TEST: Polestar 2 Standard Range Single Motor

Den blev rimelig hurtigt en succes. Polestar 2 kan stadig ses godt i salgsstatistikkerne, og for nylig kom der to billigere udgaver. Der koster omtrent det samme som en veludstyret Volkswagen iD.3 og mindre end den billigste udgave af Tesla Model 3.

De er begge beregnet til dem, der ikke har brug for firehjulstræk eller rivende hurtig acceleration til 100 km/t på under fem sekunder. Kan man klare sig uden, får man to prisgunstige alternativer med forhjulstræk, som kan køre mere end hurtigt nok og stadig giver den samme følelse af sportslighed kombineret med komfort, som Polestar 2 er blevet kendt for.

Den billigste er udgaven med 224 hk kaldet Standard Range Single Engine, som har et 64 kWh batteri, der giver op til 444 km rækkevidde. Har man brug for endnu mere rækkevidde, findes den samme bil med Long Range-batteri på 78 kWh, der giver op til 542 km rækkevidde, samt yderligere 7 hk.

Det fine ved disse to er, at de ellers byder på meget af det samme som de dyrere udgaver med firehjulstræk og to elmotorer på tilsammen 407 hk. Ud over de fartressourcer, som to elmotorer giver, selvfølgelig.

Man får også en stor skærm i midterkonsollen med Google Maps, Assistant og Play Store med flere apps. DAB+ radio er inkluderet, og fra foråret 2022 vil Apple CarPlay også være standard i den billigste udgave.

Den er i det hele taget veludstyret, med trådløs opdatering (OTA), parkeringssensor for og bag, bakkamera, varme i forsæderne, elektrisk bagklap med fjernåbning, indfoldelige sidespejle, LED-lygter for og bag samt alarm.

Sikkerheden er der taget hånd om med kollisionsadvarsel, vejbaneassistent, blindvinkelvarsling og deslige, og der findes selvfølgelig en Polestar-app til bilen.

To udstyrspakker og et mysterium

Men man kan ikke få Harman Kardon-anlægget uden at tilføje en udstyrspakke. Og her er vi ved en lille forhindring. Hvis man vil have Harman Kardon-anlægget – og for musikelskere er det nærmest et must – kan man ikke bare krydse af for anlægget. Man skal vælge en af udstyrspakkerne.

Dem er der tre af. Harman Kardon-anlægget er inkluderet i Plus-pakken, som også omfatter varmepumpe (der af uransagelige årsager ikke er standard), panoramaglastag, ratvarme, varme i bagsædet, tonet bagrude, trådløs mobiloplader, opgraderet kabinelys, vegansk sædebetræk samt taskeholder i bagagerummet.

Man kan også tilføje ventilerende vegansk nappalæder, som foreløbig kun fås i en lys beige variant.

Den anden pakke hedder Pilot og indeholder intet fra Plus-pakken, men byder i stedet på adaptiv fartpilot, pixel-LED-forlygter, kurvelys, 360 graders kamera, fartpilot og sidespejle med automatisk nedblænding.

Performance, men ikke her

Endelig skal Performance-pakken nævnes, selv om den kun er tilgængelig til Polestar 2 Long Range med firehjulstræk. Det er Polestars sportspakke, hvor 19 tommers fælgene er skiftet ud med 20-tommere, og Brembo-bremser med gule kalipere (og gule sikkerhedsseler) samt Ôhlins-dæmpere med 22 manuelt justérbare affjedringstrin, der sørger for en virkelig stiv og stram køreoplevelse, er tilføjet.

Jeg har tidligere kørt Polestar 2 med Performance-pakken og mener, at den er for de særligt interesserede. For bilen bliver meget stiv, med dæmperne i standardindstillingen kan man mærke selv de mindste ujævnheder i vejbanen, og sportsdækkene larmer mere. Men hver sin lyst.

Kørekomfort og plads

Man kan fint klare sig med en Polestar 2 Standard Range uden at tilføje nogen af pakkerne, men jeg vil anbefale, at man overvejer Plus-pakken, som indeholder ratvarme, varmepumpe og Harman Kardon-anlæg. Standardanlægget – eller High-Performance, som det noget misvisende kaldes – lyder anæmisk og indelukket. Det er fint nok til lejlighedsvis radiolytning, men mangler Harman Kardon-anlæggets dynamik, klarhed og evne til at fylde bilen med musik.

Hvis man ikke synes, at noget af dette er vigtigt, og sætter mere pris på adaptiv fartpilot og 360 graders kamera, kan man krydse af for Pilot-pakken. Man kan også vælge dem begge, hvis man vil, men så stiger prisen markant, for ingen af udstyrspakkerne er specielt billige.

Med én elmotor er bilen selvfølgelig ikke lige så hurtig som med to. Men 0-100 km/t på 7,4 sekunder er nu ikke ligefrem langsomt. Man kommer hurtigt ud af lyskrydset, overhaler lastbiler hurtigt og sikkert, og sidder godt og komfortabelt. Selv om vi stadig synes, at midterkonsollen tager lidt for meget benplads foran, og at bagsædet ikke egner sig til høje mennesker (+ 180 cm) på lange ture.

Forbruget varierer afhængigt af fart, køremønster, vejrforhold osv., men det er min oplevelse, at der skal meget forsigtig kørsel til for at se det opgivne forbrug på 17 kWh pr. 100 km. Det kan lade sig gøre, men ved mere almindelig kørsel kommer man hurtigt op på både 18 og 19 kWh.

Det reducerer selvfølgelig rækkevidden, men mellem 250 og 300 km er absolut realistisk, selv om man ikke sparer på strømmen som en besat, mens man kører.

Polestar har bevaret den sportslige opsætning på udgaven med forhjulstræk. Den formår stadig at sluge ujævnheder, så det ikke bliver ukomfortabelt, og den kvikke og direkte styring er bedre vægtet end på Tesla Model 3, efter vores mening.

Den store 12,3 tommers skærm suger stadig fingeraftryk til sig med en forbløffende appetit. Men den noget nær perfekte stemmestyring gør kommandoer som f.eks. at finde en ladestation eller skifte radiokanal til en leg. Også plus for rigtige knapper til grundlæggende valg som afrimning, varme i for- og bagrude, lydstyrke og start/stop af musikken.

Hvad med den billigste Tesla Model 3?

Vi kan også godt lide den store hatchback bagi, der åbner helt op og giver nem adgang til bagagerummet på 405 liter (frunken foran giver 35 liter ekstra), med skiluge og et lille rum under gulvet. Det gør indlæsning noget nemmere end på Model 3.

Som vi ikke kan lade være med at nævne igen, for Tesla Model 3 Standard Range er Polestar 2’s nærmeste konkurrent. Som trods en mindre praktisk bagklap og en lidt højere grundpris stadig har noget, som Polestar 2 ikke har. Nemlig et veludviklet ladenetværk med op til 250 kW hurtigopladning, lavere forbrug og længere rækkevidde.

Model 3 er også hurtigere, ikke kun fra 0 til 100 (6,1 sekund), men også fra 60 til 100 km/t, og gokart-styringen gør den endnu mere sportslig at køre end Polestar 2. Så kan man argumentere for, at man ikke får det bedste anlæg i Model 3 Standard Range, at interiøret ikke er af samme kvalitet som i Polestar 2, og at designet ikke længere skiller sig ud.

Salgstallene viser under alle omstændigheder, at køberne er ligeglade, for Model 3 sælger tre gange så godt som Polestar 2 på de nordiske markeder.

Konklusion

Det er ikke svært at finde gode argumenter for den mest simple udgave af Polestar 2. Det markante design skiller sig ud og virker stadig frisk og nyt. I Standard Range-udgaven er den ganske enkelt billig, og selv om man må tilføje mindst én af udstyrspakkerne, fremstår den som et rigtig godt køb.

Det velfungerende Google-system er noget af det bedste, man kan få i en elbil; den er sportslig at køre, har god plads til fire personer samt en praktisk hatchback, og den kan tage op til 1500 kilo på anhængertrækket. Det larmer lidt fra hjulene ved motorvejshastigheder, men ellers er kørekomforten ypperlig – hvis man da ikke er så høj, at den brede midterkonsol er en udfordring for knæene.

Tre års service, vejhjælp og opkobling til cloud-tjenester er inkluderet, og selv med to udstyrspakker er Polestar 2 Standard Range et røverkøb.