TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Apple TV 2

Den bedste mediespiller til Apple-fans

Apple TV 2 er endelig blevet officielt lanceret i Danmark. Vi har kigget den lille sorte boks efter i sømmene.

Af / 28/06/2011 - 14:11
Apple TV 2

Lyd & Billede mener

  • AirPlay, filmleje og -køb i iTunes Direkte adgang til podcasts
  • Afspiller ikke ægte HD Kan ikke tilgå NAS Er begrænset til Apples univers

Anden generation af Apple TV har været på markedet siden sidste år, men blev ikke officielt lanceret i Danmark, før det i slutningen af september blev muligt at købe og leje film via iTunes med en dansk iTunes-konto. Det er derfor, vi tager fat i produktet nu, selv om det som sagt ikke længere er helt nyt.

Apple TV 2 er et lille mediecenter, som sluttes til tv’et via HDMI-kabel. Boksen fylder næsten ingenting, hvilket skyldes, at den ikke indeholder nogen harddisk, så man kan altså ikke gemme film, musik og billeder i selve boksen. I stedet er den indrettet til streaming og er så at sige et mellemled, som forbinder fladskærmen i stuen med det medie-indhold, som man har liggende i iTunes på Mac’en og på sine andre Apple-produkter som iPhone, iPod og iPad. Og så kan man som nævnt via boksen også leje og købe film i iTunes samt i øvrigt gratis tilgå podcasts.

Gør det samme men bedre
Alle tv-producenterne står i kø for at gøre deres fladskærme ”smarte”, og de fleste nye af slagsen byder på indbyggede mediecentre, som både kan afspille indhold fra computeren eller NAS’en via hjemmenetværket og tilbyde indhold fra internettet. Når vi alligevel er ret begejstrede for Apple TV – der dybest set gør det samme – så er det, fordi Apple på en lang række områder løser opgaven bedre end tv-producenterne. Fra man har pakket sin Apple TV ud af kassen, til man har fået sluttet den til sit tv og det trådløse netværk og er kommet i gang, går der nærmest ingen tid. Som de fleste Apple-produkter er Apple TV lige så nem at betjene som at klø sig i nakken.

Ingen ægte HD
Nuvel, der er ting som Apple TV 2 IKKE kan. En del gængse filmformater understøttes ikke – det drejer sig bl.a. om MKV, AVI og DivX – og man kan heller ikke tilgå sin NAS, selv om Apple TV jo netop er en netværks- og streaming-baseret mediespiller. Og så vil det irritere nogle brugere, at Apple TV 2 ikke afspiller film i ægte HD (1080p), selv om filen har denne opløsning. HD på Apple TV 2 er 720p, og det må man enten acceptere eller hoppe i havnen.

AirPlay er genialt
Når jeg alligevel i løbet af få dage er kommet til at foretrække min nye Apple TV-boks frem for smart-tv-delen i mit Samsung-tv, så er det (som sædvanlig, havde jeg nær sagt), fordi Apple TV 2 bare virker! Med DLNA burde jeg kunne streame alt medie-indhold fra min computer til tv’et via netværket, men alt for ofte virker skidtet ikke, og da jeg alligevel har giftet mig med Apple og har næsten alle film, alle serier og al musik liggende i iTunes, så giver Apple TV 2 mig den mest ligetil og brugervenlige oplevelse.

Annonce

Apple TV 2 understøtter også AirPlay, og det er måske produktets mest geniale feature. Når jeg sidder i sofaen med min iPad, iPod eller iPhone, så kan jeg uden videre smide en hvilken som helst slags medie-indhold op på tv-skærmen via AirPlay, og det er den absolut nemmeste måde at tilgå mine film og billeder på fladskærmen på, jeg har oplevet til dato.

Fandroid hold dig væk
Bruger man ikke iTunes, har man alle sine medier liggende i MKV-format, og roder man gerne med sin Android-telefon, mens man ser sine film, bør man nok ikke vælge Apple TV 2. Men for alle andre er dette produkt en mediespiller, som alle kan finde ud af. Den har som alle Apple-produkter en række bevidste begrænsninger, men det, den kan, det gør den bedre end de andre.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce