TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: Asus CM1402FM2A

Elegant, men tung at arbejde med

Gruppetestens design-darling har en lækker skærm, men er plaget af dumme valg fra Asus’ side. Tastaturet flopper, og vægten udhuler glæden ved tablet-brug.

Af / 26/08/2023 - 09:05
Asus CM1402FM2A

Home mener

  • God arbejdshest med længere batteritid end den, Asus selv lover. Behagelig højglans-skærm. Vandafvisende tastatur. Understøtter brug af pen.
  • Tung i brug som tablet, og skærmens underkant støder mod underlaget i vinkler over 90 grader.

Gamere kan måske genkende lidt af design-formatet på Chromebook CM14 Flip. Det kantede, mørkegrå og matte kabinet minder nemlig om PlayStation4. Et kompakt design, før konsollen fik vokseværk og blev til PlayStation5.

Under hjelmen ligger en middelklasse MediaTek Kompanio 520-processor, der hjælpes på vej af otte kerner og en arbejdshukommelse på 8 GB. CM14 Flip er således kraftværket i vores test af studieegnede maskiner.

FHD-skærmen på 14 tommer leverer et godt og klart billede, den erklart testen bedste bud på en effektiv arbejdsskærm. For nogle vil udtrykket måske virke lidt ”glasagtigt”, men selv i lyse omgivelser giver skærmen ikke generende genskin.

Fuld fart frem

Som vores benchmark-tests afslører, er CM14 rap i vendingen i forhold til testens andre deltagere. YouTube-videoer kører glat, og webcam-opkald har ingen hak. Skærmen giver også fin dybde og kontrast i billedet.

Asus chromebook 1
Testens efter vores mening pæneste maskine: Asus’ vendbare Chromebook Flip. (Foto: Asus)

Lageret på 128 GB gør plads til andet end arbejde i skyen med Googles office-pakke og apps. Gemte video- og foto-opgaver samt installering af spil er ikke helt umuligt.

Annonce

Med Wi-Fi 6 og Bluetooth 5.3 er maskinen velegnet til studier på farten. I vores batteritest når CM14 Flip også over de lovede timer, før du skal se dig om efter en stikkontakt.

Uengageret tastatur

Til gengæld halter Chromeboook CM14 Flip efter, når det gælder tastaturet. Tasterne er generende små, og det er nemt ved et uheld at ramme den 5,8” store touchpad i stedet. Udformningen virker meget plastikagtig, hvilket er sært, da resten af maskinen giver indtryk af kvalitet.

Et anden spøjst designvalg er skærmens vinkel. Vil du vippe skærmen længere bagud end 90 grader, presser skærmens kant mod underlaget. Dermed løftes maskinen, så kabinettets underdel letter et par centimeter. Mod et bord giver det den effekt, at skærmen rokker, når du skriver. Mod lårene føles kanten hård og ubehagelig.

Op og stå i vinkel

Som navnet antyder, kan Chromebook CM14 Flip vendes og bruges som touch-skærm. Det er i denne position, at placeringen af højttalerne giver mening. De sidder nemlig inde under kabinettets bund.

Asus chromeboook 2
Oprejst i v-form kan Flip bruges til film, video-opkald og som tablet. Højttalerne i bunden lyder i denne position meget bedre, end når Flip bruges som traditionel bærbar. (Foto: Asus)

I vinkel-modus, eller ”telt”-position, fungerer CM14 Flip rigtig godt til for eksempel videoer og Meet-opkald. Vil du sidde med maskinen som en tablet, bliver du derimod skuffet. Så er vægten på 1,56 kilo pludselig alt for meget til, at det er rart og håndterligt.

Konklusion 

I single core-testen placerer Octane 2.0 Plus Asus Chromebook CM14 Flip lige under en i5-2520M CPU, altså en 6. generation Intel-processor. I multi-core lander vi i nabolaget af en i5-7300U, som er Intels 7. generation. Ikke toppen af hitlisten, men hæderligt til prisen.

I praktisk brug har Asus Chromebook CM14 Flip en lækker skærm, og den arbejder hurtigt med opgaverne. Lyden fra de indbyggede højttalere er hul, indtil maskinen flippes rundt og stilles i vinkel.

Asus chromebook 3
Skærmen kan maksimalt lænes bagud i 90 grader, før underkanten rammer bordet og løfter kabinettet. Ikke fikst. (Foto: Natasja Broström)

Maskinen virker overraskende tung og undergraver lidt af ideen med CM14 Flip som tablet. Ærgerligt, da skærmens gode kontrast og klare farver fungerer fint til formålet.

Karakter
Asus CM1402FM2A
Basic

Også i denne test:

Acer CB314-1H/CB314-1HT

En glædelig overraskelse

Testens prismæssige bundskraber viser sig at være det mest positive bekendtskab. Skærmen er Acers akilleshæl.

Dejligt tastatur med store, responsive taster, der giver en behagelig og effektiv kliklyd.
Mangler muskler til andet end simpelt kontorarbejde. Skærmen er mat i lys og farver.
Læs hele testen

Samsung XE340XDA-KA1SE

Plastic fantastic for alle pengene

Samsungs Galaxy Chromebook Go lever op til navnet ”Go”. Den er dejlig let i brug. Trods plast-design er Go præsentabel set udefra, men skærmen skuffer en del.

En absolut mobil chromebook, der kan det meste af det, en studerende skal bruge på farten. Godt tastatur, tiltalende design og testens laveste vægt.
Fornemmelsen af plastik går igen, fra inderst til yderst. Ikke nogen prale-maskine, men en enhed til det mest basale.
Læs hele testen
Natasja Broström
Natasja Broström (f. 1971): Journalist på L&B Home. Natasja begyndte på Politikens IT-tillæg i 1990’erne. Herfra gik turen via fagblade, magasiner og aviser, hvor Natasja skrev om blandt andet it og nørdkultur. Fra 2002 har Natasja været på Datatid Techlife, siden IT-journalist inden for smart living og brevkasseredaktør på Alt om Data.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Mange bække små

En lille guldklump

Vi har testet Netgears nye populære Wi-Fi 7-mesh

AI gode gange tre

Mesh med Wi-Fi 7 giver bred og lynhurtig dækning

Samsung Galaxy Book 4 Edge er god til studerende og folk på farten

Yoga på den kloge måde

Moderne CPU - gammeldags skærm

Tæt på perfekt begynder-PC

Er PC’en blevet klogere?

Fin computer – sløv skærm

Fire headsets til dit nye kontorliv