Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken, hvis man har en opskrift, der virker. Og en ultrabærbar med fleksibel skærm, som kan drejes 360 grader om sin egen akse, er en opskrift, der har bevist sit værd. En sådan maskine kan både bruges som helt almindelig bærbar og konverteres til en (stor) tablet, hvis det er det, man har behov for.
Således også Acer Spin 3, der helt klart leverer den ydelse, man kan forvente til prisen, men absolut ikke kommer til at vinde priser for banebrydende design eller høj byggekvalitet.
Computeren kommer med alle de porte, man kan ønske sig, tastaturet er godkendt, og touchpad’en er god at betjene, selv om det forvirrer en smule, at fingeraftryksaflæseren sidder placeret i øverste venstre hjørne.
Men altså … voldsomt mobil er computeren ikke. I princippet er formfaktoren som nævnt særdeles fleksibel, men Acer Spin 3 er for stor og tung til at være behagelig at have med rundt alle steder. Med en kampvægt på 1,5 kilo og en skærm på 14 tommer, der tilmed er omkranset af en bred sort ramme, egner Acer Spin 3 sig bedre til at blive derhjemme og transporteres mellem køkken, stue og soveværelse end til at ryge i tasken og tages med ud i den store verden.
Det er til at leve med, at computeren er bygget i plastic og ikke f.eks. aluminium – den føles som nævnt ikke specielt skrøbelig – men til gengæld er det svært at se logikken i, at Acer Spin 3 kommer med 14 tommers skærm, når opløsningen ikke er højere end Full HD. Den store skærm bidrager til at gøre computeren tung og klodset, uden at man får noget i bytte i form af et større skærmareal at arbejde på.
Med andre ord er Acer Spin 3 næppe svaret, hvis man søger en ultrabærbar hybridcomputer, der skal være let at tage med rundt. Nok er Acer Spin 3 med sin fleksible 360 graders skærm i princippet velegnet i rollen som altmuligmand, men det rækker ikke, at formfaktoren er i orden, når de andre parametre ikke spiller.
Er man derimod på udkig efter en forholdsvis prisbillig bærbar computer, der byder på hæderlig ydelse (Acer Spin 3 i den testede konfiguration scorede henholdsvis 1.112 point (single-core) og 3.906 point (multi-core) i vores Geekbench 5 benchmark-test samt 3.300 point i PC Mark 10), går man ikke helt i byen med Acer Spin 3.
Også i denne test:
Microsoft Surface Go 2 + Surface Go Type Cover
Mindre kan ikke gøre det
Microsoft Surface Go 2 er måske den mindste og mest fleksible Windows-hybrid på markedet. Men man kan også gå for meget på kompromis.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer