Den ikoniske Mini Cooper S bliver af mange omtalt som en “gokart på vejen”. Og det er let at forstå, da den lille forhjulstrukne vogn klistrer sig til vejen i svingene, og alle bilens bevægelser kan umiddelbart mærkes i kroppen. Alt er momentant, og du er direkte koblet til vejen hele tiden. Du mærker accelerationen direkte, og motorlyden fra en Cooper S er som en småhidsig lille rallybil. Den var jo en rallybil, da den blev introduceret i begyndelsen af 1960’erne, og den har siden bevaret denne følelse også som gadebil. Det særlig sjove er, at du ikke behøver overskride fartsgrænsen for at opleve “racerfølelsen”.
I løbet af sine 60 leveår har Mini Cooper gennemgået en ganske stabil udvikling. Og selv efter at BMW overtog, automatiserede og brugertilpassede flere funktioner, er det analoge præg bevaret, med vippekontakter og traditionelle cirkulære former på både luftventiler og højttalere.
Elektrisk
Det er derfor våget af Mini at lancerer en helelektrisk version af den klassiske S, naturligt nok kaldet Cooper SE. Forhjulstrækket er bevaret, så det er måske ikke lige så radikalt, som da den første hybrid så dagens lys, nemlig den kompakte SUV Countryman S E ALL4 – med benzinmotor til forhjulene og elektrisk motor til baghjulene! Men det føles alligevel mere risikabelt at fifle med klassikeren med en elektrisk variant bygget på platformen til BMW i3. Er man lykkedes med at bevare morskaben?
Jaaahhh!
Svaret er et rungende jaaahhh! For mage til legesyghed har jeg sjældent oplevet. Rally-motorlyden er rigtignok erstattet med en elektrisk – og en ganske hørbar en, også inde i kabinen. Men på den anden side er responsen med den elektriske motor endnu mere umiddelbar. Når bilen holder stille og du træder på speederen, kan du mærke drejningsmomentet speede op fra første meter. Weeeee!
Støddæmperne er stive nok til at koble chaufføren direkte til vejen, men bilen dæmper alligevel i tilstrækkelig grad vibrationer fra vejhuller og grusvej. Dog ikke mere, end at du hele tiden er i ét med vejen. Det samme gælder servostyringen, som ikke kræver mere, end at man må bruge lidt flere kræfter på rattet sammenlignet med typiske familiebiler. Og jeg er vild med det!
Engelsk bil, amerikansk lyd
Men det er ikke det samme at race rundt i en hurtig bil, hvis man ikke har et lydanlæg, der passer til. Derfor vil mit råd være at droppe basisudgaven Essential og hellere vælge Experience til 20.000 kroner mere. Ud over opgraderingen fra stof- til lædersæder får du nemlig et lydanlæg fra amerikanske Harman Kardon.
12 højttalere og 360 watt
Lydanlægget fra Harman Kardon består i alt af tolv højttalere, som inkluderer to 8,5 tommers separate subwoofere – en under hvert forsæde. Der er fem mellemtone- og fem diskant-enheder, hvor højre og venstre mellemtone i den forreste del af kabinen er placeret i hver sin dør, mens diskanterne sidder på den nederste del af hver sin A-stolpe. En diskant og mellemtone er placeret midt på instrumentbrættet og peger opad. En akustisk linse spreder lyden fra centerkanalen i den rigtige retning.
I den bageste del af kabinen sidder diskant og mellomtone mere samlet, men stadig som to helt separate enheder frem for en fuldtone. Dynamikken bliver bedre, når hver enhed slipper for at gengive hele frekvensområdet.
Højttalerne drives af en forstærker på 360 watt, som – skulle det vise sig – er mere end rigeligt i den lille kabine.
Mere udstyr
Ud over mere og bedre lyd byder Experience også på lædersæder, adaptive LED-lys, parkeringsassistent, Head Up-display, som viser hastighed og næste navigationshandling, navigation med trafikinfo og ladestationer og desuden en større 8,8 tommers skærm end Essential-udgavens 6,5-tommer. Alt dette leveres sammen med Essentials parkeringssensorer, bakkamera og internetopkobling med app-styring (Mini Connected).
Ønsker du endnu mere udstyr, kan du vælge Maximise, som også giver dig panoramaglastag og yderligere opgraderet interiør. Jeg testede Experience-udgaven, og jeg må sige, at panoramataget frister, da kabinen føles lidt trang – selv om der er rigelig plads til lange ben, hvis du da ikke har bagsædepassagerer. Men du kommer langt med Experience og kan fint spare de ekstra 20.000 kroner for Maximise.
Lyden af en lille kraftkarl
Jeg må sige, at lydanlægget fra Harman Kardon passer godt til bilen. Der er ikke blot ordentligt tryk på bassen med de to bas-enheder under sæderne, det lyder også afbalanceret og rent.
Den unge rappertøs Ashnikko er lynende arrig på “Cry”, og Grimes – også kendt som Elon Musks kæreste – nynner betagende imellem versene. Og det er let at blive revet med af basrytmerne og lade foden trykke lidt hårdere på speederen. Det er derfor godt, at det ikke går så hurtigt, som det føles. Et kig på Head Up-displayet viser, at jeg lige præcis er inden for Økernveiens 50 km/t zone i Oslo …
Ingen mislyde
Ashnikkos stemme er klar, og der er ingen mislyde eller tegn på, at bassen overdøver mellomtoneområdet med uklare instrumenter til følge. En strygekvartet afslører, at der godt kunne have været endnu mere luft i diskantområdet, så man får ikke samme gåsehudsfaktor som med Burmester-anlægget i Porsche Taycan. Men det er irrelevant, når prisen for hele bilen lander mellem Taycan 4S og Turbo. Og Harman Kardon-anlægget lader sig slet ikke vippe af pinden, selv med strygere. Klassisk musik kræver nemlig også en vis vildskab, som HK-anlægget besidder.
