget bedre og dækker øregangene næsten lige så godt som ørepropper med silikonedupper.
Men de er stadig støbt i hårdt plast og bliver gradvist mere ukomfortable at have i ørene.

Hvor lang tid det tager, varierer nok fra person til person.

Håndfri-knapperne, eller fjernbetjeningen og mikrofonen, er flyttet en lille smule højere op på den højre ledning og havner omtrent ved hagespidsen og kan aktivere Siri, svare på opkald, starte og stoppe afspilning – og justere ringe- og musikvolumen.

Talekvaliteten i mikrofonen er faktisk meget god, og glædeligt nok er lydkvaliteten heller ikke dårlig.

Lydforbedringer
Følsomheden er forbedret, således at man får højere lydtryk med samme volumen fra mobilens hovedtelefonudgang.

Det første, man mærker med de nye EarPods, er bassen. Som er meget potent og fyldig med ganske god definition. Mellemtonen er balanceret og åben, og sammenhængen mellem slagtøjsinstrumenter og vokalister som spiller, f.eks. guitar eller piano, er forbilledlig for et sæt ørepropper til bare 200 kroner.

Klangbalancen er varm og fyldig og ikke neutral, men trods alt vældig behagelig. Der er ingen dele af toneområdet, som stikker ud, ej heller diskanten. Som med fordel kunne have været luftigere og mere distinkt. Strygere og overtoner fra Leif Ove Andsnes Beethoven-fortolkninger – The Beethoven Journey – skinner ikke så tydeligt som i et sæt billige Shure-propper, men der er godt med dynamisk kontrast og tryk i bassen.

Men, og det er hele pointen, de lyder meget bedre end noget Apple har lavet tidligere og stiller de gamle ørepropper fuldstændig i skyggen.

Man kan spørge sig selv, hvorfor Apple ikke har gjort det tidligere. Og nej, jeg anser heller ikke deres inEar-propper med silikonedupper som specielt vellykkede.

Disse kan du beholde
Ved at prøve sig frem med iOS´ equalizer på forskellige musikstykker er det bestemt muligt at få god lydkvalitet, så man ikke behøver at styrte til den nærmeste hi-fi forhandler for at finde en bedre erstatning.

Sagt på en anden måde, med EarPods er Apple endelig lykkedes med at holde ørepropperne fra den nærmeste skraldespand og i ørerne på deres kunder.

Men hvor har de dog brugt lang tid på at komme til samme konklusion som os andre….

Der er ikke meget at udsætte på de nye ørepropper, bortset fra at den hårde plast, uden gummi- eller silikonepolstring, kan føles hård og ukomfortabel i øret efter en tid. Og så er jeg ikke overbevist om, hvor godt de tynde ledninger kan tåle tidens tand.

På den anden side, til prisen af tre halvliters i Oslo eller Stockholm, får man meget god lyd for pengene i et sæt EarPods.

Lyd & Billede mener

Fyldig og balanceret lyd Sidder godt i øret Lav pris Lidt ulden diskant Ubehagelige at have på i længden

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Yamaha falder igennem

Den bedste lyd til pengene

Køb forgængeren i stedet

Så enkelt - så mesterligt!

Endelig "lossless" fra Bose

Godt nyt fra Bose

Hør din musik for første gang

B&W sætter barren højt - igen

Fabelagtigt gode til få penge

AirPods Pro er de smarteste hørepropper

Jabras klart bedste – men ikke for alle

Sonys professionelle hovedtelefoner - en usminket sandhed

Lyd & Billede
Scroll to Top