TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: EPOS Expand Vision 3T

Idiotsikre Teams-møder

Virksomheder, der kun bruger Teams og aldrig andet, bør seriøst overveje dette konferencesystem.

Af / 02/01/2022 - 15:44
EPOS Expand Vision 3T

Home mener

  • Meget enkelt system, godt billede og tilstrækkelig god lyd. Idiotsikker måde at holde Teams-møder på.
  • Lyden kan lyde indelukket med en unaturligt hård noise-gate, hvis mødelokalet ikke er akustisk behandlet. Kun til Microsoft Teams og fungerer bedst med faste deltagerlister.

Digitale møder er blevet en større del af vores hverdag, og med eller uden corona er de kommet for at blive. Derfor er det vigtigt for en virksomhed at have et system, der fungerer godt, og som sikrer en god lyd- og billedkvalitet i begge ender af samtalen.

Kun til Microsoft Teams

Med konferencesystemet Expand Vision 3T er EPOS gået all-in på Microsoft Teams. Det vil sige, at Teams er indbygget i styresystemet, og det kan ikke bruges sammen med andre programmer eller tilsluttes en bærbar med USB i en “ring-til-din-egen-enhed”-setting.

Der er en UC-udgave på vej af systemet, som skal fungere sammen med andre programmer, såsom Zoom og Google Meet, men her tester vi altså Teams-versionen.

Epos Expand Vision 3T homepage scaled 1
Sådan ser startmenuen ud, når man er logget på Microsoft Teams. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

Kamera og højttalermikrofon

Expand Vision 3T består af en hovedcentral med et indbygget 4K-kamera med avanceret optik. Den kobles til netværket – enten trådløst eller med kabel – og til en skærm eller projektor med HDMI-kabel. Den kan nemt hvile oven på skærmen eller kan monteres på væggen med et medfølgende beslag.

Systemet omfatter også højttalermikrofonen SP 30T med en fuldtone-højttalerenhed på ca. 8 cm og to indbyggede mikrofoner med støjreduktion. Mikrofonsystemet justerer automatisk responsen ud fra, om den, der snakker, er tæt på eller længere væk, så lyden altid bliver så ens som muligt.

Annonce

Højttaleren har også trådløs Bluetooth-funktion, så den kan bruges med mobile enheder, men i dette system skal den sluttes til med USB-kabel. Der medfølger forlængerledning, så optimal placering i rummet er let at opnå.

Epos Expand Vision 3T SPREAD2 scaled 1
Kameramodulet med 4K-opløsning er også hovedcentralen, hvor alle tilslutninger er placeret. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

Opsætning og brugervenlighed

I æsken medfølger der en fjernbetjening, men man kan også tilslutte et eksternt tastatur/mus-sæt for nemmere betjening. EPOS Expand Vision 3T har et meget simpelt styresystem indbygget, som vises på den HDMI-tilsluttede TV-skærm eller projektor.

Via skærmmenuen kan systemet kobles til et netværk og til ens Microsoft Teams-konto. Hvis man ikke har sådan en, skal man oprette en på sin PC. Ens kontaktliste skal også oprettes på PC’en, da man ikke kan lave en separat Teams-liste via konferencesystemet fra EPOS. Man kan dog ringe op til individuelle kontakter – inklusive personer, man ikke har på sin liste – ved hjælp af deres e-mail-adresse. Til det bør man bruge et tastatur.

Uanset hvad, så fungerer systemet bedst, når man ikke skal søge efter personer uden for sin mødeliste.

Når et møde er aftalt mellem én selv og en anden person gennem Teams, vises mødet på hovedskærmen. Bare klik på mødet med fjernbetjeningen, og det starter på skærmen.

epos expand sp 30 scaled 1 scaled 1
Højttalermikrofonen Expand SP 30 sluttes til med USB, men kan også bruges med Bluetooth sammen med mobile enheder. (Foto: EPOS)

Zoom

Med 4x digital zoom kan man lave en tæt beskæring, hvis man vil; det gøres i skærmmenuen. Jeg ville ønske, at man også kunne gøre det direkte på fjernbetjeningen, da det er lidt besværligt at skulle gå ind i menuen hver gang. Men man kan også indstille det til at ske automatisk, så der bliver zoomet ind på en enlig mødedeltager, mens kameraet zoomer ud, hvis flere deltagere kommer ind i lokalet.

Læs også Perfekte digitale møder til en heftig pris Vi har fundet det perfekte værktøj til videokonferencer. Men vi havde godt nok håbet, at det var billigere …

God videokvalitet

Kvaliteten af den video, der kommer igennem til den anden part, er god, med naturlige farver og et skarpt billede. Hvide vægge i mødelokalet brænder ikke ud, men gengives på en naturlig måde.

