TEST: Harley-Davidson Serial 1 Rush City

Den første rigtige motorcykel fra legendariske Harley-Davidson så dagens lys helt tilbage i 1903 under navnet Model One. Der var tale om en prototype, som kunne køre 56 kilometer i timen. Motorcyklen blev serieproduceret i perioden 1905-1906 og fremstod bl.a. med klassisk cykelsaddel og brede, hvide cykeldæk.

Og det er netop dette über-klassiske design, der har været inspirationskilden for Harley-Davidsons nye elcykel, Serial 1, som vi efter møje og besvær endelig fik lov til at teste over tre efterårsdage i Berlin i midten af oktober.

For selvom der skam står Harley-Davidson over det hele på den ret så specielle elcykel, så er Serial 1 i virkeligheden et selvstændigt firma, der producerer cyklen på licens fra Harley-Davidson. Derfor er cyklen også bare ‘Powered by Harley-Davidson’, hvilket har som konsekvens, at Harleys forhandler i Danmark, Cap’s Harley-Davidson, ikke interesserer sig en tøddel for produktet og heller ikke gør noget nævneværdigt for at markedsføre Serial 1 (hertil hører at tilbyde udlån af testprodukter til pressen!), selvom elcyklerne faktisk kan købes i deres butikker.

Således måtte vi bede om hjælp fra Serial 1’s tyske PR-bureau, der hellere end gerne lånte os en Serial 1 Rush City, og vi endte derfor med at cykle rundt i Berlin på brostensbelagte gader og smalle cykelstier fyldt med huller i stedet for i København på brede og friskt asfalterede cykelstier, hvilket egentlig var planen.

Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, for det noget mere cykelfjendske Berlin var selvfølgelig også en større prøvelse for den dyreste Serial 1-model, end København ville have været, og dermed fik vi da afprøvet den dyre elcykel efter alle kunstens regler.

Tung elcykel gør ondt i numsen

Berlin har ikke ret mange store bakker, men byen mangler gode cykelstier, og derfor bevæger man sig ganske ofte rundt på den almindelige kørebane blandt biler og bilister, der ikke er særligt flinke til at give plads til medtrafikanter på cykel. I dén sammenhæng er det praktisk med en elcykel, der kan flytte sig hurtigt, og det kan Serial 1 Rush City heldigvis. Specielt når man skal accelerere.

Elcyklen er nemlig udstyret med en 250 W Brose S Mag-motor, der har et drejningsmoment på 90 Nm og er centralt placeret mellem pedalerne. Serial 1 har altså som udgangspunkt masser af kræfter, og dertil kommer et såkaldt Enviolo Automatiq CVT automatgear, som sørger for sømløst glidende gearskifte, så man virkelig kan træde igennem, også når man starter efter at have holdt stille for rødt. Med den lille cykelcomputer, der sidder på styret, kan man vælge mellem fire forskellige køretilstande – Eco, Tour, Sport og Boost – som bl.a. regulerer accelerationskraften og takten på gearskiftet. Og kører man enten i Sport- eller i Boost-tilstand, så trækker cyklen hurtigere fra end de fleste biler, så på det punkt, er der ikke meget at kritisere.

Problemet er, at Serial 1 Rush City på grund af sit tunge og brede stel samt 2,4” brede dæk vejer hele 27 kilo. Den vægt kan elmotoren sagtens trække, når man accelererer og kører langsommere end de tilladte 25 km/t, men den hastighed når man hurtigt. Kører man lige omkring 25 km/t eller lidt hurtigere, får man ingen yderligere hjælp af motoren, hvilket resulterer i, at elcyklens høje egenvægt pludselig gør sig bemærket.

Køreoplevelsen bliver ikke bedre af, at Serial 1 Rush City ikke er udstyret med skyggen af affjedring. Nok har elcyklen brede dæk, men kombinationen af den høje vægt, manglende støddæmpning og den hårde saddel gør det til en ubehagelig omgang for numsen at køre på så ujævnt et underlag, som Berlins gader og cykelstier har at byde på.

Mangler vigtig teknologi

Men måske er den lidt blandede køreoplevelse til at leve med, hvis man synes virkelig, virkelig godt om det førnævnte ikoniske design. Man må jo lide for skønheden, og desuden kan man jo også vælge at køre på et mere jævnt underlag.

Til gengæld hjælper bedre vejbelægning ikke på, at Serial 1 Rush City mangler en hel del teknologi, som ærlig talt ville have været på sin plads til prisen.

For alle Serial 1-modellerne er helt ærligt dyre ad h… til. Den mindste og billigste udgave, som hedder Mosh City, koster 26.995 kroner, mens vores testeksemplar kommer med en prisseddel på hele 36.995 kroner. Og godt nok giver elcyklens design med den karakteristiske saddel og det sorte stel da nostalgiske mindelser om Harley-Davidsons første kværn, men er det virkelig nok til at retfærdiggøre den eksorbitante pris?

Det er et godt spørgsmål, når man f.eks. sammenligner Serial 1 Rush City med Vanmoof S3 eller X3, som begge koster under det halve. For uanset hvor lækkert design, Serial 1 end måtte byde på, så konkurrerer Harley-elcyklen altså mod produkter på markedet, som vi har kaldt for de mest innovative og teknologisk avancerede elcykler, man kan købe for penge, da vi testede dem sidste år.

Ikke mindst fordi Vanmoofs cykler begge byder på talrige sikkerhedsfunktioner såsom indbygget GPS og en tyverialarm, der straks går i gang, hvis uvedkommende prøver at flytte cyklen – en beskyttelse, som den mere end dobbelt så dyre Serial 1 Rush City må kigge i vejviseren efter.

Til gengæld behøver man ikke slæbe sin 27 kilo tunge Serial 1 Rush City med op i lejligheden for at lade batteriet op, hvilket var tilfældet med Vanmoof-cyklerne, som begge har batteriet indbygget i stellet. Det 706 Wh store batteri kan nemlig afmonteres og lades op ved hjælp af den medfølgende adapter, hvilket tager seks og en halv time fra 0 til 100 procent. Men det og så muligvis designet (afhængigt af smag og behag) er også den eneste reelle fordel, Serial 1 Rush City har i forhold til konkurrenterne fra Vanmoof. Og det havde også været konklusionen, selvom cyklerne havde kostet det samme.

Konklusion

Men det gør de altså ikke. I stedet skal man bløde næsten 37.000 kroner for en tung, dårligt affjedret cykel, der nok kan accelerere hurtigt, men ikke har mere end den allermest nødvendige teknologi indbygget. Og det skal man være mere end almindelig begejstret for Harley-Davidson-stilen for at have lyst til at betale for, skulle vi mene. En helhjertet anbefaling har vi i hvert fald svært ved at give.