TEST: BMW iX M60

Med speederen i bund og den anden fod på bremsen begynder den store og tunge BMW at ryste utålmodigt. Den knurrer som en hund og sætter sig lidt på baghjulene. Når jeg slipper bremsepedalen, slynges den 2,6 ton tunge bil fremover med en kraft, så man klasker hovedet mod nakkestøtten. Når bilen passerer 100 km/t, sætter jeg foden på bremsen, og hovedet slås fremover. Det knager i nakkemusklerne.

Det kaldes Launch Control.

Det tog godt syv sekunder fra stillestående til 100 km/t – og så til nul igen. Én gang til. Denne gang er jeg mere forberedt. Jeg når at bemærke, at det eneste dramatiske ved manøvren er det enorme skub under accelerationen, og hvordan sikkerhedsselen presser mig tilbage i sædet, når jeg hugger bremsen i.

Decelerationen er så kraftig, at medpassagerens sæde lynhurtigt sættes i kollisions-mode, og selestrammeren klemmer ham fast til skindsædet.

Men i modsætning til os virker den tunge bil helt upåvirket af den brutale manøvre. Der er ingen dramatik under hverken acceleration eller nedbremsning. Bilen holder linjen, og der er ingen grund til at korrigere kursen, før bilen står stille på den asfalt, som for nylig er lagt på dele af den 7,3 km lange Gotland Ring. En ret spektakulær bane placeret i et kalkstensbrud ikke langt fra Visby på Gotland. Et passende sted at teste hurtige biler, altså.

Racerbane 

På parkeringspladsen står der en række nye BMW M3 Competition. Jeg ser naturligvis også nogle M4’er. Den lange bane med de specielle sving, fald og et hop må være perfekt for den slags biler. Længere borte står der en endnu længere række med BMW iX M60, som er en M-udgave af den allerede fremragende iX xDrive 50 og 40, en elbil, vi for nylig mente måtte være verdens bedste SUV.

Nu står den her, til vores disposition, på en bane, hvor den slags biler hurtigt kan virke malplacerede. Men BMW mener det modsatte. For hvilket bedre sted at teste en 619 hk kraftig elbil med svimlende 1100 Nm drejningsmoment end på en hurtig bane? Bedre end på landevejen, skulle jeg hilse og sige.

Maven bytter plads med lungerne, når den tunge BMW dykker ud for den stejle bakke. Kroppen letter næsten fra sædet, og presset er enormt. Det føles som at blive sendt ned ad den stejleste bakke i rutsjebanen. Jeg ser pludselig, at der tælles lynhurtigt til 200 km/t. Når det første sving nærmer sig, slipper jeg pedalen og bremser bilen hårdt ned før venstre-højre-kombinationen og snapper efter vejret.

De enorme kræfter flytter den tunge BMW hurtigere end nogen anden el-SUV, men det er det massive drejningsmoment, som virkelig imponerer. For 3,8 sekunder fra 0-100 km/t er i samme klasse som Porsche Taycan GTS Sport Turismo, Tesla Model Y Performance, og BMWs i4 M50. Men her er det drejningsmomentet, som adskiller ydelsen væsentligt fra de andre. Accelerationen i fart, for eksempel ud af et sving, giver et umiddelbart skub, som holder lææænge, og slipper man gas- eller wattpedalen, lyder der en snerren, som minder om en gearkasse, der gearer ned.

M60 er hurtig. Superhurtig, men ikke lige så hardcore som for eksempel en BMW X5M Competition, som er mere brutal, langt mere højlydt, lige så hurtigt til 100 og har en endnu højere topfart på hele 300 km/t.

Landevejskørsel

Man må kigge en ekstra gang på bilen for at se, at det er en M60 og ikke en xDrive 50. De 22 tommer store hjul er ikke nok til, at man kan se, hvilken iX det er. Man må tættere på for at kunne se M-logoet på forskærmene og M60-logoet på bagsmækken.

På indersiden finder man ingen skålesæder i støbt karbonfiber. Ikke engang et sportsrat eller den blå og røde udsmykning, som fortæller, at dette er en BMW M. Man kunne lige såvel sidde i en xDrive 50 eller 40.

Og det er bestemt ikke et minus, for førermiljøet er forfriskende sprælsk med den hængende midterkonsol, skærmene, som næsten svæver over det skindbetrukne instrumentpanel, og de bløde multifunktionssæder, som er ventilerede og har elektrisk justering af lænde- og sidestøtte. Her er også det samme sekskantede rat, og BMW’s ganske intuitive styresystem, som kan betjenes enten med iDrive-hjulet eller på pegeskærmen.

Der er med andre ord meget, som adskiller en M60 fra en X5M Competition, også indvendigt.

Det er der også på en normal vej. Luftaffjedring på alle fire hjul er standard. Det samme er firehjulstyring, og udstyrsniveauet er generelt højere på en M60 end på en xDrive 50.

De opleves heller ikke som forskellige på vejen. Komforten er bare tangeret af Mercedes EQS, men man sidder højere her og har et uovertruffet udsyn over omgivelserne.

Overhalinger kan foretages lynhurtigt og uden dramatik. Men vælger man sports-mode, strammes styreresponsen, affjedringen og gasresponsen. Komponisten Hans Zimmers lydbillede bliver mere fremtrædende, og her får man udnyttet topeffekten på 619 hk, som får godt tag i bakken fra alle fire hjul med permanent firehjulstræk, omend størsteparten af effekten går til baghjulene.

Balancen er utrolig god, og bilen lader sig villigt styre ind og ud af svingene uden for meget understyring. Den krænger mere end en X5M, selv med sports-mode og stivere fjedrer, og firehjulstyringen gør den store bil bemærkelsesværdigt smidig. Men selv i sports-mode er opsætningen mere rettet mod komfort end race.

Drivlinjen

M60 har det samme 111,4 kWt batteri som xDrive 50. Her er rækkevidden lidt kortere med op til 561 km, mod 617 km i en 50. Forbruget er naturligvis højere. BMW siger 21,7-24,7 kWt/100 km – vi nåede kun op på 20,9 kWt med blandet kørsel, men så 25 kWt efter at have kørt bilen lidt hårdere, lidt hurtigere og med flere accelerationer.

Bowers & Wilkins

Ellers er en M60 lige så rummelig og praktisk som en 50 og en 40. Vores bil var udstyret med det store panoramatag i glas, som kan blændes med et tryk på knappen i taget.

Man finder både opbevaringsrum i dørene og mellem forsæderne, og der er små lommer til mobilen. USB-C-stik til opladning finder man mellem forsæderne og på sæderyggene, som også har beslag til tablet-holdere og andre ting.

Bilen leveres med Bowers & Wilkins Diamond Surround Sound System. Et meget potent anlæg med 30 højttalere, også i loftet, ballerystere i forsæderne og 1615 W effekt(!). Anlægget spiller langt bedre end de fleste hjemmeanlæg, og man kan tilslutte en iPhone via Apple CarPlay og styre spillelisterne på mobilen med knapperne på rattet eller på skærmen.

Konklusion

M60 er den hidtil mest potente udgave af BMW’s iX xDrive og kombinerer rå ydelse med den samme kørekomfort som i en xDrive 50. Det har naturligvis sin pris. En M60 er omkring 500.000 kroner dyrere, og nogle ville måske have foretrukket en endnu mere hardcore M-udgave af iX. Jeg tror dog, man kommer langt med ydelsen i en M60, som selv om den ikke er en rendyrket M BMW, er så sindssygt hurtigt, at mange vildere biler nok vil få problemer med at hænge på i forhold til den brutale acceleration, 1100 Nm kan give. BMW iX M60 er præcis som en xDrive 50, bare meget hurtigere.

Billedgalleri