Kameraets opløsning er 4K, men video overføres maksimalt i Full HD (1080p). I stedet sørger den høje opløsning for, at ingen pixels forsvinder, hvis man zoomer ind digitalt.

Epos Expand Vision 3T skjermbilde 710x1536 1
Videokvaliteten fra Expand Vision 3T er god, men skærmbilledet fra mobilen yder slet ikke billedet retfærdighed. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

Samtalekvalitet

Lydkvaliteten i højttaleren er god, og jeg kan høre modparten klart og tydeligt. De kan også høre mig tydeligt. Min stemme bliver dog lidt skarpt, så den er distinkt, men samtidig mangler fylde. Det bliver værre, hvis jeg sidder i et rum med en hård klang. Her var Logitech Rally Bar væsentlig bedre, men prisen var så også dobbelt så høj.

Når jeg bevæger mig nogle meter væk fra mikrofonen, bevares lydniveauet på min stemme, og modparten bekræfter, at jeg stadig går tydeligt igennem. Men da jeg ringede til en person i min egen husstand, og vi skiftede, så vedkommende talte via EPOS-systemet, og jeg kunne høre mig selv, var der efter min mening en lidt grim lyd fra rumklangen. Det lød digitalt og temmelig indelukket. Også selv om ordene altså kom tydeligt frem.

Jeg synes, at systemets noise-gate er for kraftig, dvs. den effekt, der skærer lyden af i pauser mellem ytringerne. Det er for at holde støjniveauet nede, men det sker så brat og brutalt, at små ord i begyndelsen og slutningen af en sætning nogle gange bliver slugt. Det lyder mere unaturligt, jo længere efterklang der er i mødelokalet.

Jeg har ikke prøvet med flere mødedeltagere i samme lokale, da systemet blev testet under (endnu) en coronanedlukning. Men ud fra hvad jeg har hørt, kombineret med en god portion mavefornemmelse, er der grund til at tro, at mikrofonsystemet fungerer efter hensigten, hvis mødelokalet har en god akustik.

Hvis der er store, nøgne flader som vinduer og nøgne vægge, uden nogen form for akustisk behandling i rummet, kan det være generende, hvis flere prøver at tale i munden på hinanden.

Epos Expand Vision 3T homepage2 scaled 1
Hvis man bliver inviteret til et møde, vises det således på startskærmen. (Foto: Skærmbillede)

Udvid med flere mikrofoner?

I et større rum vil man gerne kunne udvide mikrofonsystemet. Den medfølgende højttalermikrofon, SP 30T, kan ikke udvides med satellitmikrofoner. Man kan heller ikke tilslutte to af samme slags. Men man kan droppe Expand 30-mikrofonen og vælge Expand 80 i stedet. Den er større, specificeret til op til 16 personer og kan udbygges med flere satellitmikrofoner.

Epos Expand Vision 3t lifestyle low res width 3840px gigapixel 1
(Foto: EPOS)

Konklusion

EPOS Expand Vision 3T er et konferencesystem, der gør det legende let at holde Teams-møder. Det kan være permanent koblet til mødeskærmen, så man bare skal tænde for det, og så er man er i gang. Ingen nedetid, hvor man skal rode med teknologien, før hvert møde.

Videokvaliteten er god med 1080p HD-kvalitet, og lyden fungerer også godt nok. Akustikken i rummet skal dog være god, hvilket vil sige godt dæmpet. Ellers tager støjreduktionen for hårdt fat, og det lyder “digitalt” og grimt. Men modparten kan stadig høre, hvad der bliver sagt, så det er ikke noget stort problem.

Alt i alt et meget fint system for virksomheder, der bruger Teams. Men det er ikke beregnet til folk, der har brug for flere platforme – såsom Zoom eller Google Meet. I så fald må man vente på UC-udgaven.

EXPAND VISION 3 C1 backside 205 2 DeNoiseAI standard scaled 1
Alle tilslutninger er placeret bag på kameramodulet. USB-portene kan dog ikke bruges til at koble kameraet til PC’en, hvis man vil bruge andre programmer end Teams. (Foto: EPOS)
Karakter
EPOS Expand Vision 3T
High End
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Koster den virkelig ikke mere?

Skarpeste ultrabærbare nogensinde

Prop et Teams-møde i øret

Kreative superkræfter

Jabras webcam er både smukt og klogt

Den stærkeste tablet nogensinde

Så let får du god lyd på Zoom

Tager Teams-møder til et nyt niveau

Bæredygtig eller grønvasket?

Bliv dit eget videoteam med Logitech Mevo

Langt bedre end laptoppens kamera

TravelMate P6: PC med rejsefeber