TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Segway-Ninebot KickScooter F2 D

Tung designperle med fordele og ulemper

Segway-Ninebot viser vejen, hvis du vil have effektiv batterikraft under fødderne. Det gode og solide design sættes dog på prøve, når KickScooter F2 D får lov at strække ud.

Af / 19/06/2024 - 08:49
Segway-Ninebot KickScooter F2 D

Home mener

  • Behagelig bred fodstøtte. Solidt design og fin, beskyttet placering af opladeport. Logisk betjening i displayet.
  • Tung at manøvrere med. Irriterende lås, når løbehjulet skal foldes ud eller klappes sammen. Støtteben kan være svært at slå ud.

For et år siden havde vi et løbehjul fra Segway-Ninebot på testbænken, nemlig Segway KickScooter P65. En tung sag på op mod 30 kilo. Denne gang ser vi nærmere på en lettere version: Segway-Ninebot KickScooter F2 D.

Selv om der er over 12 kilo i forskel mellem de to modeller, har KickScooter F2 D samme behagelige køreegenskaber, som vi oplevede med KickScooter P65. El-løbehjulet ligger, blandt andet takket være vægten, stabilt på vejen. Det gælder også ved overflader såsom ujævn grus.

KickScooter natur skib
Styret på KickScooter F2 D rager over en halv meter ud. Især transport med el-løbehjulet er en udfordring. (Foto: Natasja Broström)

Trods de 17,5 kilo er udpakningen nem. El-løbehjulet står solidt fast på støttebenet, mens jeg monterer styret med skruer. Styret er 11 cm længere end hos E-way E-5045FS, og det gør KickScooter F2 D mere besværlig at manøvrere med. Styret går nemmere på for eksempel dørkarme, og var lidt af en udfordring at få ind og ud af min elevator.

Læs også Stilfuldt fra Panasonic Panasonic er lykkedes med formen, men funktionelt halter det.

Opgaven bliver ikke nemmere, hvis KickScooter F2 D er klappet sammen. Styret stikker jo ud til siderne. At klappe el-løbehjulet sammen og folde det ud igen er også noget af en opgave. Vippelåsen, som sidder på bagsiden af styrepinden, er mildest talt uvillig og vil helst ikke bevæge sig. På et tidspunkt overvejede jeg at presse låsen op og i ved hjælp af skaftet på en skruetrækker. Efter lidt rutine fik jeg dog bedre greb om låsen.

KickScooter miljoe natur
Når først KickScooter F2 D er ude på landevejen, viser el-løbehjulet sit værd. Første tur på 10 km var behagelig, trods den noget ujævne speeder. (Foto: Natasja Broström)

Første gang, jeg trækker afsted med KickScooter F2 D, letter irritationen. El-løbehjulet oser af tung kvalitet, og den let spindene lyd fra hjulene, giver mig kun lyst til at komme afsted.

Annonce

Allerede inden første tur har KickScooter F2 D afsløret flere lækre detaljer. For eksempel sidder ladeporten i læ bag styrepinden og under et solidt gummidæksel. I kassen medfølger en sort, solid ventilslange med metalbøsninger. Alt i alt fuldender det indtrykket af et el-løbehjul med højt selvværd.

App og elektrisk lås

Før du sætter afsted, skal du hente og aktivere app’en Segway-Ninebot via QR-koden i manualen. App’en giver via Bluetooth adgang til indstillinger af speederen. Om du vil trille afsted i gå-tempo (6 km/t) eller give den gas med 20 km/t.

I app’en vælger du, om der skal lyd på, når du anvender blinklys (direction indikator sound). Løbehjulet kan låses elektronisk inde i app’en via en selvvalgt pinkode.

Manuelt indtaster du koden ved at vælge hvert ciffer (op eller ned) ved hjælp af styrets knap til blinklyset. Bekræft hvert ciffer ved at hive i bremsen. Metoden er mildest talt bøvlet.

KickScooter app
App’en har et væld af indstillinger, for eksempel bedre trækkraft ved glat underlag. Medaljer og belønninger kan jeg godt undvære. (Foto: iOS)

Når KickScooter F2 D er låst, udstøder det en bip-lyd, og hjulene låser, hvis andre prøver at køre med det uden at have indtastet koden. Elektronisk låser du op ved at tænde el-løbehjulet og forbinde det med app’en via Bluetooth. Apple-folket kan forbinde til løbehjulet med funktionen Find.

App’en har en række indstillinger, som ikke er strengt nødvendige. For eksempel historik kaldet Track Records, hvor du registrerer dine ture. Fint nok. Det behøver bare ikke blive ledsaget af beskrivelser som ”7 Day(s) as a proud owner”.

Manøvrering og styring

KickScooter F2 D skulle ikke snydes for en køretur i fri natur. Som med testens anden deltager, E-Way E-5045FS, tog jeg metroen for at teste transport af løbehjulet med det offentlige. Styr, lås og støtteben på KickScooter F2 D blev en overvindelse.

Jeg opgav at klappe løbehjulet sammen, men kørte med det manuelt i slukket tilstand. I metrokupeen fylder et styr på 57 cm en del. Støttebenet sidder under midten af fodstøtten og var svært at ”fange” og slå ud med spidsen af skoen.

Som med E-Way E-5045FS kørte løbehjulet en anelse fremad og baglæns alt efter togets acceleration. Med over 17 kilo vejer KickScooter F2 D til, og jeg turde ikke slippe styret på noget tidspunkt.

Vægten gør også KickScooter F2 D sej at manøvrere med. Forhjulet drejer heller ikke så smidigt til siderne, som jeg oplever med E-Way E5045FS.

Kørsel og underlag

KickScooter F2 D har 800 W at gøre godt med i motorkraft. Jeg skulle ikke mange kilometer ud ad stierne i naturområdet Amager Fælled, syd for København, før det kunne mærkes.

El-løbehjulets fire gear eller hastigheder indstiller du i app’en. Displayet er dog nemmere at betjene for at vælge hastighed med tænd/sluk-knappen. LED-skærmen i farver er testens mest klare (også i modlys).

Som en ivrig hest kan KickScooter F2 D næsten ikke holde sig i ro, når jeg trykker på styrets speeder. Specielt ikke i den tilstand, som kaldes ”S” (sport). Her er maksimal hastighed sat til 20 km/t.

KickScooter display detalje
Displayet er ikke gruppetestens største, men det mest klare (her nedtonet i stærkt dagslys) og overskuelige. (Foto: Natasja Broström)

Motoren sidder ved baghjulet og giver baghjulstræk. Presser jeg farten op, får KickScooter F2 D en tendens til at ”hoppe” fremad. Jeg udlignede effekten ved at læne mig en anelse bagud. Ikke helt betryggende.

På lange, lige stræk i jævn fart er KickScooter F2 D dog en fornøjelse at køre på. Styret har gode greb, og fodstøtten er behagelig bred og solid at stå på. Her virker E-Way E-5045FS til sammenligning en anelse for smal. De tre testdeltagere har lige brede støtter, så det er mere et spørgsmål om, at fodstøttens design virker smallere (og mere ustabil) i praktisk brug.

Læs også Vælg den intelligente havevander til ferien Ferien står for døren. Kuffert og pas er pakket, men hvad med alle altanens blomster og planter i krukker og potter, mens du er væk?

Grus, ujævn eller glat asfalt får ikke KickScooter F2 D til at ryste. Omvendt er større huller eller en kvægrist ret ubehagelige at køre hen over. KickScooter F2 D har støddæmper foran i styrepinden, men det mærkede jeg ikke meget til.

Sikkerhed og blinklys

Da vi i 2023 testede Segway-Ninebot KickScooter P65, havde vi ikke før set blinklys på et løbehjul. Nu er KickScooter F2 D og gruppetestens anden deltager, Xiaomi Electric Scooter 4 Pro, 2. gen, udstyret med blinklys.

De to orange lys sidder yderst i styrets to håndtag og aktiveres med en grå knap i styrets venstre side. Knappen, som sidder inde under ringeklokken er ikke lige nem at komme til med tommelfingeren, når KickScooter F2 D er oppe fart. Så har jeg mere fokus på at styre.

Jeg kan heller ikke altid lige holde øje med, om lyset er slået til eller fra. Her er den ledsagende bip-lyd en god hjælp. Når du slår blinklyset fra, stopper lyden.

KickScooter udsigt
Testvinderen fylder godt i landskabet, metroen og i min elevator. KickScooter F2 D sprudler dog af køreglæde, når jeg er afsted på de to gode hjul. (Foto: Natasja Broström)

En anden god sikkerhed er løbehjulets indbyggede fartkontrol. Jeg testede den, lige som med E-Way E-5045FS, på en af Københavns mere udfordrende bakker: Valby Bakke. KickScooter F2 D tog bakken og et par andre stigninger i området uden at tabe fart. I hvert fald ikke ifølge displayets speedometer.

Jeg mærkede en anelse fald i fremdriften på vej mod toppen, men det er også det eneste. På vej nedad lod jeg KickScooter F2 D trille frit, og fartkontrollen tog over. Vi kom ikke over de maksimale 20 km/t. Effekten er behagelig, og det føles trygt, især når KickScooter F2 D nogle gange accelerer i et mindre ryk.

Konklusion

Segway-Ninebot KickScooter F2 D er testens mest veldesignede. For eksempel er hjulene brede og behagelige at køre med. Ladeporten og dens dæksel virker solide og er logisk designet og placeret.

KickScooter F2 D er yderst velkørende og ligger klippestabilt på vejen. Fodstøtten er behagelig at stå på og føles hverken for smal eller ustabil, når jeg placerer fødderne eller rykker mig lidt rundt, mens løbehjulet er i fart.

Desværre har KickScooter F2 D tendens til at springe fremad ved acceleration. Speederen arbejder i ryk, og ubehaget forstærkes af et kraftigt batteri (800 W) og motoren i baghjulet. Den ujævne speeder er stort set også det eneste negative (ud over låsen), som jeg kan finde ved KickScooter F 2D.

Karakter
Segway-Ninebot KickScooter F2 D
Premium

Også i denne test:

E-Way E-5045FS

Letvægter tager teten

E-Ways el-løbehjul vinder næppe designpriser, men er fuld af gode ideer og kører som en drøm. Nogle gange hurtigere end politiet tillader.

Krog til taske m.m. Ring på stellet til kædelås. Let at dreje med og styre i fart og slukket tilstand. Frontaffjedring.
App mister Bluetooth-forbindelsen. Irriterende blød tænd/sluk-knap. Stort display, som kan få slagskader.
Læs hele testen

Xiaomi Electric Scooter 4 Pro, 2. Gen

Hurtigløber med kraft under fødderne

Xiaomis el-løbehjul ligger stabilt på vejen, indtil du piller ved speederen. Batteriet har bastante kræfter, og det kan mærkes. Ikke altid for det gode.

Solidt design. Stabil vægt på vejen og kommer nemt op i fart. Nem lås af stangen. Lyd ved blinklys.
Ujævn acceleration, specielt i ”sports”-modus. Billige designdetaljer. Bredt håndtag, som gør enheden besværlig at flytte med, især i sammenklappet tilstand.
Læs hele testen
Natasja Broström
Natasja Broström (f. 1971): Journalist på L&B Home. Natasja begyndte på Politikens IT-tillæg i 1990’erne. Herfra gik turen via fagblade, magasiner og aviser, hvor Natasja skrev om blandt andet it og nørdkultur. Fra 2002 har Natasja været på Datatid Techlife, siden IT-journalist inden for smart living og brevkasseredaktør på Alt om Data.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Stortest: Kør sommeren i møde på to hjul

Baghjulstrukket Model 3: Meget bil for pengene

Når køreglæde er vigtigere end rækkevidde

F-150 Lightning: Voldsom og lækker

Et supergodt bilkøb

Kia EV9: Sikke en SUV!

Familievenlig AMG-raket

Smart strøm til elbilen

Komfortabel langturs-cruiser

Fisker Ocean: Potentialet er der

Kineserne er bedre end konkurrenterne

Langturs-ekspressen