TEST: Kia Niro EV

Når jeg tester en kompakt bil, er det ikke uden fordomme. Trang plads, dårlig acceleration og begrænset komfort er blandt de tilbagevendende tanker. Men med elbil-revolutionen har vi fået flere eksempler på biler, hvor man formår at rydde plads til selv langbenede mennesker med børnesæder, og hvor man kan tage en rigtig god portion bagage med på turen. Volkswagen ID.3, Cupra Born og Renault Megane E-Tech er alle eksempler på kompakte biler med masser af plads, mens Mini Cooper SE næppe kan påstås at være rummelig, men til gengæld tog den mig med storm på grund af dens adrætte køreegenskaber.

Kia Niro EV er en slags fætter til Hyundai Kona, som får sin opgraderede version næste år. Sammenlignet med den ældre Kona og også e-Niro, er Niro EV noget større og mere moderne udstyret, inklusive batteriforvarmning til hurtig opladning.

Moderne udstyret

Lille bil eller stor; i dag forventer vi masser af teknologi i vores nye biler. Niro EV leverer også godt med moderne funktioner.

Jeg har testet basis-udgaven, som blandt andet byder på elektrisk justérbart førersæde, fire opvarmede sæder og opvarmet rat, samt ventilerede forsæder. Og LED-lys overalt.

Noget, der dog føles lidt gammeldags, er, at man skal starte bilen med en knap, fremfor bare at komme ind med “nøglen” i lommen, og begynde at køre.

Giver strøm til dine gadgets

Af mere «gadgety» udstyr ser vi muligheden for at vende strømmen fra batteriet, så bilen kan drive elektriske apparater med op til 3,6 kW. I tilfælde af strømafbrydelse derhjemme eller i sommerhuset, kan du blot trække en forlængerledning fra bilen, og levere strøm til fryser og køleskab, samt eventuelt internet-routeren og TV’et, så du har nok til at klare dig, indtil normal strøm er genoprettet.

Med Vehicle-to-Load kan du drive elektriske apparater.

Sikkerhed

Indenfor digital sikkerhed finder vi vejbaneassistenten, som holder bilen i midten af ​​vejbanen, og også elektronisk blindvinkeladvarsel, som gør præcis, hvad den lover. Adaptiv fartpilot med stop & go-funktion er praktisk i myldretidstrafikken, hvor det er vigtigt, at bilen ikke kun stopper ved forhindringer, men også begynder at kravle igen, når trafikken bevæger sig.

USB-stik findes både foran på midterkonsollen og på selve forsæderne, hvor sidstnævnte bruges til at drive tablets og lignende til bagsædepassagererne.

360 graders sensorer og bagkamera giver fuldt overblik til dem, som ikke oven i kræver 360 graders fugleperspektiv. Der findes også udstyrspakker med Head-Up Display (HUD), men den bil, jeg testede, var uden denne.

Navigation og forvarmning

Både Android Auto og CarPlay er på plads, men kræver et kabel. Dette skal tilsluttes USB-A stikket oppe foran, hvilket giver begrænset opladningshastighed til din mobil; så skal du oplade hurtigst muligt, skal du bruge USB-C. Dette stik giver kun strøm, så i sådanne tilfælde skal du bruge bilens indbyggede navigationssystem.

Den indbyggede navigation er i øvrigt den, du bør bruge til langdistancekørsel om vinteren. Når du planlægger et stop ved en ladestation i din rejseplan, forsøger bilen så at forvarme batteriet til den optimale temperatur, så det er klar til opladning, når du ankommer.

God rækkevidde, begrænset opladning

Jeg siger ‘forsøger’, for når hovedbatteriets kapacitet falder til under 20 procent, ophører forvarmningen. Oplad når du har muligheden, og ikke når du er nødt til det, er således en vigtig tommelfingerregel i denne forbindelse.

Den maksimale ladekapacitet er 80 kW, hvilket kan føles godt nok til en lille bil. Men en bil med så god en rækkevidde (460 km WLTP) er bestemt beregnet til længere strækninger, og så vil du føle behov for at lade op på vejen. Især når det er koldt i luften, og bilen ikke kører lige så langt.

På en tur fra Lillestrøm til Golsfjellet og tilbage en februardag meldte behovet for opladning sig, og jeg kan ikke sige, at det gik specielt hurtigt. Uden forvarmning fik jeg omkring 45 kW fra en 200 kW lader, mens jeg næste gang med lidt forvarmning var oppe på 60 kW. Så du skal nok afsætte en rum tid, hvis du skal lade 30-40 kWh for at komme hjem…

Bedre lyd

En ting, jeg savner, er bedre lyd fra lydanlægget, som er standard i testbilen. Hvis jeg skulle købe en bil til mig selv, ville jeg helt sikkert have købt en af ​​udstyrspakkerne med Harman Kardon lydanlæg. Det bliver for blodfattigt uden subwoofer, og Harman-systemet har også centerhøjttalere på instrumentbrættet, som er nødvendige for at hæve lydbilledet op i højden. Front-højttalerne er nemlig full-range højttalere, som er placeret nede ved gulvet, hvilket betyder, at du ikke får luftstrømmen fra diskanten leveret til ørehøjde. En centerhøjttaler ville hjulpet her.

Gode køreegenskaber og god plads

Den er langt fra et fartmonster, og føles aldrig sporty. Men komforten er rigtig god, og når du har brug for det, kan bilen accelerere hurtigt ud af et lyskryds. Husk blot at indstille køretilstanden til Sport først.

Kia har klaret at trylle udmærket med pladsen; med mine 186 cm kan jeg sidde “bag mig selv”, hvis det er nødvendigt, og når man ser det generøse bagagerum på tæt på 500 liter, kan man undre sig over, hvordan de formåede at gøre det så rummeligt. Et bagudvendt børnesæde vil nødvendigvis stjæle plads fra forsæderne, men for en familie med store nok børn kan denne bil faktisk fungere som familiebil.

Konklusion

Der er vældig meget positivt at sige om Kia Niro EV. Teknologisk overgår den sin forgænger med reversibel strøm, som kan drive selv ret tunge elektriske apparater med op til 3,6 kW. Den har også endelig fået forvarmning af batteripakken, hvilket betyder, at den oplader hurtigere, når det er koldt udenfor. Det er bare lidt fjollet, at den ikke bliver ved med at varme, når kapaciteten er faldet til under 20 procent. Det er jo dér, hvor de fleste mennesker oplader! I det hele taget oplades bilen generelt ret langsomt…

Her er ellers masser af udstyr at vælge imellem, så du kan få en bil i topklasse med gode køreegenskaber. Og desuden en rigtig god fornemmelse af plads, til trods for dens kompakte dimensioner.