Sonys første forsøg på en Windows 8 hybridcomputer minder os mest af alt om en forvokset lommeregner. Dels på grund af det lidt kantede design, som leder tankerne hen på japanske biler fra 80’erne, og dels på grund af den måde, Sony har løst “den hybride udfordring” på.

Sony Vaio Duo 11 kan ikke klappes sammen som en normal bærbar computer. I stedet vender skærmen opad, så maskinen i udgangspositionen er en (stor) tablet-computer. Og så kan man bevæge skærmen opad via en slæde, så den havner i en vinkel på cirka 45 grader, og et tastatur, som før var skjult af skærmen, kommer til syne. Det er i denne tilstand, at Vaio Duo 11 lidt kommer til at se ud som en stor lommeregner, og det ikke mindst på grund af de små taster (10-20 procent mindre end normale laptop-taster), som desværre gør Duo 11 besværlig at skrive på. Irriterende.

Det meget lille tastatur betyder også, at der ikke er blevet plads til en normal touchpad, og Sony har i stedet valgt at bruge et såkaldt trackpoint, som er en lille optisk knap, der sidder midt på tastaturet over B-tasten og under G- og H-tasterne. Men selv om denne idé i sig selv er god nok, er udførelsen pinligt dårlig. Skam jer, Sony!

Sådan var det ikke i 90’erne
Og det siger vi ikke bare sådan uden videre. Denne anmelder har testet bærbare computere siden 1990’erne, og dengang kom næsten alle ThinkPad-computere (i tidernes morgen ejet af IBM) med trackpoint, og vi skulle hilse og sige, at et ThinkPad-trackpoint anno 1999 fungerede bedre end et Vaio-trackpoint anno 2013.

IBM’s trackpoints var trykfølsomme, og man kunne styre musepilen ved blot at holde fingeren på knappen og så trykke og “læne” fingeren i den rigtige retning. Det går ikke med trackpointet på Vaio Duo 11, som kræver, at man stryger fingeren hen over det, før det kan registrere bevægelsen. Det føles som at klø sig konstant på næsetippen og er en skuffende dårlig løsning. Især når det eneste alternativ er selve touch-skærmen. For selv om den i sig selv fungerer glimrende, så er der, hvis man bruger Windows 8 i desktop-mode, bare rigtig mange programmer og anvendelser, hvor betjening via touch-skærmen ikke rigtig fungerer i praksis!

Mere brok
Når vi nu er i gang, skal det også lige nævnes, at det langtfra er så nemt, som man kunne ønske sig, at forvandle Duo 11 fra en tablet til en regulær bærbar computer. Man burde bare kunne skubbe til skærmen med tommelfingrene, men den går ikke. I stedet skal man faktisk hive i skærmen oppefra og så trække den op i den rigtige position. Det bliver man hurtigt træt af.

Til gengæld skylder vi at fremhæve, at skærmbilledet står skarpt med flotte farver, og som touch-skærm reagerer den lynhurtigt. Ydelsen fejler heller ikke noget, og Duo 11 er udstyret med flere forbindelsesmuligheder end de fleste andre maskiner i testen.

Konklusion
Sony Vaio Duo 11 er ikke den smarteste hybridcomputer, vi har set, og den skuffer med alt for små taster og et trackpoint, som andre firmaer kunne lave bedre i 90’erne. Når det er sagt, så yder den ganske glimrende, skærmen kommer med fuld HD-opløsning og skarpe farver, og touch-betjeningen virker glimrende.

Også i denne test: