Bang & Olufsen er en producent med lang erfaring inden for aktive højttalere. Den danske fabrik har i årevis leveret højttalere med indbyggede forstærkere, der forsynes med lyd fra deres egne tv’er og musikanlæg via Powerlink-systemet. Desværre låser dette system også højttalerne lidt til B&O’s eget lydudstyr. Med den nye BeoLab-generation og Wireless Powerlink skulle det dog være lettere at bruge dem sammen med enheder fra andre producenter.

Teknik og tilslutninger
Den mindste model i den nye serie hedder BeoLab 17. De har et lækkert trekantet kabinet af ekstruderet aluminium og er designet til at stå på en hylde, på stativ eller hænges på væggen. Den solide aluminiumkonstruktion sørger for at reducere resonanser, samtidig med at den giver bas-elementet mere plads at boltre sig på end et traditionelt trækabinet.

Bag stoffronten med det særlige mønster, som B&O kalder Broken Ice Grid, finder vi en 6 tommers bas/mellemtone og en ¾ tommers diskant drevet af hver sin 160 watt klasse D forstærker. BeoLab 17 har i øvrigt også almindelige analoge indgange, men det er den trådløse teknologi, der er mest interessant i denne sammenhæng.

Wireless Powerlink er baseret på WiSA-standarden udviklet af amerikanske Summit Semiconductor. WiSA kommunikerer over 5 GHz frekvensbåndet og tillader, at op til otte lydkanaler kan overføres tabsfrit med hele 24 bit lydkvalitet.

For at kunne bruge BeoLab 17 kræves det, at du har en separat WiSA-baseret sender. Sådan nogle sidder internt i nye B&O-tv’er (!), men en billigere løsning er den eksterne sender BeoLab Transmitter 1 til ca. 3.000 kroner. Den er lavet til at forbinde trådløse højttalere til et almindeligt tv, en musikafspiller, et stereo- eller surround-anlæg eller en Blu-ray-afspiller med volumenstyrede udgange, såsom Sonos, Bluesound og Oppo.

Brugervenlighed
Den mest åbenlyse fordel ved BeoLab-systemet er fraværet af traditionelle højttalerkabler. Både venstre og højre stereokanal sendes trådløst gennem luften, og systemet kan udvides til 8 kanals surround-lyd, hvis man vil, uden behov for andet end strøm. Det giver mulighed for langt mere fleksibel højttalerplacering rundt om i rummet – f.eks. på hver side af en dør uden risiko for at snuble over højttalerkabler.

Den trådløse rækkevidde er opgivet til 12 meter i samme rum, men er blevet testet til 20 meter. I løbet af testperioden prøvede vi BeoLab 17 i både stereo- og surround-konfiguration, uden at vi oplevede drop-outs eller forsinkelse i lyden.

Lydkvalitet
Designet er definitivt spændende, og teknikken ligeså – men hvordan lyder de?

Når det gælder lydmæssigt omfang, opleves BeoLab 17 som et par buksestørrelser over end de andre testdeltagere. Her er der kort og godt mere af alt det gode: Større fylde og dybde i bassen, en mere kropslig mellemtone, bedre diskantopløsning og ikke mindst mere power!

Det er let at mærke, at BeoLab 17 har et større dynamisk overskud, for her kan vi spille meget højt, uden at højttalerne bliver forpustede, eller dybbassen glimrer ved sit fravær.

Vi ved fra tidligere erfaringer med B&O-højttalere, at danskerne lægger mange kræfter i at få lydsignaturen præcis som de vil have den, og så musikalsk alsidig som muligt. BeoLab 17 er ingen undtagelse i denne henseende – lyden er meget varm og indbydende, med en besnærende åben og luftig musikgengivelse. Stacy Barthes lækre stemme får den helt rigtige sødme, mens Bob Dylans “Man in the Long Black Coat” lyder præcis som knastørt, som vi er vant til.

BeoLab 17 kan også pumpe bas ud, når det virkelig gælder. Selv ikke Daft Punks “Solar Sailer” fra soundtracket til Tron kan vippe dem af pinden. Det skulle da også bare mangle, kan man sige, når prisen nærmer sig det dobbelte af konkurrenterne – men BeoLab 17 er faktisk de eneste højttalere i testen, der kan måle sig med lydgengivelsen fra traditionelle gulvhøjttalere. De har ingen problemer med at fylde en stor stue med tilstrækkeligt lydniveau.

Når det er sagt, så fik vi også lejlighed til at prøve højttalerne sammen med subwooferen BeoLab 19, og det gav definitivt en ny dimension til musikken, hvor de laveste frekvenser både kunne høres og mærkes. Og det bedste af det hele er, at den også kan placeres hvor som helst.

Konklusion
De er testens dyreste højttalere med en god margin, men BeoLab 17 repræsenterer da også lidt af et kvantespring inden for trådløs teknologi. Det er måske de eneste højttalere i vores test, der kan kaldes rigtig trådløse. Bortset fra hver sit strømkabel behøver de ikke flere ledninger, og den trådløse overførsel opleves som væsentlig mere robust og velklingende end de Bluetooth- og Wi-Fi-baserede løsninger.

Den nærmeste lydmæssige konkurrent, vi kan komme i tanke om, er de tidligere testede Xeo 3 og 5 fra Dynaudio. Men de er begrænset opad til 16 bit lyd (cd-kvalitet) og er heller ikke så lette at udvide til surround-sound.

Bang & Olufsen tager sig som sædvanlig godt betalt, men har virkelig formået at vise, hvordan trådløs lyd kan fungere, når man lægger nogle ressourcer i det!

Også i denne test: