TEST: Tesla Model S Plaid

Der sad jeg, med indvoldene vredet rundt og presset bagud mod rygmarven, og med hver eneste rynke i ansigtet trukket bagud, så man skulle tro, jeg havde fået en ansigtsløftning. Jeg frygtede for mit liv, men elskede hvert eneste af de to sekunder, det tog, før jeg var nødt til at lette foden fra pedalen for at undgå at flyve af sted med ulovlige hastigheder. Tesla Model S Plaid er simpelthen uhæmmet vanvid på fire hjul. 

Vi hørte første gang om bilen i september 2020 ved Teslas årlige generalforsamling – som i dagens anledning hed Battery Day. Teslas største innovation var den nye 4680 battericelle, som skulle være overlegen i forhold til alt andet på markedet.

Men nærmest som en parentes til allersidst viste de en video, hvor en ny Model S Plaid satte en omgangstid på 1 min 30,3 sek på Laguna Seca banen i Monterey, Californien. Hurtigste nogensinde for en elbil, og mindre end tre sekunder langsommere end McLaren Senna, som på det tidspunkt havde den hurtigste omgang blandt produktionsmodellerne (den er siden blevet slået af hybriden Czinger 21C med en tid på 1:26,6).

Yoke-styring

Efterhånden som detaljerne omkring produktionsudgaven af Plaid dukkede op til overfladen, stod det klart, at vilddyret ville få aktiv støjdæmpning af kabinen, altså at lydanlægget skulle bruges til aktivt at dæmpe den støj, som chassiset genererer. Men også, at Tesla ville udstyre bilen med et såkaldt yoke, altså et racing-rat, hvor den øverste halvcirkel af rattet mangler. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at dette ville blive godkendt i Europa. Jeg tog fejl. 

På papiret er yoke-styring en god idé. Ved at fjerne den øverste del af rattet får man fuldt udsyn over instrumentbrættet, uanset hvilken vinkel, rattet sættes i. En distraktion mindre. 

(Artiklen fortsætter under videoen)

VIDEO: L&B tester Tesla Model S Plaid

Ulempen er, at du kan miste grebet om yoke-rattet, når det skal drejes halvanden omgang, for eksempel ved U-vendinger og i rundkørsler. Her kunne progressiv styring være en hjælp, men Tesla har valgt helt almindelig mekanisk styring til sine nye premium-biler. 

Heldigvis kan du nu bestille model S (og model X) med et rundt rat, hvis du ikke falder for yoke’t.  

Hvad pokker…?

Det største problem med rattet er dog ikke rattet i sig selv. Efter at have kørt knapt en uge i model S Plaid er jeg blevet helt vant til selve yoke’t, som faktisk er vokset lidt på mig. Det er instrumenterne omkring yoke’t, der plager mig. 

Her er nemlig ingen funktionsarme med kontakter til blinklys eller vinduesviskere. I stedet skal man med tommelfingrene trykke på taktile knapper med haptisk feedback, hvor det er vigtigt at ramme plet for at aktivere knapperne. Blinklysene aktiveres med venstre tommel, hvor den øverste ‘knap’ blinker til højre, og den nederste til venstre. For at afbryde blinket trykkes en gang til – eller man venter på, at bilen automatisk slår det fra efter endt drejning. 

Når man skal blinke sig ud af en rundkørsel, sidder man med yoke’t på højkant, og så er man nødt til at tage øjnene fra vejen for at finde højreknappen, som med sit blink skal melde klar bane til bilisterne, som venter på at komme ind i rundkørslen. Nu sidder knappen nemlig på højre side af rattet og nederst i stedet for øverst, pegende mod venstre i stedet for højre. Sigt, tryk – og håb på det bedste. Rammer du bare en anelse ved siden af, sker der nemlig ingenting – og du risikerer en bøde for ikke at have signaleret dine intentioner i rundkørslen.  

Mindre problemer er også problemer

Styringen af vinduesviskerne er et andet ankepunkt. De aktiveres med en taktil knap med højre tommelfinger, og knappen holdes inde for at sende sprinklervæske op på ruden. Intervallet indstilles derimod med et hjul på venstre side. Det virker ikke særlig gennemtænkt og er absolut ikke intuitivt i brug. 

Bedre er det ikke med hornet. Ja, for når du kommer susende med i hundrede-og-vanvid, er du jo nødt til at dytte af skildpadderne foran. Eller i det mindste blinke med lyset. Begge dele gøres via hver sin lille, taktile knap på rattet. Hornet er værst, for det bør være tilgængeligt som en ren refleks, når der er fare på færde. Det er ikke tilfældet her.  

Vanvid på fire hjul

Nu hvor vi har fået luft for irritationsmomenterne, er der lagt op til fartfest. Og hvilken fest! Med bilen i Plaid-mode (niveauet over Sport), skyder bilen frem som en raket! Det er skræmmende, det er råt – det er herligt! 

For at sætte det i perspektiv: Hvis du synes, at en Tesla Model Y Performance med 0-100 km/t på 3,7 sekunder er hurtigt, så er den en sløv padde i forhold til Plaid’en. Sådan en bil har jeg nemlig, og sammenlignet med Plaid føles det næsten som at tage samme spurt til fods. Model S Plaid er det mest sindssyge, jeg har siddet bag rattet i, jeg har simpelthen ikke ord til at beskrive det. Selv om det jo lige præcis er mit job. 

Læs: Her er årets bedste produkter 2022-2023

Normalt er det mere end nok at have bilen i Sport-mode, selv da er den hurtigere end Model Y Performance, og jeg kan tænke mig, at den er mere i stil med den almindelige, nye Model S. Chill-mode er derimod beregnet på mere dagligdags kørsel med passagerer, der gerne vil slippe for køresyge, fordi chaufføren ikke kan behersker sin hang til fart. Og bilen er stadig livlig og god til dagligdags kørsel og lange ture. 

Adaptiv undervogn

Bilen ligger rigtig godt på vejen, i høj grad takket være den adaptive undervogn med justerbar dæmpning. Du kan sænke chassiset så meget, at bilen truer med at hænge fast på vejbump, eller hæve det, så du trygt kan forcere selv de mest hullede veje på vej til sommerhuset.  

De eneste gange, hvor jeg faktisk føler mig utryg i bilen, er, når jeg trykker på speederen i Plaid-mode, og det føles, som om øjnene presses ind baghovedet. Obs: Undgå denne indstilling i vådt eller glat føre! 

Aktiv støjdæmpning – intet quickfix

Kabinen er som udgangspunkt ikke særlig stille. Især omkring glastaget er der en smule susen, men man kan også høre asfalten gennem gulvet, når man kører hurtigere end 80 km/t. Det har altid været tilfældet med Model S, selv om den er blevet klart forbedret med hver generation. Men der er stadig et godt stykke op til Porsche Taycan og Mercedes EQS. Tesla vil afhjælpe dette med aktiv støjreduktion i kabinen. 

Før jeg begyndte testen, var jeg meget nysgerrig på den aktive støjreduktion, som Tesla har arbejdet på. Du finder den i lydindstillingerne, og når den er aktiveret, skal lydsystemet først kalibrere sig selv. Det tager et par minutter, mens du kører. 

Når støjreduktionen er aktiveret, dæmpes noget af vejstøjen i mellemtoneområdet. Men det er ikke særlig radikalt og ikke noget, der ikke kunne have været gjort bedre med akustisk dæmpning. Jeg indrømmer, at jeg blev lidt skuffet, for jeg måtte faktisk skifte frem og tilbage et par gange, før jeg var sikker på, at jeg overhovedet kunne høre forskel. 

Storslået lyd fra anlægget

Lydanlægget gør ingen underværker for akustikken, men det gør det for lyden af musik – og film! 

Sammenlagt 22 højttalerenheder, herunder en subwoofer, giver overbevisende surroundlyd, og der er endda Dolby Atmos. Når bilen er parkeret, får vi et godt indtryk af film og TV på Netflix og Disney Plus, og selv om det ikke kan sammenlignes med et velkalibreret hjemmebiografsystem med Atmos-højttalere monteret i loftet, er det på højde med selv de mest kraftfulde soundbar-højttalere, vi har hørt. 

Subwooferen gør et bedre stykke arbejde med musik end film, eftersom bassen ikke er den dybeste – men super tight! Musik har en rytme, som kun få andre forudinstallerede bilsystemer kan matche. 

Derimod har du ikke den samme opløsning og luft som med Burmester-anlæggene i Mercedes og Porsche. Men lyden er absolut i premiumklassen. Her får du underholdning med stort U! 

TV, film og spil

Og apropos underholdning, så får du både Netflix, Disney og YouTube direkte på din skærm. Online-spilplatformen Steam er nu også på plads, og du kan tilslutte en trådløs Xbox-controller for virkelig at få gang i spillene.  

Om rækkevidde og forbrug

I daglig brug har Model S Plaid et meget lavere forbrug, end man skulle tro. Den har ingen problemer med at holde forbruget under 20 kW pr. 100 kilometer, selv ved et par minusgrader, hvilket er lavere end både Mercedes EQS og selv Ford Mustang Mach-E GT. Faktisk er det meget lavere end det, jeg oplevede fra den lille Subaru Solterra (som er identisk med Toyota bZ4X). 

Den opgivne rækkevidde er på hele 600 kilometer, og jeg kan forestille mig, at den nemt nærmer sig det om sommeren og endda kan nå op på over 500 kilometer på vinterrejser. 

Jeg testede ikke hurtigopladning i perioden, men Tesla oplader normalt meget hurtigt – over 200 kW! – helt op til 40 procent, før ladningen aftager ret hurtigt. Men fra 10 til 80 procent på omkring en halv time om vinteren er helt almindeligt for Tesla. 

Konklusion

Tesla Model S Plaid er en bil, som absolut giver blandede følelser. På den ene side er den helt sikkert den fedeste, jeg har kørt! Den blæser Porsche Taycan Turbo S af banen, samtidig med at den er superstabil på vejen. Lydanlægget er fantastisk, men den aktive støjdæmpning gør ikke meget for at forbedre akustikken i en endnu bedre dæmpet kabine end i tidligere generationer. 

Det største problemet er de manglende funktionsarme til blinklys og vinduesviskere. De taktile knapper på rattet er direkte farlige, især hvis man har mange rundkørsler på ruten. At rattet i sig selv ikke er helt, men halvt, vænner man sig til. Og ellers kan man nu købe bilen med rundt rat. Ikke at det hjælper på de manglende funktionsarme. 

Kabinen har en meget flottere finish end tidligere generationer af Model S, men der er stadig et stykke vej op til Porsche og Mercedes. 

Konklusionen er, at Tesla i sin iver efter at producere den hurtigste bil har prissat Model S i en anden kvalitetsklasse, end den rent faktisk befinder sig i. Lidt under halvanden million for en Model S er ganske herligt vanvid, men ikke desto mindre vanvittigt.