Lidt over et år er der gået, siden Apple lancerede deres egen streaming-tjeneste. Apple TV+ er specifikt rettet mod iPhone-, iPad- og Mac-brugere. Tim Cook fandt ud af, at han også ville have en del af streaming-kagen og knytte sine kunder endnu tættere i et komplet økosystem.
Prisen er gunstig med kun 39 kroner om måneden, men gunstig er i denne sammenhæng et relativt begreb, især i betragtning af hvor begrænset indholdet er.
Ved lanceringen tilbød Apple et gratis etårigt abonnement ved køb af en ny Apple-enhed og skaffede sig på den måde hurtigt ti millioner “abonnenter”. TV-tjenesten er også inkluderet i en pakkepris med et Apple One-abonnement.
Indhold
Men så er der lige det med indholdet … Hvis man først lancerer en streaming-tjeneste, skal den jo også tilbyde noget originalt indhold. På lanceringstidspunktet blev Apple TV+ latterliggjort af et samlet pressekorps, idet de kun tilbød deres abonnenter otte (8!) shows. Ikke underligt, at de måtte give abonnementer væk gratis!
The Morning Show med Jennifer Aniston i hovedrollen var flagskibet – og slet ikke nogen dårlig serie. Problemer er bare, at der her et år senere ikke ligefrem er kommet mængder af originalt indhold fra en af verdens største mobiltelefonproducenter.
Tehran er den bedste originalserie (egentlig en coproduktion), du kan se på Apple TV+ lige nu. Og den er virkelig god. Desuden kan du få dig et godt grin med Jason Sudeikis i Ted Lasso eller hygge dig i sofaen med talkshow-dronningen Oprah Winfrey.
Du finder ganske vist et brugbart filmarkiv hos Apple, hvilket man ikke skal kimse af, men hvis det er nye film og serier, du leder efter, skal du abonnere på en anden streaming-tjeneste.
[liste]
Originalt flagskibsindhold
- The Morning Show
- Home Before Dark
- Servant
- Little America
- Ted Lasso
- Oprah’s Book Club
- Tehran
- Greyhound
[listeslutt]
Lyd- og billedkvalitet
Apple har sat barren relativt højt, hvad angår teknisk ydelse. Det meste af det originale indhold er tilgængeligt i 4K-opløsning, HDR (Dolby Vision) og Dolby Atmos surround-lyd.
Brugervenlighed
Fra en app-gigant som Apple skulle det bare mangle, at TV-menuen var pæn og overskuelig. Det er dog vigtigt at bemærke, at streaming-tjenesten Apple TV+ er en integreret del af Apple TV-app’en, som også tilbyder køb/download af film og serier.
Trofaste Apple-brugere vil føle sig til rette her, men for nye brugere kan det virke meget forvirrende. I forhold til den intuitive enkelhed, som man finder hos Netflix, Amazon og Disney+, virker Apple+ unødigt begrænset og kompliceret at navigere rundt i.
Brugerfladen formår heller ikke at skjule, at der er relativt lidt indhold at boltre sig i. Scrollingen slutter hurtigt! Og hvorfor i alverden er streaming- og købefilm sovset sammen?
Man kan have op til fem brugere, som streamer samtidig. Desuden giver tjenesten mulighed for at downloade lidt af indholdet.
Platforme
Apple TV+ app’en favoriserer klart Apples egne enheder – iPhone, iPad, Mac og Apples medieafspiller Apple TV 4K.
Den er foreløbig ikke tilgængelig i Google Play-butikken til Android-telefoner. Det betyder, at hvis du har en Samsung-, Huawei- eller Sony-mobil, kan du ikke se indhold fra Apple TV+ på den. Når det er sagt, så er app’en begyndt at dukke op på udvalgte Android smart-TV’er fra Sony samt nyere TV’er fra LG og Samsung (2019 og frem).
Det er også muligt at caste indholdet via AirPlay 2 samt at se det via en browser, men dette fungerer ikke optimalt i Chrome.
Konklusion
Apple TV+ er en prisgunstig og brugervenlig tjeneste med høj teknisk kvalitet – et let valg for iPhone-brugere. Desværre er der langt mellem de virkelig gode titler, som man bare SKAL se.
Apple TV+ har indtil videre skaffet sig ca. 33 millioner abonnenter, men rigtig mange af dem er gratis brugere, som muligvis ikke vil forny efter et år. Tjenesten har imidlertid potentiale – de skal bare fylde væsentlig mere indhold på og forbedre brugeroplevelsen. Og med Tim Cook og Co.’s bugnende bankkonto burde der ikke mangle midler.
Det er en tjeneste, der er specielt tilpasset Apple-fans, og med meget lidt indhold, som du fint kan klare dig uden.
Også i denne test:
Netflix
Den største er stadig den bedste
Med et bredt, stadig voksende indholdsbibliotek og prima billedkvalitet er Netflix stadig bedst, når det kommer til streaming. Men de aggressive konkurrenter er lige i hælene!
Bedst af de globale på lokalt indhold
Høj teknisk kvalitet på lyd og billede
Høj frekvens på nyudgivelser
Dyr i forhold til konkurrenterne
Disney+
En mus der brøler
Disney+ har et enormt arkiv af klassikere i topkvalitet. En god nummer to og meget (billig) underholdning for hele familien.
God brugerflade og høj teknisk kvalitet
Hele Disney-, Marvel- og Star Wars-universet
Ikke meget nyt indhold (foreløbig)
Størstedelen af Fox-arkivet er endnu ikke tilgængeligt
HBO Nordic
Over sidste salgsdato
HBO Nordic tilbyder mange ikoniske serier, men trækkes ned i mudderet af begrædelig billedkvalitet. Heldigvis forventes en ny version – HBO Max – i 2021!
Game of Thrones!
Godt seriearkiv
Dårlig, gammeldags brugervenlighed
Der kommer for lidt nyt indhold, som man SKAL se
Amazon Prime Video
God, billig og stærk på filmklassikere
Hos Amazon kan du boltre dig i et stort udvalg af (amerikansk) filmindhold og god kvalitet til en rimelig pris.
Glimrende billedkvalitet
Få, men virkelig gode originalserier
Intet lokalt indhold
Viaplay
Godt og blandet fra Norden og verden
Viasats streaming-tjeneste er et godt alternativ for dig, der gerne vil “klippe kablet” og se, hvad du vil, præcis når du vil. Men det koster!
Kan “pimpes” med sport og flow-TV
Mange reality-serier (hvis det da tæller som et plus)
Ikke meget nyt, originalt indhold
Mangler “must-see”-serier
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer