TEST: Bentley Bentayga V8 med Naim for Bentley

Jeg glider lydløst over sletterne langs den smalle vej med de bløde sving, der bølger gennem landskabet. En svag murren høres, når farten øges, og kroppen presses ned i de håndsyede lædersæder. Atmosfæren er nærmest zen-agtig. Det er først, når motoren under panseret trækker vejret, at stilheden brydes af en dæmpet spinden – som en stor kat, måske en løve, der døser tilfreds i skyggen af et træ på en savanne et eller andet sted.

Så eksploderer alting.

Lædersæderne vibrerer ildevarslende, og øjnene hopper næsten ud af kraniet. Hvide knoer knuger om rattet, der er klædt i tofarvet læder, og en brøkdel af et sekund spekulerer hjernen på, hvad fanden det er, der sker.

Den forbandede volumenkontrol står på maks. og sprøjter Iron Maidens “Aces High” fra Nights of the Dead ud, og jeg føler, at jeg snart er en af dem, men besinder mig, sænker farten og finder den fordømte mute-knap, før blodet siver ud af ørerne.

Skuldrene sænker sig, og stilheden, der for to sekunder siden skabte den zen-agtige atmosfære, breder sig omkring mig igen. Jeg vælger Keith Jarrett i stedet, træder på speederen igen og føler, at pulsen falder til normal.

Hvis man sidder i en Bentley, er der ikke meget andet, der kan få pulsen op, end presset fra den silkebløde benzinmotor eller det vanvittige anlæg fra britiske Naim. En Bentley Bentayga er nemlig noget af det mest luksuriøse, man kan køre, og så komfortabel, stille og gennemført lækker, at det bare skulle mangle, at anlægget også var hentet fra øverste hylde.

Hvor Porsche og Mercedes-Benz tilbyder lydanlæg fra Burmester, og Land Rover og Jaguar Meridian-anlæg, har Bentley valgt at lade Naim trylle med lyden. Det var nok ikke det dummeste, de kunne have gjort.

Anlægget i den Bentayga, vi lånte af Bentley Oslo, er måske det bedste, vi har hørt i nogen bil til dato. Og det kan andet og mere end at ryste en uforberedt mand med øredøvende Iron Maiden.

20 højttalere og 2 kW

Jeg vil vædde på, at de færreste har så god lyd derhjemme, som man kan få i en Bentley. Hvis man vel at mærke har åndsnærværelse nok til at huske at krydse af for “Naim for Bentley” på den meget omfattende udstyrsliste.

Standard-anlægget Bentley Signature Audio er heller ikke noget at kimse af. 12 højttalere fordelt langs begge sider af den rummelige kabine og 590 watt effekt holder til både Iron Maiden og Mozart, men det er Naim-anlægget, der klæder en Bentley bedst.

Der er god plads til flere højttalere, og Naim har spredt hele 20 af slagsen fra instrumentbrættet helt om til bagagerummet, hvor en 21 cm stor subwoofer er monteret. I instrumentbrættet sidder der tre 8 cm BMR-enheder – en eksklusiv fuldtone-enhed med flad sandwichmembran, som Naim har brugt i flere af deres hi-fi-højttalere.

I hver af fordørene sidder en 8 cm mellemtone og en 16,8 cm bas, mens to 25 mm store diskanter dækker forsæderne. Og ikke nok med det: For at man kan mærke bassen ordentligt, er der en aktiv subwoofer under hvert forsæde.

Ved det meget rummelige bagsæde er der heller ikke sparet på noget. Her gentages højttaleropsætningen fra dørsiderne foran, men surround-kanalerne med BMR-enheder er placeret bag nakkestøtterne i bagsædet.

Alt dette er drevet af 1920 watt effekt fordelt på 20 kanaler, og da Naim-anlægget jo skal sidde i en Bentley, er der lavet omfattende tests af det. Det er bagt i ovn, tabt på betongulv, rystet og oversprøjtet med sand – alt sammen for at være sikker på, at intet bryder sammen.

Mageløs lyd

Naim for Bentley repræsenterer en ekstra udgift på 90.000 kroner, hvilket må siges at være beskedent, når man køber en bil i denne klasse. Hvis man ikke er typen, der hader musik, når man kører bil, er Naim-anlægget afgjort pengene værd.

Jeg kan ikke huske at have hørt bedre integreret bas, siden vi testede Bowers & Wilkins-anlægget i Volvo XC90, og anlægget kan spille højere med lavere forvrængning end Bowers & Wilkins-systemet i BMW X5M.

Man kan vælge imellem otte forprogrammerede lydindstillinger. Forbedret og Klassisk lød bedst, og der er niveauregulering af bassen, diskanten, subwooferen og de aktive basser under sæderne. Sidstnævnte har bare brug for et lille nøk opad, ellers bliver det for meget af det gode, og på klassisk musik foretrak jeg at skrue diskanten to-tre trin op.

Så bliver der en rigtig fin balance i lyden, og hvis man ikke er til Iron Maiden, kan man vælge og vrage blandt sin yndlingsmusik. Anlægget kan tackle alt.

Keith Jarretts klaver lyder meget overbevisende med en mægtig klangdybde, og vokaler som Bryn Terfels baryton gengives med kraft og fylde. Der er masser af nuancer her, og detaljerigdommen i lydbilledet er enestående. Samtidig kan man spille så højt, at det gør ondt, uden at forvrængningen bliver generende.

De aktive basser i sæderne kan dæmpes eller skrues op. Vær forsigtig med det sidste, hvis du vil beholde plomberne i dine tænder. (Foto: Lasse Svendsen)

Lyden er godt fokuseret, ikke diffus som på mange multikanalsanlæg i biler, og anlægget har jernhård kontrol over dynamikken.

Det er svært at forestille sig et bedre sted at sidde og nyde musik end i en stille Bentley med en kombination af komfort og fartressourcer, som man normalt ikke forbinder med en SUV.

Nyt infotainment-system

Vores testbil var en meget veludstyret model 2021 med 550 hk fra en silkeblød V8’er. Det var den opdaterede – eller faceliftede – version af Bentayga, hvor de mest synlige ændringer udenpå er ny front, nyt kølergitter, ny bagklap og nye forlygter.

Men det er indvendig, de vigtigste opgraderinger er at finde: En skarpere 10,9 tommers touch-skærm og nye digitale instrumenter foran føreren, nye sæder og bedre benplads bagi samt inkludering af Apple CarPlay og Android Auto.

Det er en helt utrolig behagelig bil at køre. Den tager det uanstrengt fra A til B med hastigheder, som man helst ikke skal befinde sig i, og komfortindstillingen på den justérbare affjedring giver en følelse af at sidde på et magisk tæppe.

Den har også en sportsindstilling, og her kan man mærke, at Bentayga deler platform med Porsche Cayenne, selv om den aldrig bliver lige så sporty eller stiv. Der er også en offroad-indstilling, der øger frihøjden, og firehjulsdriften tager dig sikkert op ad den ikke-asfalterede bakke til fjeldhytten.

Fartressourcerne er formidable. Topfarten på 290 km/t fik vi af gode grunde ikke testet, men presset fra drejningsmomentet på 700 Nm og den dæmpede spinden fra V8’eren er måske ikke lige så brutale som i en BMW X5M Competition, men opleves stadig som en mægtig, endeløs acceleration, der slynger dig og den 2,4 tons tunge Bentley uanstrengt op i fart.

Konklusion

Luksusklassen vrimler ikke med alternativer til Bentley Bentayga. Range Rover, Porsche Cayenne eller BMW X7 er ikke direkte konkurrenter, i hvert fald ikke på samme måde som Rolls-Royce Cullinan eller Aston Martin DBX.

Hvilken en vi ville vælge, er ikke til at sige, da vi ikke har kørt Cullinan eller DBX, men siden ingen af dem kan fås med Naim-anlæg, sætter vi vores sparepenge på Bentayga. Som er en fornem bil at køre og har et pragtfuldt anlæg – hvis man husker at krydse af for “Naim for Bentley”.

Tak til Bentley Oslo for lån af Bentayga V8.