Dynamikken i mellemtoneområdet er rigtig god og hurtig i vendingen, hvilket er vigtigt, når der spilles med bue på violiner og celloer. Det lyder også klart nok til, at man kan nyde fintfølende musik.
Lyden fylder kabinen
Man skal være forsigtig med at tale for meget om stereoperspektiv i en bil, da du aldrig vil få samme lydbillede som med et ordentligt stereoanlæg hjemme i stuen. Men Harman Kardons centrerede højttaler ved forruden oppe på instrumentbrættet gør, at venstre og højre kanal bindes sammen på en helt anden måde end med standardanlægget, som er uden centerkanal. Jeg vil måske ikke kalde det surroundlyd, men kabinen bliver fyldt med lyd, og det lyder alt andet end fladt. Standardanlægget lyder væsentlig fladere, diskanten er svagere, og du har ikke de subwoofere, der giver ekstra skub i bassen.
Resonansfattig kabine
Kontrabassen lyder lidt monotont i forhold til de bedste anlæg, den har ikke de samme finesser som Burmester, og Harman Kardon er også lidt bagud i forhold til Mark Levinson-anlægget i Lexus UX 300e. Men der, hvor Mini scorer højere end Lexus, er på resonanser i kabinen. Prøv bare at spille hårdtslående basrytmer i Lexusen, og det vibrerer i dørene og ødelægger oplevelsen. Minien viser også tegn på dette, men i langt mindre grad. Den er ikke lige så resonansfattig som den nævnte Porsche Taycan eller Audi e-tron, men samtidig langt bedre, end jeg havde forventet.
I 80-zonen på E18 i Norge har Minien lidt vejstøj, men ikke mere end Porsche Taycan (jeg målte den til 65 dB, A-vægtet). Det er omtrent det samme som i Lexus UX 300e og helt sikkert mindre end i Tesla Model 3. Der er fortsat et stykke vej til den stilhed, vi oplevede i e-tron, men det er helt o.k.
Konkurrenter
Om Mini Cooper SE er netop din drømmebil, kommer naturligvis an på en del ting. Den nærmeste konkurrent bliver vel den tilsvarende lille Honda E, som vi skal se nærmere på senere. Størrelsesmæssigt er de ret ens, men Mini Cooper SE er hurtigere. Andre konkurrenter er Peugeot e-208 og Renault Zoe, og sidsnævnte har meget længere rækkevidde. Huyndai Kona Electric er også interessant, men en del dyrere, og især hvis du vil oppgradere til Krell-lydanlægget. Jeg kan også garantere at VW ID.3 vil blive solgt i langt større antal end Mini Cooper SE, men Minien er alligevel sjovere at køre i. Meget sjovere.
I sin kategori er Mini Cooper SE en spændstig lille krudttønde, og det er muligvis verdens sjoveste lille elbil.
Begrænset batteri
Vær opmærksom på, at Mini ikke har udstyret Cooper SE med et stort batteri. Vi taler om en brutto batterikapacitet på blot 30 kWt, med samme batteri som i BMW i3. Det er for at kunne bevare gokart-følelsen med en vægt, som kun er øget med 90 kilo i forhold til Cooper S (1.365 kg). Det gør også, at bilen accelererer fra 0-100 km/t på 7,3 sekunder. Det kan lyde langsomt, når man sammenligner den med en Tesla Model 3 med 4,8 sekunder (eller 3,5 i Performance-udgaven). Men du kan roligt stole på, at det er hurtigt nok. Det vigtige er desuden, hvordan bilen opfører sig i accelerationen fra 50-70 km/t. Og her går du ikke galt i byen med Mini.
Bybil
En Minis køreegenskaber nydes bedst på kortere turer, da du nok vil ønske lidt mere komfort på en længere køretur over de norske fjelde. For ikke at tale om bagageplads. Cooper SE rummer med sine 211 liter ikke meget andet end dit ego. Og siden vi dermed definerer den som en bybil, har jeg ingen problemer med, at batteriet er angivet til kun at have en rækkevidde på 234 kilometer. 50 kW opladning er derimod lidt begrænset, men så er der heller ikke mange kilowatt-timer, der skal lades op ad gangen.
Konklusion
Til prisen for bilernes svar på fuldkornshvedebrød er Mini Cooper SE måske den sjoveste lille elbil, du kan få fingre i. Den suser af sted, ligger klistret til vejen i svingene og responderer umiddelbart på alt, hvad du beder den om. Derudover har den et fremragende Harman Kardon-lydanlæg, som lyder så meget bedre end standardanlægget, at du hermed frarådes at spare 20.000 kroner ved at købe basisudgaven.
Det, konkurrenterne kan tilbyde, er mere plads og længere rækkevidde, og nogle af dem har anhængertræk. Men den køreglæde, du får ud af denne lille øse, må du se langt efter. Du finder næppe en federe bybil end Mini Cooper SE.
Læs videre med LB+
Årets bedste tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer