TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Jeep Avenger

Urban cowboy

Jeep Avenger fortjener titlen som årets bil, den er nemlig et af de bedste køb blandt de kompakte crossovere.

Af / 18/07/2023 - 11:30
Jeep Avenger

Home mener

  • Karakteristisk design kombineret med udmærket kørekomfort og god rækkevidde, omgivet af et kompakt karosseri med god frihøjde og til en rigtig god pris.
  • En del vejstøj ved motorvejskørsel. Leveres ikke med anhængertræk. Fås foreløbig kun med forhjulstræk.

En Jeep uden firehjulstræk lyder lige så meningsløst som alkoholfri øl eller vegansk BBQ. Men efter at have testet årets bil 2023, Jeep Avenger, er vi overbevist. Den kompakte crossover er et charmerende bekendtskab og – ikke mindst – et vældig godt køb. 

At bilen blev kåret til årets bil af en europæisk jury af biljournalister, er noget, vi normalt tager med et gran salt. Men her må vi medgive, at de har ramt plet. 

Den kompakte crossover er ikke en ægte SUV. Men man sidder højt, frihøjden er højere end hos konkurrenterne, og den er faktisk ganske kapabel i terrænet, selv om den kun har forhjulstræk. 

Jeep Avenger side
Fire meter lang og god frihøjde. Foto: Lasse Svendsen

Avenger er Jeeps første elbil, og med en aggressiv pris og en teoretisk rækkevidde på omkring 400 kilometer appellerer den til mange, der ønsker sig en kompakt elbil. Den er baseret på Stellantis’ e-CMP elbilplatform, som den deler med bl.a. Peugeot e-2008 og Opel Mokka, dog er Avenger lidt kortere med sine 408 cm. Det skyldes, at Jeep har prioriteret såkaldte angrebsvinkler. Det handler kort fortalt om, hvor bratte vinkler bilen kan forcere i terræn. 

Læs også Fransk flirt Lidt luksus har aldrig skadet nogen, mener franske DS Automobiles. De har fuldstændig ret.

Derfor er overhænget både for og bag meget kortere end på en e-2008, og frihøjden på 20 cm er tre cm højere end på e-2008. 

Annonce
Jeep Avenger bak
Den gule metallic-lak får Avenger til at stikke ud i mængden. Foto: Lasse Svendsen

Det gør den bedre egnet til skovveje, vinterveje og ikke alt for udfordrende terræn. Med dedikerede køreindstillinger til sne, mudder og sand fordeler bilen selv kræfterne til forhjulene, så du får de bedst mulige køreegenskaber. Og eftersom det er en Jeep, har den også et hill descent-program, som bringer dig sikkert ned ad en stejl bakke i krabbefart.  

Med Avenger kan man trygt begive sig ud på veje, hvor en e-2008 eller for den sags skyld en Volkswagen ID.3 ville køre fast. 

Jeep Avenger hill descent scaled
Med hill descent forcerer Avenger stejle bakker legende let. Foto: Lasse Svendsen

Udstyr, drivlinje og rækkevidde

Størrelsen og prisen vil utvivlsomt friste mange bilkøbere, som ikke er interesserede i firehjulstræk. Men som er mere optaget af rækkevidde. Jeep opgiver rækkevidden til 390-404 kilometer, afhængigt af udstyrsversion, som der findes tre af.  

Den billigste, og dermed den med det laveste udstyrsniveau, er Avenger Longitude. Den er godt udstyret med 16-tommer alufælge, LED-forlygter, fem køreprogrammer, fartpilot, Apple CarPlay, Android Auto og meget mere.  

Jeep Avenger bagasje 1 Jeep Avenger logo I Jeep Avenger logo II
<
>
Foto: Lasse Svendsen

Går man et trin op til Altitude-versionen, får man 17-tommer fælge, elektrisk bagklap, adaptiv fartpilot, navigation, bakkamera og meget mere. Med Summit tilføjes 18-tommer hjul, LED-lys for og bag, automatisk fjernlys, ADAS-assistentsystemer og læderindtræk. Summit-versionen hæver prisen til 339.990 kroner. 

Jeep Avenger grill
Bag den karakteristiske Jeep-køler er der en elmotor på 156 hk, som driver forhjulene. Foto: Lasse Svendsen

Drivlinjen er den samme uanset udstyrsversion. Med en elektromotor på 156 hk, som driver forhjulene. Batteriet på 54 kWt giver Summit-versionen en WLTP-rækkevidde på 390 kilometer og en maksimal opladningseffekt på 100 kW. Det lyder ikke af meget, men det skulle være nok til, at man kan oplade fra 0-80 procent på 34 minutter.  

Jeep Avenger hovedskjerm
Forbruget ved blandet kørsel må siges at være godkendt. Foto: Lasse Svendsen

Jeg endte med et forbrug på 15,2 kWh efter en testkørsel på 196 km med varierede kørselsforhold, fra bymiljøer til motorveje. Det giver en praktisk rækkevidde på omkring 350 kilometer, som må siges at være godkendt. Det er muligt at opnå et lavere forbrug, jeg så 14-tallet i ret lang tid i testperioden – det er næsten 390 kilometers rækkevidde, men hvis man har en tung speederfod, stiger forbruget hurtigt til 18-19 kWh.  

Avenger er ingen racer, 0-100 km/t på 9 sekunder skræmmer ikke nogen. Det er vel at mærke i sportsprogrammet, for først da får man den fulde effekt på 156 hk. Alternativt kan man faktisk presse pedalen ned til kickdown for at opnå maksimal effekt. Hvis man kører i normalprogrammet, reduceres effekten til 109 hk, og i eco-programmet til 82 hk for at spare strøm.   

Jeep Avenger drive mode
Sne er blandt de fem køreprogrammer. Foto: Lasse Svendsen

Jeg anbefaler normalprogrammet, da det giver et godt kompromis mellem den effekt, man har behov for til hverdagsbrug, og forbruget. Eco bør kun vælges, hvis man har meget lidt strøm tilbage og har brug for at komme hjem, før batteriet løber tør. 

Infotainment

Det er ikke kun udvendig, at Avenger ser sej ud. Indvendig havde Summit-versionen, som vi testede, instrumentbræt i samme farve som bilen og valgbar stemningsbelysning, indfarvet læderindtræk, og masser af opbevaringsplads. 

Jeep Avenger forseter Jeep Avenger girvelger Jeep Avenger passasjerside
<
>
Foto: Lasse Svendsen

To skærme giver masser af information. Begge kan konfigureres, som man ønsker, og føreren kan se navigation, forbrug, hastighed og meget mere på skærmen foran sig, mens den 10,25 tommer store skærm midt på instrumentbrættet kan vise, hvad man ønsker. Stellantis Connect-brugergrænsefladen er lidt gammeldags og en del under det, man får i en Polestar eller Volkswagen.  

Jeep Avenger skjerm 1
<
>
Foto: Lasse Svendsen

Vores Avenger var udstyret med trådløs mobilopladning, Android Auto, Apple CarPlay og seks højttalere med en samlet effekt på 100 watt. Lyden fra anlægget kan bedst beskrives som middelmådig, men eftersom man kan streame musik fra sin mobiltelefon via Bluetooth, er den bedre end fra DAB-radioen. 

Jeep Avenger mobillading Jeep Avenger skjerm 3 Jeep Avenger fargemodus
<
>
Foto: Lasse Svendsen

Urban offroader

Designet er umiskendeligt Jeep, selv om bilen er designet, udviklet og produceret i Europa til det europæiske marked. Frontgrillen, de karakteristiske baglygter, de ovale hjulkasser og de solide plastflader hele vejen rundt om bilen viser, at ambitionen er, at Avenger også skal være en hårdfør Jeep.  

Jeep Avenger bakkeklaring Jeep Avenger taklinje Jeep Avenger hjul
<
>
Foto: Lasse Svendsen

Lidt vel meget hård plast i interiøret trækker ned i indtrykket, men pladsen foran er god, der er masser af opbevaringsplads til store og små ting, og sæderne er yderst komfortable. Man sidder højt med et godt udsyn til den kantede motorhjelm. Bagsædepladsen er ikke den bedste, sammenlignet med e-2008 eller ID.3, men der er mere plads her end i en DS 3 e-Tense, og bagagerummet på 355 liter er kun 30 liter mindre end i en ID.3.   

Jeep Avenger bagasje 6 Jeep Avenger bagasje 5 Jeep Avenger bagasje 4 Jeep Avenger bagasje 3 Jeep Avenger bagasje 2
<
>
Foto: Lasse Svendsen

Der er plads til ladekabler under det aftagelige bagagerumsgulv, og bagsædet kan nedfældes 60/40 til en volumen på 1.250 liter. Avenger kan i øvrigt ikke udstyres med anhængertræk.  

Jeep Avenger bakseter
Bagsædepladsen er godkendt, men rummelig er den ikke. Foto: Lasse Svendsen

Den gule Jeep skiller sig ud i bymiljøer, hvor den gode venderadius og de korte udhæng gør Avenger til en smidig og manøvredygtig elbil. Den høje frihøjde kommer fra en længere affjedringsvandring, og den sluger ujævnheder som fartbump og hullede veje med lethed.   

Jeep Avenger hester
Avenger klarer sig både godt på landet og i byen. Foto: Lasse Svendsen

Ude på vejene opdager man, at Avenger er skabt til komfort, ikke sport. Den krænger lidt i skarpe sving og understyrer mærkbart, hvis man kommer lidt for hurtigt ind i svingene. Styretøjet er lidt vagt omkring midten, men den retter villigt ind, og chassisets opbygning er godt balanceret. En bonus ved at have et hjul i hvert hjørne og et lavt tyngdepunkt.  

Jeep Avenger kupe
Man sidder godt, ser godt, og komforten er god, men den kan ikke fås med opvarmet rat. Foto: Lasse Svendsen

Køreoplevelsen skæmmes en smule af vejstøj, især fra Goodyear-dækkene på vores testbil. Man mærker ikke så meget til det ved lave hastigheder, men på motorvejen er støjen hørbar, om end ikke generende.     

Offroad-egenskaberne er naturligvis ikke på niveau med en Jeep Wrangler, men vores gule Avenger kørte på skovveje med stoisk ro og klarede ujævnt terræn med den største selvfølgelighed. Jeg ville aldrig tage til Indre Mongoliet i en Avenger, men jeg ville ingen betænkeligheder have ved at begive mig ud på dårlige veje i bakket eller bjergrigt terræn. 

Jeep Avenger skog
Dårlige skovveje er barnemad for Avenger. Foto: Lasse Svendsen

Konklusion

Avengers aggressive pris giver den en fordel sammenlignet med konkurrenterne i samme klasse. Den kompakte crossover har en særdeles fornuftig startpris, og selv den dyrere og topudstyrede Summit-udgave er konkurrencedygtig. Sammenlignet med hvad man får med tilsvarende elbiler fra Peugeot, Citroën, MG, Opel fremstår Avenger som et rigtig godt køb. Rækkevidden er rigelig for de fleste, den er charmerende rå, har god kørekomfort og fint med plads for en så kompakt bil. Dækstøjen trækker ned, og nogle vil hellere have en Jeep med firehjulstræk. Jeep har ikke meldt noget ud, men det ville ikke overraske os, hvis Avenger også kommer som 4X4. 

Læs også Se alle elbilerne, som kommer i 2023 De 30 vigtigste elbiler.
Karakter
Jeep Avenger
Basic
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Stortest: Kør sommeren i møde på to hjul

Baghjulstrukket Model 3: Meget bil for pengene

Når køreglæde er vigtigere end rækkevidde

F-150 Lightning: Voldsom og lækker

Et supergodt bilkøb

Kia EV9: Sikke en SUV!

Familievenlig AMG-raket

Smart strøm til elbilen

Komfortabel langturs-cruiser

Fisker Ocean: Potentialet er der

Kineserne er bedre end konkurrenterne

Langturs-ekspressen