Maskiner med Chrome OS har ry for lave priser og ringere kvalitet end bærbare med et andet styresystem. Virkeligheden er mere nuanceret, viser vores gruppetest. Kvalitet og styrke i ydelse og design er muligt på et studiebudget, men pas på faldgruberne.

Egentlig burde det være ligetil: Fem producenter blev spurgt, om de ville deltage i vores gruppetest af studieegnede maskiner med Chrome OS. HP og Lenovo endte af forskellige årsager med ikke at deltage, mens Samsung, Acer og Asus stillede op.

Resultatet blev derfor kun tre, men alligevel meget forskellige bud på en bærbar til skolen eller studierne. Den lette Samsung mod en plastikagtig Asus mod en Acer, der overrasker positivt. Alle tre test-modeller tilhører den lette brigade, det vil sige pænt under to kilo i kampvægt. En stor fordel netop for en studie-bærbar.

Gratis programmer i skyen

Testmaskinerne er (naturligvis) udstyret med Googles egen kontor-pakke og apps såsom Fotos, Drev og Meet. Samlet giver softwarens funktionalitet et godt indtryk ved at arbejde lige ”ud pakken”. Alt er oppe at køre, minutter efter at maskinen er blevet forbundet til et netværk, og der er logget ind på en Google-konto.

Testen gav samtidig mulighed for at tjekke, hvor effektivt maskinerne synkroniserer på tværs, når de deler lagerplads og indhold via apps i skyen. Metoden er jo smart, når flere samarbejder om et f.eks. et studieprojekt. Her glimrede alle tre maskiner med hurtig synkronisering.

Derimod skilles vandene, når det gælder designet, skærmenes kvalitet, ydelsen i grafik og tastaturer. Alene med hensyn til tastaturet gør to af test-modellerne et hæderligt stykke arbejde, mens den tredje har et sært uengageret tastatur.

Sådan testede vi

Vores kriterier til test-modellerne var en enkelt udstyret maskine til en pris mellem 2.500 og 5.000 kroner. Vi taler altså ikke om ”spillemaskiner” eller chromebooks til professionelt arbejde.

HP måtte melde fra, da producenten ikke kunne stille med relevante chromebooks. Af Lenovos to maskiner nåede den ene at udgå af sortimentet i testperioden, mens den anden dukkede op for sent i forhold til deadline.

Tilbage var så Samsung, Acer og Asus.

Vi har kørt de tre maskiner gennem forskellige benchmark-tests. Kun Asus’ maskine var kompatibel med Geekbench, så vi valgte at supplere med blandt andet PCMark, 3DMark og det chromebook-rettede værktøj CrXPT 2. Værktøjet kan måle performance og batteriets ydelse.

Selvfølgelig kan maskinerne ikke sammenlignes 1:1, især når den ene tilmed har touch-skærm og kan ”flippes”. På hver deres måde viser testmodellerne dog i praksis, hvad du kan forvente, når prislappen siger ”SU-budget”.

Sætter man næsen op efter en Chromebook i det prisvenlige segment, skal man dog være opmærksom på, at materialerne ikke altid er af bedste kvalitet. Ifølge en amerikansk forbruger-rapport ryger hardwaren for ældre modeller efter et par års brug, hvilket vi tidligere har skrevet om.  

Rapporten nævner også, at Googles medfølgende software har et udløb. For modellerne i denne test er Googles udmelding, at Acers maskine holder til juni 2026, Samsungs model holder til juni 2030, mens Asus’ chromebook klarer skærene helt til 2032. En forskel på seks år.