Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: UE Boom

Bærbart højttalerhit

Den er ikke større end en stor dåseøl, men den lille trådløse Boom-højttaler spiller med helhjertet engagement.

Skrevet af / 27/09/2013 - 12:00
UE Boom
Lasse Svendsen

Regelen er, at små højttalere lyder småt. Men ikke denne lille fyr. De små trådløse højttalere fra Ultimate Ears har ikke fået navnet Boom for ingenting. Den batteridrevne højttaler – som spiller i op til 15 timer – er ikke større end en halvliters øldåse, men lyder som en hel fustage. Ultimate Ears opgiver et maksimalt lydtryk på 88 decibel, og det er højt for noget, der er så småt!

Den lille Boom-højttaler, som findes i flere farver, spreder lyden 360 grader fra to 4 cm enheder, og et andet par 5 cm passive enheder hjælper til i bassen. Der er to enheder på hver side. Højttaleren kobles trådløst til en smartphone. Enten direkte via Bluetooth eller ved hjælp af den gratis iOS- og Android-app UE BOOM, som har en særligt nyttig finesse: I app’en kan man nemlig vælge dobbelt trådløs tilkobling af to højttalere på én gang. De to kan enten spille som stereosæt eller som 2 x mono, hvis de ikke står i næheden af hinanden.

Custom_format_LUE_BOOM_GROUP1-1-2

Systemet fungerer over al forventning. Selv med én højttaler er lyden dynamisk og engagerende. Det er godt nok ikke nogen dybbas, og diskanten kunne være mere luftig. Men lyden er fyldig og potent. En Boom fylder let et køkken med musik, og to fungerer sågar som stereohøjttalere i en ikke alt for stor stue.

Vokaler kommer klart og tydeligt frem, og det er endda også muligt at høre smådetaljer i lydbildet fra de små højttalerne. Forbavsende nok holder de overblikket også når man spiller så højt, som det lader sig gøre. Selv da er lydbilledet veldefineret og så godt som fri for forvrængning.

lue_boom_horz1_red_white

UE Boom er også solidt bygget, og tåler vandsprøjt. Den er også robust nok til at blive taget med i tasken eller kufferten sammen med andre genstande. Desværre har de glemt at lave et gummidæksel til USB-kontakten, som bruges til ladning og til lydindgangen, som begge er anbragt på undersiden.

Om det er en ren forglemmelse, eller med vilje, er ikke godt at vide. Men det er til gengæld også det eneste minus på en særdeles vellykket Bluetooth-højttaler.

Den relativt høje prise kan med rimelighed forsvares ved at Boom er så solid lavet, men skal man have to stykker for at spille i stereo, bliver det kostbart.

Uanset dette er UE Boom en af de bedste bærbare BT-højttalere, vi til dato har  testet. Og definitivt den sejeste!b2f6d1f85d3db986_org

Ultimate Ears

Lyd & Billede mener

Spiller forbavsende højt Fyldig lyd og potent dynamik God batteritid Stænktæt Kan bruges i stereosæt Kostbar Ubeskyttet ladekontakt og lydindgang

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Slankere – og blidere

Sætter fut i festen

Sony ULT Field 1: Bærbar højttaler med saftig bas

Nostalgi i praktisk pakke

Den bedste lyd - bare billigere

Vi troede de var dyrere

De lyder lige så godt, som de ser ud

Trådløs retrohøjttaler

Siger ikke noget forstyrrende

Bærbart retro-pletskud

Toplyd på budget

Spilledåsen

Lyd & Billede
Scroll to Top