TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Canon EOS 1200D

Spejlrefleks på spareblus

Canons mest overkommelige spejlreflekskamera er fristende billigt, men har sine begrænsninger.

Af / 21/05/2014 - 15:42
Canon EOS 1200D

Lyd & Billede mener

  • Fin billedkvalitet og lav pris er gode argumenter for at vælge Canon EOS 1200D, der ikke skuffer på billedkvaliteten. Plus for Companion-app’ens pædagogiske tilsnit.
  • Træg og støjende autofokus skæmmer lyden på video-optagelser. Mangler Wi-Fi, har sløv skudtakt og lavopløst skærm.

Hvis man synes, at et spejlreflekskamera er for dyrt og for kompliceret, kan det være en idé at se nærmere på Canon EOS 1200D. Der er billigt og let at bruge, uden at man går glip af fordelene ved spejlrefleks.

Det er Canons mest skrabede spejlreflekskamera, derfor den lave pris. Men det kan bruges med alle Canon EF-objektiver, og udvalget er enormt, så det skulle være muligt at finde et objektiv, der passer én.

Kameraet leveres med Canons gennemprøvede EF-S 18-55 mm II med billedstabilisering for 4.000 kroner. Vær opmærksom på, at det ikke er det samme objektiv, som EOS 100D til 4.000 og EOS 700D til 4.600 kroner fås med. De har begge en nyere version af Canons zoom med en mere stillegående autofokusmotor kaldet STM.

Da kameraet efterfølger budgetmodellen EOS 1100D med 12 megapixel, er der heller ikke samme funktionsniveau som på de dyrere modeller.

EOS-1200D-(11)

Annonce

EOS 1200D har fået en 18 megapixel billedsensor, men har stadig en DIGIC 4 billedprocessor i stedet den nyeste, DIGIC 5. Skudhastigheden er beskedne 3 billeder i sekundet, og den maksimale lysfølsomhed er ISO 6400. Kameraet optager fuld 1080 HD-video, men kun med monolyd.

Og sådan kunne jeg blive ved, for specifikationerne er generelt lavere end for EOS 100D og 700D.

Men det betyder nok ikke alverden for kameraets målgruppe – nybegyndere, der gerne vil holde det enkelt. De får til gengæld adgang til en særlig EOS Companion app fra Canon, der skal downloades til mobilen. Den indeholder tips og tricks plus en guide til kameraet, der utvivlsomt vil være nyttig for uerfarne fotografspirer, som får hjælp til at sætte sig ind i kameraets funktioner, og hvad de betyder for, hvordan man tager billeder.

1200D har også fået lidt bedre plastkvalitet end forgængeren, men ellers ikke nogen væsentlige opgraderinger. Der er stadig hverken Wi-Fi eller touch-skærm. Fotografer, der ofte bruger kameraet på stativ, vil blive irriteret over, at 1200D har kortpladsen under batteridækslet. Som sidder neden under i stedet for på siden af kameraet.

Canon-1200D-accs

Billedkvalitet
Der er ikke meget at klage over, når det gælder billedkvalitet. Zoomobjektivet har godt nok synlig tøndeformet fortegning og lystab i hjørnerne på vidvinkel og fuld blænde. Hvor det også skarpest i midten, mens blænde f/5.6 og f/8.0 giver en mere jævn billedskarphed på alle brændvidder.

Men med 18 megapixel er der detaljer nok at hente, og billedfilerne kan tåle at blive presset på både eksponering og beskæring. Der er heller ingen grund til at frygte billedstøj, før man når ISO 3200, hvilket betyder, at i aftenportrætter i svagt lys ikke bliver så grumsede.

EOS1200D-macro-sharpness-1855-II

Farvegengivelsen er mættet med god farvebalance. Kameraet efterlader et svagt rødstik i hudtoner på jpeg-filer, men rammer godt på hvidbalancen i blandingslys. Det dynamiske omfang er ikke så bredt som på f.eks. Nikon D3300, og højlys brænder hurtigt ud, når man tager billeder udendørs i godt lys.

EOS1200D-12800-ISO-chart

Alt i alt er det slet ikke værst i betragtning af prisen, men et enkelt kompromis er sværere at sluge. Canon har som nævnt valgt at give EOS 1200D den almindelige 18-55 mm zoom og ikke udgaven med STM-motor. Resultatet er støjende autofokus og fokusjagt snarere end præcision på video-optagelser. Man kan tydeligt høre autofokusmotoren, når man afspiller video.

Konklusion
Canons billigste spejlrefleks er velegnet til dem, der vil have et simpelt og overkommeligt kamera til stillbilleder. Men der er mange kompromiser, og når EOS 100D kun koster en 1000-lap mere, svækkes argumenterne for EOS 1200D.

Hvis lav pris er vigtigt, kan man sagtens blive tilfreds med kameraet. Billedkvaliteten er rigtig god, men det når ikke op på siden af hverken konkurrenterne eller Canons egne alternativer.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Fire trådløse mikrofoner, der giver dig professionelle videoer

Superfedt hybridkamera

Lynhurtig perfektion

Canons bedste kamera nogensinde

Sådan skal det gøres

Mellemformat med mere fart

Sådan vælger du det rigtige objektiv til kameraet

Kompakt og kompetent

Trækker motivet meget nærmere

Det bedste fuldformat-videokamera?

Knivskarpt portrætobjektiv

Lækkert kamera i 80'er kostume