TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Coboc Kallio CMF Komfort

Kører fantastisk med og uden strøm

Selv når elmotoren ikke er tændt, er den stilrene letvægtscykel en drøm at køre på.

Af / 27/04/2023 - 09:37
Coboc Kallio CMF Komfort

Home mener

  • En forrygende cykel, ganske enkelt. At den samtidig har en velkørende elektrisk motor og en række avancerede funktioner bygget ind bag det stilrene letvægtsdesign, gør den kun endnu sejere.
  • Hundedyr.

Elcykler er ofte væsentligt tungere end almindelige cykler, og et gennemgående problem er desuden, at de er drøje at træde, når elmotoren er slået fra.

Intet af dette kan man beskylde luksuscyklen Coboc Kallio Komfort for.

Vægten er 17,2 kilo. Det er ikke tungere end mange cykler uden elmotor. At slæbe cyklen op og ned ad trapper, hvis den skal med i toget eller ned i kælderen, er derfor ikke noget problem.

Kallio Komfort er konstrueret i kvalitetsmaterialer fra ende til anden og skruet ualmindelig godt sammen. Gear, bremser, pedaler og sadel er af fineste kaliber, mens de halvbrede dæk, den solide affjedring, det åbne gearsystem og den lave indstigning giver fin balance mellem afslappet komfort og sporty køreoplevelse.

coboc kallio cmf komfort
Coboc-cyklen har lav indstigning, som gør den nem at stige op på. (Foto: Coboc)

Elmotor eller ej, det er en fremragende cykel at køre på. Derfor er det ingen katastrofe, hvis du har glemt at lade batteriet op en morgen, når du skal afsted på arbejde, eller hvis du løber tør for strøm på søndagsturen. Du vil stadig være bedre kørende end de fleste andre på cykelstien.

Annonce

Skjult teknologi

Skulle du have behov for et ekstra skub, er motoren klar til at hjælpe. Motoren er af den baghjulsmonterede type, som kan have tendens til ujævn fremdrift, men Kallio kører lige så smidigt som cykler med centermotor. Det sørger et system af avancerede sensorer for. Den elektriske fremdrift føles som en naturlig forlængelse af din trampen i pedalerne.

At det er en elcykel, er ikke lige til at se. Batteriet er gemt væk i stellet, og der er intet display eller anden synlig elektronik til at lede tankerne den vej.

coboc kallio cmf komfort 2
Der er udvendige kvalitetsgear, som gør den smidig at cykle på, også uden strøm. (Foto: Coboc)

Et lille panel på skråstangen gør det muligt at betjene basale funktioner, se batteristatus, køretilstand med mere. Via simple trykkommandoer kan du aktivere motoren, tænde lygter, starte Bluetooth-parring mm. Fem farvede prikker giver visuel respons, men vises kun, når du aktivt betjener cyklen.

Mere avancerede features får du, når du kobler din smartphone til cyklen via Bluetooth. Cobocs app giver adgang til at finjustere, hvordan motoren yder i de to grundlæggende køretilstande, Regular og Power. Der er 10 niveauer af support og assistance at vælge imellem. Du har også mulighed for at se aktuel hastighed samt batteristatus og antal kørte kilometer. Endelig kan du foretage firmwareopdateringer af cyklen fra app’en.

coboc kallio cmf komfort 3
Designet er slankt og sporty. (Foto: Coboc)

Fornuftig rækkevidde

Kører du ved fuld motorkraft, skal du ikke forvente mere end 50 kilometers rækkevidde, hvilket er fint for så slank en cykel. Ved lavere kraft kan du nå over 100 kilometer på en opladning. Opladeren sluttes direkte til cyklen med et smart magnetisk stik. Batteriet kan ikke tages ud. Det betyder, at du må trække en ledning ud af huset eller have cyklen indenfor, hvilket dog heller ikke er så galt, når den ikke er tungere, end den er.

Konklusion

Selv uden elmotoren aktiveret leverer den en køreoplevelse, der slår de fleste almindelige cykler. I sit design og sin konstruktion lader den sig ikke mærke af den smarte teknologi, der er bygget ind. Men det kommer så også med en pris – det er en dyr cykel, som vil være langt over budget for mange brugere.

Karakter
Coboc Kallio CMF Komfort
High End

Også i denne test:

Harley Davidson Serial 1 Mosh/Cty 1

En Harley uden larm og benzinos

Serial 1 Mosh Cty 1 er en velkørende og yderst enkel elcykel, der kører langt på batteriet og kræver et minimum af vedligeholdelse.

Ligger godt på vejen. Jævn og behagelig køreoplevelse. Dejligt enkel. Lang rækkevidde. Forholdsvis let.
Ingen smarte funktioner. Temmelig dyr.
Læs hele testen

Mate X

Bredhjulet elcykel med alt for meget fart på

En solid cruiser til de brede cykelstier, men ikke den mest raffinerede, når det gælder køreoplevelse, konstruktion eller smarte funktioner: Risikoen for at køre bundulovligt er desuden stor.

Ligger stabilt på vejen.
Den maksimale hastighed er langt over det tilladte. Motorydelsen er meget ujævn. De otte udvendige gear giver ikke meget mening og vil kræve vedligeholdelse. Cyklen er tung som en tank.
Læs hele testen

Cowboy 4

Til den stilsikre storby-cowboy

Cowboy 4 har et toplækkert design, kører smidigt og har intuitiv mobilbetjening. Men den er ikke til cowboys i alle størrelser.

Smidig og responsiv køreoplevelse. Let og lækkert design. Elektronisk lås og GPS-sporing. Smart mobilintegration.
Styret kan ikke hæves. Dur ikke til meget uden din mobil.
Læs hele testen
Rasmus Elm Rasmussen
(f. 1980): Journalist på L&B Home. Rasmus skrev sin første artikel om tech i 1999 til magasinet Alt om NET. Siden er det blevet til et væld af indhold til magasiner, dagblade og webmedier indenfor kultur, livsstil og tech. De seneste mange år har Rasmus fungeret som redaktør på magasinet Alt om DATA. Rasmus skriver om alt fra PC’er og smartphones til elbiler, Smart Home og lydudstyr.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Stortest: Kør sommeren i møde på to hjul

Baghjulstrukket Model 3: Meget bil for pengene

Når køreglæde er vigtigere end rækkevidde

F-150 Lightning: Voldsom og lækker

Et supergodt bilkøb

Kia EV9: Sikke en SUV!

Familievenlig AMG-raket

Smart strøm til elbilen

Komfortabel langturs-cruiser

Fisker Ocean: Potentialet er der

Kineserne er bedre end konkurrenterne

Langturs-ekspressen