TEST: BMW i7 xDrive60

At sætte sig ind i en BMW 7-serie har ofte været lidt af en begivenhed. Det samme kan siges om at sætte sig ind i en S-klasse-bil fra Mercedes Benz. Lidt spøgefuldt kan man argumentere for, at S-klassens største styrke har været et komfortabelt bagsæde, mens det for 7-serien i højere grad har handlet om oplevelserne i førersædet.

Sådan har det været lige siden BMW tog kampen op med den etablerede S-klasse i 1977. Dengang lancerede de nemlig 733i – en seks-cylindret luksusbil med avanceret elektronik. Den introducerede blandt andet en avanceret indbygget kørecomputer, og et kontrolpanel, der underrettede føreren om bilens tilstand. Da biler i denne klasse ofte blev ført af folk, der havde meget på dagsordenen, kunne man desuden vælge at udstyre den med en diktafon.

Jeg fandt nu ingen diktafon i den nye BMW i7, som er den elektriske udvikling af 7-serien, og i endnu højere grad en rullende computer, end en 733i var i sin tid.

Efter vores mening er den elektriske i7 det perfekte kompromis mellem luksus og køreglæde. Den er tung, med en længde på tæt på 5,4 meter, bagsædepladsen er enorm, og der er ikke sparet på noget. Tværtimod er den udstyret med nogle funktioner, der virker mere som en gimmick, men det vender jeg tilbage til senere.

Mens tidligere 7-serier er blevet tilbudt i to længder, almindelig og L i længere tid, kommer en i7 xDrive 60 kun i én længde, og den er lang. Det har givet bilen en længere akselafstand, og rigtig meget plads indvendigt.

Man kan mene, hvad man vil om designet. De delte forlygter, den massive grill og den voluminøse bagdel, ornamenteret med lige linjer og markerede skråkanter, er typisk ikke noget, man bare er ligeglad med. Det samme kan siges om ’sæbestykket’, som mange (i hvert fald i Norge) kalder Mercedes EQS – den elektriske S-klasse, hvor der næsten ikke findes en lige linje.

Den elektriske drivlinje i en i7 xDrive60 er bygget op omkring et 101,7 kWt batteri, der giver en teoretisk rækkevidde på 625 km. To elmotorer på i alt 544 hk med 745 Nm drejningsmoment, giver bilen rigtig gode fartressourcer. Nul til hundrede på 4,7 sekunder er hurtigt, selvom det går endnu hurtigere i en EOQ 580, som kun skal bruge 4,3 sekunder på samme øvelse.

Ypperste luksus

Men forskellen er nu rent akademisk. Er du kun optaget af, hvor hurtigt det kan gå, kan du i stedet købe en Tesla Model S Plaid, men så går du glip af al luksus til fordel for et minimalistisk miljø med hård plast, som hører til i en helt anden prisklasse.

Hvis en i7 var et hotel, ville den være et smart boutique hotel med ind- og udtjekning via iPad. Du bestiller en Negroni fra en skærm, fra stolen, du sidder i. De rummelige lokaler er smagfuldt indrettede, beklædt med kashmir og uld, og med farvet stemningsbelysning hele vejen rundt. Dørene åbnes med et let tryk, men man skal stå helt rigtigt – og vente.

Sidstnævnte er faktisk også tilfældet med en i7. Vores testbil var udstyret med BMWs elektriske døre, der åbnes ved et tryk på en knap. Det vil sige, at de åbner sig lidt. Så virker det som om, døren først skal tænke sig lidt om, før den åbner helt. Men det gør den kun, hvis du står af vejen for døren. Stå lidt for tæt på, og døren stopper.

I praksis er det mere frustrerende end brugbart, men det er et stort plus, at døren lukker automatisk, når du trykker på bremsepedalen. Dørene åbner også automatisk, med et let tryk på dørsymbolet, som er placeret ved dørene, men på BMW’s Interaction Bar – en baggrundsbelyst krystalformet strimmel, der strækker sig over hele instrumentbrættets bredde.

Folk, der har siddet i en BMW i4 eller iX, vil straks genkende indersiden af ​​en i7. De to skærme, den ene foran føreren, og den buede touchscreen med BMW’s gennemtænkte styresystem, er hurtige at vænne sig til. Bilen er desuden udstyret med BMW’s bevægelseskontrol, hvor man bare vifter med hænderne for at skrue op eller ned for lyden, eller for at skifte radiokanal. Bevægelseskontrollen er også konfigurérbar, så du f.eks. kan programmere en gestus, der starter massagen i de dybe sæder.

Som kan leveres netop i kashmir, læder og uld, eller vegansk ‘læder’.

Executive lounge

Bagsædet er et kapitel for sig selv. Den lange akselafstand sikrer rigtig god benplads i yderst behagelige sæder. Bagdørene kan også åbnes automatisk, og på en lille skærm i dørsiderne kan du indstille massage, varme, køling og klima for de to bagerste sæder. Jeg siger to, for midtersædet har et alt for hårdt ryglæn, på grund af et klapkonsol, som også skjuler en lille skiluge.

Højre bagsæde kan leveres med loungesæde med motoriseret lårstøtte og fodskammel. Sædet kan lægges tilbage ligesom på første klasse, og lårstøtten kan hæves for at give passageren en yderst behagelig, tilbagelænet stilling. Forsædet skubbes helt frem, og en lille fodskammel vippes op, så du kan hvile fødderne. Hvis bilen også er udstyret med BMWs 31,3 tommer store Theatre Screen, kan du se Netflix eller spille spil, mens du sidder helt afslappet bag de motoriserede gardiner – som kan styres fra bagsædet, og som automatisk trækkes for det store glastag med LED strips, når skærmen sænkes ned fra loftet.

Flytter sig hurtigt

Med et Hans Zimmer soundtrack i baggrunden bevæger BMW’en sig imponerende hurtigt, i forhold til længden på 5,4 meter, og vægten på 2,7 tons. Den har ikke samme trækkraft som en Porsche Taycan GTS Sport Turismo eller BMW iX M60, men i sportstilstand føles den virkelig hurtig.

Der er mere end kraft nok til at tilbagelægge lange strækninger på autobahnen, ved hastigheder, der kan virke unaturlige for så stor en bil. Topfarten er begrænset til 240 km/t, men det er accelerationen fra 50 og op, der er mest interessant. Der skuffer den ikke, og vælger du en i7 med M-sportspakken, får du et boost-greb på siden af ​​rattet. Hvilket øger effekten af ​​elmotorerne, så der er lidt ekstra kraft under hjelmen, når man for eksempel skal overhale.

Tung, men smidig

I sportstilstand strammer bilen op med et mere aggressivt lydbillede og hurtigere respons, men det er faktisk, når den ikke køres i sportstilstand, at en i7 for alvor kommer til sin ret. Så svæver den afsted med adaptiv luftaffjedring, der sluger vejbanens ujævnheder, og den er stille nok til, at man kan høre sig selv tænke. Selv ved motorvejshastigheder, hvor det eneste, man kan fornemme, er en næsten umærkelig hvisken udefra.

I fart føles det som om bilen krymper mellem dine hænder. Firehjulsstyring sørger for, at baghjulene drejer godt med i svingene. Ved lavere hastigheder drejer de i modsat retning, hvilket jeg straks bemærkede, da jeg ledte efter parkering i et trangt parkeringshus. Bilen kan i øvrigt selv parkere. Den giver besked. når den finder en plads, hvor bilen passer, og så vælger du bare assisteret parkering; så klarer den resten selv. Det skal efter planerne også blive muligt at parkere den ’James Bond-stil’, mens man selv står udenfor.

Rækkevidde og forbrug

Når man tester elbiler om vinteren, ved man på forhånd, at det bliver umuligt at nå bilens maksimale rækkevidde. Det tal forbliver en utopi i frostgrader, men kører man bilen med hovedet og ikke hjertet, er det fuldt ud muligt at opnå et sobert forbrug. På en testkørsel fuldstændig fri for tanken om strømbesparelse, var forbruget mellem 27 og 28 kWh pr. 100 km. I op til minus 18 graders frost, skal det bemærkes.

Under endnu en testrunde på knap 150 km, kom forbruget ned på 21,1 kWh/100 km, også i frostgrader. Dette giver en rækkevidde på cirka 480-490 km. Det er ganske respektabelt, eftersom WLTP-tallene fra BMW er 18,4-19,5 kWh/100 km. BMW oplyser den maksimale hastighed for hurtigopladning til 195 kW – det havde vi ikke tid til at teste, men vores erfaring med BMW i4 M50 og iX viser, at det tal ikke er helt realistisk. Endda med opbevaring af batteriet, som i i7 har fået sin egen plads i skærmmenuen.

Menuen gør det også muligt at vælge forvarmning til enhver tid, og ikke kun lige før et planlagt ladestop. Andre BMW-modeller vil få samme funktion i en opdatering, der er på vej til BMWs styresystem.

Fire-dimensional lyd fra Bowers & Wilkins

Kørecomputere var bestemt overraskende moderne i en 733i i 1977, men det er ingen overdrivelse at sige, at en i7 er langt mere rå, og med langt mere computerkraft. Alt overvåges af en computer, der ikke kun passer til bilen og dem indeni, men som også giver dig muligheder, som ingen drømte om i 1977:

Stemmestyring af indstillinger og funktioner, selvom den ikke er tilgængelig på dansk endnu. Håndfri styring af musik, mobilopkald, avancerede sikkerhedssystemer og overvågning af føreren. Og et allerhelvedes godt stereoanlæg.

Skøn stereo. Vores i7 var udstyret med Bowers & Wilkins 4D Diamond Surround Sound System – hvor en samlet effekt på 1915 w styrer hele 35 højttalere, flere af dem i loftet, sammen med subwoofere og rumpehøjttalere i sæderne, så du både hører og mærker musikken. B&W-systemet er blandt de bedste, vi har hørt, med et vanvittigt kraftfuldt lydbillede, som er tydeligt selv når du spiller højt.

Musikken kan styres fra rattet, skærmen eller via bevægelseskontrol, og der er naturligvis understøttelse af Apple CarPlay og Android-mobiler, så du kan bruge playlisterne på din mobil.

Konklusion

Det er umuligt at skrive om BMW i7 xDrive60 uden at nævne Mercedes EQS 580. De to har mange ting til fælles. Den ultimative luksus pakket ind i et kontroversielt design, kolossalt med indvendig plads, og et komfortniveau, der er lige så højt som støjen er lav. Mercedes har en mere praktisk hatchback og 610 liters bagagerum (sammenlignet med 500 liter i i7’eren). Den har også sammenklappelige sæder – og den er en drøm at køre. Sidstnævnte er også sandt for BMW i7, men den opleves som skarpere, mere direkte responsiv; den hælder lidt mindre til siden, og styretøjet er, omend kun en smule, mere præcist end på EQS. BMW’en er ligesom tidligere den bil, man helst vil sidde på forsædet i, og ser man bort fra bevægelseskontrol og automatiske døre, er den det mest overbevisende valg i luksusklassen.