Mac mini leveres selvfølgelig komplet med alt, hvad man behøver, undtagen et HDMI-kabel, hvis man vil slutte den til sit HD-tv eller sin hjemmebio-forstærker. Harddisken er ikke særlig stor, så hvis man vil lagre mange film, kan det anbefales at bruge en ekstern harddisk eller et netværksdrev. Tilslutningerne er generøse med hele fire USB-porte af nyeste model samt HDMI, FireWire, Thunderbolt og netværksstik. Hvis man ikke vil anvende netværkskabel, er der integreret Wi-Fi.
At installere den i sin hjemmebio er meget let. I med strømstik og HDMI-kabel, og tilslut tastatur og mus. Efter de grundlæggende indstillinger i OS X er man i gang. Hvis man bruger iTunes, er det latterlig nemt at dele indhold mellem computere og bærbare enheder. Og med app’en Remote kan man styre afspilningen i hjemmebiografen via sin iPhone eller iPad. Man kan selvfølgelig også installere XBMC for at afspille andre medier fra netværket.
Men den store fordel ved at bruge en computer i stedet for en medieafspiller er selvfølgelig, at man kan køre alle de programmer og bruge alle de tjenester, man vil. Slut med det problem, at der ikke er findes apps til streaming-tjenester for lyd eller video. Det er bare at starte browseren og køre Netflix, HBO Nordic eller Viaplay. Og det samme med Spotify og WiMP. Selvfølgelig kan man også afspille internetvideo fra tv-kanalerne. Så på indholdssiden vinder Mac mini klart.
Desuden kan man faktisk styre medieafspilningen med en fjernbetjening, når man sidder henslængt i sofaen. Man skal bare købe en Apple Remote, som koster 140 kroner, eller bruge den fra Apple TV, hvis man har sådan en. Den kan dog ikke styre alt på computeren, så før eller siden er man nødt til at række ud efter tastatur og mus. Men det er lettere end at finde noget, der virker med Intel NUC eller Raspberry Pi, og langt nemmere end med en gammeldags hjemmebio-pc.
Konklusion
Hvis man vil have adgang til en masse indhold på sit tv og i sin hjemmebiograf, er det svært at slå Mac mini. Alt, hvad der findes på internettet, er tilgængeligt via browseren, uden at man skal finde specifikke apps. Desuden behøver man ikke at tænke på konfiguration eller tilbehør, det er bare at købe en maskine og sætte den til. Enheden er lille og pæn, så den kan stå fremme, og køber man en fjernbetjening, er den også nem at styre fra sofaen.
Også i denne test:
Intel NUC Kit DC3217IYE
Smidig hjemmebio-pc
For dem, der foretrækker Windows, er Intels minicomputer et godt alternativ til Mac mini.
The Little Black Box
Klar til brug
Den sorte boks er et godt valg, hvis man vil have en billig og enkel enhed, der kan afspille næsten alt.
Raspberry Pi Model B v2
Selvbyg for entusiaster
Besværlig installation, men billig og sjov, hvis man har evnerne og tålmodigheden.
Læs videre med LB+
Årets bedste tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer