TEST: Canon Powershot Zoom

Nye kompaktkameraer fra Canon er ikke hverdagskost. Men PowerShot Zoom er heller ikke helt som andre kameraer. Det er lige så meget en monokikkert, som det er et kamera. Med nogle helt specielle funktioner/egenskaber.

Canon siger, at det lille kamera er et superzoomkamera i lommeformat, henvendt til de mange, der tager naturbilleder og har brug for kraftig tele for at tage billeder af f.eks. fugle og andre dyr.

For at det skal fungere, har Canon givet kameraet – eller skal vi sige kikkerten – et zoomobjektiv med to brændvidder, 100 og 400 mm, og hvis det ikke er nok, har det også 2x elektronisk zoom til 800 mm.

Bag det kompakte objektiv med indbygget billedstabilisering sidder en lille 1/3 tommes billedsensor, der gemmer stillbilleder i 12 megapixel opløsning og video i 1080p HD-kvalitet med 30 fps. Hvis du synes, det lyder som specifikationer fra en svunden tid, har du måske ret. Det er så længe siden, vi har set så lille en billedsensor.

Det lille Canon-kamera har et par særegne betjeningsdetaljer. Når man har opladet batteriet, der holder til maks. 150 billeder, skal man gøre sig bekendt med knapperne. Som der er få af. On/off, stillbilled- og videoknap, zoomvalg og menuknap er de eneste, der findes. Kameraet har ikke nogen skærm, så man må bruge den elektroniske søger, mens man bladrer i indstillingerne med foto- og videoknappen på undersiden.

Der er også et hjul til dioptrijustering, så man kan se skarpt i søgeren. Hjulet kan ikke låses på nogen måde, så man bliver ofte nødt til at dreje det lidt for at se skarpt.

Brugervenlighed

Objektivet har ikke noget dæksel, så tag en microfiberklud med. Kameraet er heller ikke vejrbestandigt, men det bliver næppe noget problem til naturbilleder i godt lys. For godt lys er absolut nødvendigt, hvis Canon-kameraet skal give nogenlunde brugbare billeder.

Men før vi tager hul på billedkvaliteten: Billederne kan overføres til mobilen, efterhånden som man tager dem – eller optager video. Tryk udløserknappen halvt ned, og kameraet fokuserer; billedet tages så, når man trykker knappen helt ned. Her kommer der ingen lyd fra kameraet. Den eneste måde, man ved, at der er taget et billede på, er at holde øje med den hvide ramme, der blinker i søgeren, når billedet tages.

Kameraet optager lyd i stereo på video, men selv om man kan afspille video i søgeren, kan man ikke høre noget, da kameraet ikke har indbygget højttaler.

Man kan også tage billeder hurtigt efter hinanden med 10 fps, altså seriebilleder, men det begrænses af, at autofokus ikke formår at fokusere, efter at det første billede er taget.

Billedkvalitet

Selv om kameraet i praksis kun har to brændvidder – 100 og 400 mm – er den optiske konstruktion relativt kompleks. Der er 11 linse-elementer i otte grupper, og zoomen har fireaksers billedstabilisering og en nærgrænse på en meter.

Blænden er fast og ændrer sig kun, når man zoomer, hvilket man måske ikke bør gøre. Årsagen hertil er, at billedkvaliteten ved 100 mm skæmmes af kornstøj, som bare bliver værre, når man zoomer ind. 400 mm betyder endnu mere kornet billedstøj, og med 2x digital zoom på 800 mm er der så grovkornet billedstøj, at billederne er fuldstændig ubrugelige.

Allerværst er det i svagt lys, så derfor er det snarere et solskinskamera, der må bruges derefter. I virkelig godt vejr med lys nok bliver det ikke så dårligt, men skyerne skal ikke skygge meget for solen, før kameraet øger ISO-følsomheden og grumser billederne til.

Videokvaliteten er endnu dårligere med skæmmende moskitostøj, der bare bliver værre, når man panorerer. Så viskes farverne også ud, og den smule skarphed, der var, forsvinder i en autofokus, der ikke kan følge med.

Konklusion

Det er let at se, hvorfor Canon syntes, at PowerShot Zoom var en god idé. Desværre skæmmes resultatet af, at billedkvaliteten i mange situationer ikke holder mål.

Som digital kikkert er PowerShot Zoom et nogenlunde interessant produkt. Som kamera betragtet har det for mange mangler til, at vi kan anbefale Canon-kameraet. Eller kikkerten.