Bose Solo kobles til tv’et – der ifølge Bose bør være på mellem 32 og 42 tommer – med optisk, koaksial eller analog RCA. Kun én indgang kan bruges, og Bose Solo registrerer selv, hvilken en der er tilsluttet. De andre bliver så overflødige.
Der er ingen Bluetooth, og Solo er dermed testens eneste enhed uden streaming-funktion. Fjernbetjeningen har kun tænd/sluk-knap og lydstyrke op og ned. Det gør Bose Solo idiotsikker i brug, men der er så ikke mulighed for at indstille lyden. Og derfor heller ikke noget display.
Der er ingen lydforsinkelse på digitalindgangene, så læbesynkroniseringen sidder, som den skal. Der er godt med bas, som er fint integreret med resten af lydbilledet. Dialogerne i film har mere dynamik i mellemtoneområdet end Philips HTL4110, og Bose Solo breder lydbilledet godt ud over sin egen placering.
Star Trek: Into Darkness kan spilles på et tålelig højt niveau, før actionscenerne sender Bose Solo i knæ. Benedict Cumberbatch alias Khans basstemme er fyldig nok, men Bose har ikke lige så rig bas som Philips HTL4100 og heller ikke lige så distinkte overtoner. Derfor kan vi bedst lide Philips til film.
Musik i stereo har derimod bedre tonal sammenhæng og lyder generelt en smule mere realistisk med Bose, selv om der mangler lidt luft i toppen.
Også i denne test:
Sony HT-ST3
I den tynde ende
Den tyndeste soundbar, vi har set, er lækker at kigge på. Desværre er lyden også tynd.
LG NB5530A
Mere til øjet end til øret
LG’s soundbar er lækker at se på. Men de slanke former gør den mindre egnet til god lyd.
Yamaha YSP-1400
Den bedste uden sub
Denne soundbar lyder bedst af dem uden subwoofer. DSP hjælper til, og brugervenligheden er i top.
Yamaha YAS-152
Ormen den lange
Denne soundbar er lang og passer til store tv’er. Og den kan fjernstyres fra din smartphone.
Sonos Playbar
Bedst til musik
Testens mest avancerede soundbar er suveræn til musik, som streames via DLNA.
Philips HTL9100
Ægte surround
Med muligheden for at tage sidehøjttalerne af og placere dem bagved giver denne soundbar ægte surround-lyd i stuen!
Onkyo LS-T10
Naturlig vellyd
Af alle dem, vi har hørt til under 5.000 kroner, er lydsoklen fra Onkyo den, der lyder bedst.
Philips HTL4110
Vellydende sparegris
Philips’ nye lydsokkel er testens billigste. Men den er pænt stor og har Bluetooth med NFC.
Panasonic SC-HTE80
Stakåndet lilleput
Testens mindste lydsokkel er godt udstyret, men bliver hurtigt forpustet.
JBL SB200
Bedre end ventet
Testens billigste soundbar er meget simpel, men kan streame musik via Bluetooth og er stadig en kraftig forbedring i forhold til almindelig tv-lyd.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer