TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: Segway KickScooter P65

El-løbehjul i sværvægtsklassen

Segway KickScooter P65 er skabt i klippesolid kvalitet, leverer en fremragende køreoplevelse og høj sikkerhed. Men det er stort, tungt og dyrt, og derfor kun for de allermest dedikerede.

Af / 13/05/2023 - 09:13
Segway KickScooter P65

Home mener

  • Enormt velbygget. Stærk elmotor. Lang rækkevidde. Høj sikkerhed.
  • Stort og tungt. Ikke mange smarte funktioner. Dyrt.

Segway KickScooter P65 er et løbehjul af en anden støbning end Xiaomi Mi Scooter 3. En betydeligt kraftigere støbning. Vægten er dobbelt så høj – vi nærmer os tredive kilo – og konstruktionen så bastant, at betegnelsen løbehjul synes fejlplaceret. Modsat Xiaomis model ligner det ikke noget, nogen kunne finde på, at skubbe frem med benkraft. Det er et rendyrket elektrisk transportmiddel.

Høj sikkerhed

Den kraftige konstruktion betyder, at det er mere besværligt at tage med sig. Man kan godt – det kan klappes sammen, så man nemmere kan bære det, men det har slet ikke samme håndtérbarhed som Xiaomis model. Det er ikke noget, du lige tager med op på fjerde sal i et snuptag, når du er færdig med din tur. Man vil nok være tilbøjelig til, at finde en plads i cykelskuret. Og det kan man da også relativt trygt gøre.

segway 3
Løbehjulet kan foldes, så det er nemmere at få plads til i bagagerummet af en bil. (Foto: Segway)

P65 er bedre sikret end de fleste transportmidler af sin type. Der medfølger NFC-nøglekort, som bruges til at låse løbehjulet op. Prøver man at tage det uden at have kørt kortet hen over kontrolpanelet, vil hjulene ikke blot blokere; der lyder også en alarm så høj, at eventuelle tyve nok skal få benene på nakken. Din mobil kan også bruges som nøgle.

Sikkerhed er således tænkt ind i kernen af produktet. Ikke blot tyverisikkerhed, men også den trafikale sikkerhed. Der er kraftige lygter for og bag, et elektronisk båthorn på styret, og som noget ret exceptionelt – det er i hvert fald første gang, vi har set det på et løbehjul – er der også blinklys, så du kan vise andre trafikanter, hvilken vej du vil dreje. De er ikke elegant implementeret. Hvis P65 ikke i forvejen så lidt kluntet og rolatoragtig ud fra fronten, får de to blinklys den i hvert fald til det.

Det farvestrålende LED-lys på ståbrættet gør sit for at kompensere med ungdommelig bling, men vi havde nu hellere været fri.

Annonce

Forrygende køreoplevelse

Løbehjulets høje vægt og bastante konstruktion betyder, at du ligger klippestabilt på vejen, mens det brede ståbræt med skridsikker gummibelægning gør, at du står komfortabelt og sikkert, når du kører. Håndtagene er gode at holde på, og placeret i tilpas højde.

Mellem håndtagene sidder der et meget tydeligt kontrolpanel i farver, der viser hastighed, batteristatus, køretilstand og Bluetooth-tilkobling. Ikke specielt elegant, men nemt at overskue. I Segway-app’en er der lidt flere muligheder, blandt andet kan man aktivere gå-assistance og tracke sin tur. Det er dog ikke fordi, man overrumples af smarte features.

segway 2
Det store display fortæller klart og tydeligt din hastighed. (Foto: Segway)

Gashåndtaget sidder, hvor man forventer det, på højre håndtag. Når du presser det ned, er der øjeblikkelig reaktion. Motoren tager fat med konsistent kraft, og reagerer med god præcision på hastighedsjusteringer.

Der er tre køretilstande. Eco, som ved rolig acceleration får dig op på 18 km/t; Drive, som i lidt højere tempo rammer 20 km/t, og Sport, som i flyvende fart får dig op på 25 km/t. Man føler et sus i maven her og forstår, hvorfor Segway gør et stort nummer ud af, at minde brugeren om, at bruge både hjelm samt albue- og knæbeskyttere.

Uanset hvordan du vælger beskytte dig, ændrer det dog ikke på, at denne hastighed gør løbehjulet ulovligt på offentlig vej. Heldigvis har Segway også en model med maks-hastighed på 20 km/t, som man kan købe, hvis man ikke kun vil køre under lukkede forhold.

Kommer langt på en opladning

Rækkevidden er op til 65 kilometer på en opladning. Det er rigtig pænt og betyder, at Segway KickScooter P65 kan regnes for et seriøst pendler-køretøj. Strøm-adapteren er indbygget, og opladningen sker derfor ved hjælp af et helt almindeligt strømkabel – en sjælden, men fin egenskab, da man så ikke skal bekymre sig om, at passe på en proprietær oplader.

Konklusion

Der er intet at udsætte på kvaliteten af Segway P65. Løbehjulet er bygget bundsolidt, og leverer en fremragende køreoplevelse. Det betyder dog ikke, at det vil være bedre for dig end det billigere løbehjul fra Xiaomi. Det bastante design og den høje vægt begrænser fleksibiliteten. Det er bedst egnet til den, der ønsker et driftsikkert transportmiddel til pendlerturene. Er det et nemt og uforpligtende transportmiddel, du søger, er du bedre tjent med Xiaomis model.

Karakter
Segway KickScooter P65
High End

Også i denne test:

Xiaomi Electric Scooter 3

Kvalitetsløbehjul i transportvenligt design

Xiaomi Electric Scooter 3 er bygget solidt, men ikke tungere end at du kan klappe det sammen, og tage det med dig. El-løbehjulet har desuden et fint udvalg af smarte funktioner, og leverer en udmærket køreoplevelse

Solidt design. Relativt transportvenligt. Fin køreoplevelse. God sikkerhed. Fint udvalg af funktioner i app’en.
Styret er lavt. Begrænset rækkevidde. Nedsat ydelse, når batteriet har under 30 procent strøm.
Læs hele testen
Rasmus Elm Rasmussen
(f. 1980): Journalist på L&B Home. Rasmus skrev sin første artikel om tech i 1999 til magasinet Alt om NET. Siden er det blevet til et væld af indhold til magasiner, dagblade og webmedier indenfor kultur, livsstil og tech. De seneste mange år har Rasmus fungeret som redaktør på magasinet Alt om DATA. Rasmus skriver om alt fra PC’er og smartphones til elbiler, Smart Home og lydudstyr.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Stortest: Kør sommeren i møde på to hjul

Baghjulstrukket Model 3: Meget bil for pengene

Når køreglæde er vigtigere end rækkevidde

F-150 Lightning: Voldsom og lækker

Et supergodt bilkøb

Kia EV9: Sikke en SUV!

Familievenlig AMG-raket

Smart strøm til elbilen

Komfortabel langturs-cruiser

Fisker Ocean: Potentialet er der

Kineserne er bedre end konkurrenterne

Langturs-ekspressen