TEST: Mercedes-AMG EQE 43 4Matic SUV

Den har ikke været forbi motorbyggerne og chassisingeniørerne hos AMG i Affalterbach i det sydøstlige Tyskland, men den opfører sig, som om den er kommer lige fra fabrikken dernede.

Chassiset er stivere end en standard Mercedes EQE SUV, i sportsindstilling knurrer den som en utålmodig bjørn, og køreoplevelsen er bestemt sportslig.

Du finder ikke et signeret badge på toppen af en V8 fra motorbyggeren hos AMG, men bilen har alle de designdetaljer, du forventer af en Mercedes-AMG, som deres mest sporty maskiner kaldes. 22 tommer sportsfælge på sommerhjulene, 21 tommer på vinterhjulene, kulfiber, diskrete AMG-logoer og 476 hk, der flytter 2,6 tons fra nul til 100 km/t på 4,3 sekunder.

Den er hurtig, men ikke helt så hurtig som en BMW iX M60, men fuldt på højde med en Audi SQ8 e-tron. Som er de to nærmeste konkurrenter til en EQE SUV med AMG-pakke.

En stor og tung SUV kan aldrig blive en racerbil, men med flere kræfter, kraftigere bremser og et velafbalanceret chassis kan køreoplevelsen blive mange gange mere fornøjelig.

Og det er præcis her, Mercedes lykkes med EQE AMG 43. Som på alle måder minder om den alsidige og uendeligt komfortable EQE 350 SUV. Som vi testede sidste år.

De deler Mercedes’ aerodynamiske design, som er blevet en slags varemærke for linjerne i en Mercedes EQ. SUV-versionen er også langt mere praktisk end en almindelig EQE, med bedre plads på bagsædet og en stor bagklap, som åbner op for et 520 liter stort bagagerum.

Ligesom 350 kan AMG-versionen trække en trailer på op til 1.800 kilo. En hestetrailer er med andre ord ikke noget problem. Med andre ord er de fleste af de ting, som er vigtige for mange mennesker, de samme i en EQE 350 SUV og en AMG 43 EQE SUV.

Mere af det du kan lide

Det skal bemærkes, at der også findes en AMG-variant med endnu flere kræfter; AMG 53 EQE SUV med 625 hk, der kører endnu hurtigere – og koster mere.

Kunne en AMG EQE 43 SUV være det perfekte kompromis i EQE-serien? Den praktiske SUV med firehjulstræk og masser af fartressourcer til en inspirerende køreoplevelse til en mere behagelig pris? Det er jeg spændt på.

Men det vender jeg tilbage til.

Hyperscreen og Burmester-anlegg 

Der er næsten ingen ende på mængden af luksus her. Faktisk mere end i EQE 350 SUV, for her er den lodrette skærm i midten med MBUX-styresystemet blevet erstattet af Mercedes Hyperscreen. En glasoverflade med tre skærme, som dækker hele instrumentbrættet. Her får hver passager sin egen skærm, og hver skærm er et mønstereksempel på lysstyrke, kontrast og skarphed.

Hyperscreen koster en del ekstra, og jeg synes, at den lodrette skærm i EQE 350 SUV – som gør det samme – er det mest æstetiske valg.

Men jeg ville helt sikkert vælge Burmester-systemet. Det giver et krystalklart lydbillede med dundrende bas og gør virkelig hver tur til en oplevelse for musikelskere. Systemet leverer musikken med en afslappet elegance, som om det ved, at det aldrig vil løbe tør for strøm.

15 højttalere med en samlet effekt på 710 W er fordelt rundt i kabinen, og du behøver ikke at foretage mange justeringer for at få det til at lyde godt. En lille finjustering af bas, mellemtone og diskant, så det passer til din smag, og så er du klar.

Burmester-systemet og MBUX-styresystemet understøtter afspilning fra din mobiltelefon med både Android Auto og Apple CarPlay, hvilket også giver dig bedre lyd, end du får fra radioen.

Der er selvfølgelig også en app her, My Mercedes, hvor du kan indstille og fjernstyre en række funktioner, såsom opladning, forvarmning af kabinen og så videre.

Vores testbil havde en omfattende udstyrsliste ud over Burmester og Hyperscreen.

Et lækkert opvarmet AMG-rat, røde sikkerhedsseler, kulfiberdetaljer, fjernparkering, head-up display, 4-zoners klimaanlæg, avanceret køreassistent, 360-kamera, elektrisk anhængertræk, programmerbare elsæder med varme, køling og 14 justeringsmuligheder. En smart detalje er den virtuelle kronograf, som findes i displaymenuen. Den fungerer faktisk som et stopur og minder meget om en IWC Pilot’s Chronograph. IWC er en af sponsorerne af Mercedes’ Formel 1-team.

Men den måske sejeste detalje af dem alle findes på rattet.

Luftaffjedring og baghjulsstyring

Der er to små kontakter til valg af køreprogram og køreindstillinger. Det kan også gøres på skærmen, men det er meget hurtigere med kontakterne. Tryk og vælg mere sporty undervogn, skarpere styring og speederrespons og mindre indblanding fra bilens stabilitetskontrol.

Det betyder, at du kun er et par tastetryk væk fra fin hverdagskomfort og en mere rå køreoplevelse. Med et akkompagnerende, brummende soundtrack, der forstærker køreoplevelsen i sportstilstand. Bilen laver endda en knurrende lyd, når du forlader den og låser.

Luftaffjedringen gør det muligt at hæve og sænke bilen, og den flyder fint hen over asfalten. Men ligesom i EQE 350 SUV bemærkede jeg, at den sendte et ordentligt stød ind i bilen, hver gang et hjul ramte en asfaltkant eller et lille hul.

Så ja, den er stiv, og endnu stivere i sportstilstand. Men baghjulsstyringen er meget rar at have. Det gør parkeringsmanøvrer til en leg og får bilen til at føles mindre på snoede veje, når hastigheden er af den inspirerende slags. Bremserne skal nævnes, de bider tidligt og er nemme at dosere, og de stopper den tunge bil ganske resolut, når det er nødvendigt.

Mens en EQE 350 SUV føles stille og behagelig, ja, endda afslappet, byder AMG EQE 43 SUV på en helt anden køreoplevelse. Den lidt vage styrefornemmelse fra 350’eren er væk her. Selv på bløde Nokian-vinterdæk styrer den villigt ind i svinget og holder den valgte linje. Der er næsten ingen vindstøj ved høj hastighed, og sæderne holder dig godt plantet, selv når svingene bliver snævre.

En BMW iX M60 føles skarpere og er endnu hurtigere, men der er mere end rigeligt med fartressourcer her. Det føles aldrig, som om du har brug for mere kraft. At ønske sig det, er noget andet, men jeg er ikke sikker på, at en AMG 53 tilbyder meget mere end en kraftigere acceleration.

Højt forbrug

Med en firehjulstrukken drivlinje med en elmotor på hver aksel øges både vægt og effekt. Begge dele bidrager naturligvis til et højere forbrug, men jeg havde ikke forestillet mig, at AMG-versionen ville trække så meget mere strøm fra det 89 kWh store batteri, end 350’eren gjorde.

Den har en angivet WLTP-rækkevidde på mellem 491 og 549 km (WLTP), afhængigt af udstyrsversionen, og jeg oplevede et gennemsnitligt forbrug på meget acceptable 18,9 kWh/1000 km. Og det er på tør vej, med sommerdæk og plusgrader i luften. Til sammenligning opgiver Mercedes rækkevidden for den langt kraftigere AMG-version til 430-476 kilometer. Det kom jeg aldrig i nærheden af.

Med vinterdæk på tørre veje i omkring 0 grader åd AMG’en batteristrøm i et rasende tempo. Jeg oplevede aldrig et forbrug på under 20 kWh, og det laveste, jeg registrerede på en testomgang, var 24,8 kWh.

Men i sportstilstand og med en meget mere aktiv kørestil steg det gennemsnitlige forbrug til 33,5 kWh! Det betyder, at du kan glemme alt om en rækkevidde på 430 kilometer, og det fortæller noget om, hvor meget kørestilen påvirker rækkevidden.

Konklusion

Man køber den bestemt ikke på grund af rækkevidden. Hvis du vil af med så mange penge, er det fordi, du er oprigtigt interesseret i den køreoplevelse, en Mercedes AMG kan give. Med næsten 500 hk til rådighed i en 2,6 tons SUV er de fleste klar over, at Mercedes ikke kommer til at sætte rekord i rækkevidde. Men den kan give dig et smil på læben, når du finder en vej, der indbyder til mere aktiv kørsel. Så kan det velafstemte chassis og de generøse hastighedsressourcer gøre rejsen sjovere. Og kortere. På andre dage kan du transportere hele familien i smukt afstemt komfort og med et lydsystem, der vil gøre de fleste misundelige.