TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Samsung Galaxy Book Ion NP930XCJ-K01SE

Vejet og fundet for let

Samsung Galaxy Book Ion virker lovende på papiret, men skuffer på et par væsentlige punkter. Især i betragtning af prisen.

Af / 25/10/2020 - 09:53
Samsung Galaxy Book Ion NP930XCJ-K01SE

Home mener

  • Ultralet, men alligevel mange tilslutningsmuligheder. PowerShare via maskinens touchpad er en sjov ekstrafunktion. God batterilevetid.
  • Til prisen er ydelsen ikke overvældende. Skærmopløsningen er for lav, og farvegengivelsen ikke naturlig nok. Lyden er decideret elendig.

Samsungs nye MacBook Air-konkurrent er ultratynd og bygget i sølvfarvet og ultralet magnesium. Med sine blot 970 gram er Galaxy Book Ion sågar noget lettere end MacBook Air, og den fylder da også helt generelt en smule mindre, selv om skærmstørrelsen er den samme. Ikke desto mindre byder Galaxy Book Ion på flere tilslutningsmuligheder end Apples mindste bærbare – herunder en HDMI-port i fuld størrelse.

Vores testeksemplar kom i en noget bedre konfiguration fra producenten end Apples tilsvarende enhed, hvilket selvfølgelig betyder, at den konkrete testmaskine fra Samsung klarede sig bedre end MacBook Air i vores benchmark-tests.

Hvis man omvendt husker, at prisforskellen på de to testmaskiner er over 3.000 kroner (og at en MacBook Air med specifikationer, som svarer til testeksemplaret af Galaxy Book Ion, stadig er billigere end Samsungs bærbare), er Galaxy Book Ions præstation ikke voldsomt imponerende.

Galaxy Book Ion 2
I modsætning til MacBook Air kommer Samsung Galaxy Book Ion med en HDMI-port i fuld størrelse. (Foto: Samsung)

En Windows-PC i samme prisklasse såsom HP Spectre x360 13 er bedre over hele linjen, selv om den har halvandet år på bagen, og HP’s maskine leverer i det mindste ordentlig lyd – præcis ligesom MacBook Air – mens lyden fra Samsung Galaxy Book Ion mest af alt lyder som noget, der kommer ud af en konservesdåse, som befinder sig for enden af en snor.

Skærmen bruger samme QLED-teknologi, som man kender fra Samsungs TV’er, men sammenlignet med Apples skærm virker billedet på Galaxy Book Ion underlig unaturligt. Og skal man bruge sin bærbare computer til at redigere fotos eller video, hvor farveægthed har høj prioritet, er der ingen tvivl om, at MacBook Air er det rigtige valg. Også fordi Galaxy Book Ion til trods for den dyre skærmteknologi kun kommer med Full HD-opløsning, hvilket ærlig talt ikke giver meget plads at arbejde på.

Annonce

Tastaturet på Samsungs bærbare er godkendt, men Apples nye saksetastatur er bedre. I sammenligning er vandringen og den taktile følelse fra Samsung-tasterne en tynd kop te.

Til slut skal det nævnes, at Galaxy Book Ion kan et lille trick, som MacBook Air ikke kan. Man kan nemlig bruge den bærbares touchpad til trådløst at oplade andre enheder, som understøtter Qi-standarden. Hvor mange watt den såkaldte PowerShare-funktion oplader med, ved vi ikke, for Samsung oplyser det ikke nogen steder. Men hurtigt går det ikke.

Samsung Galaxy Book Ion blamerer sig ikke mod MacBook Air, men taber på teknisk knockout og må overlade sejrsskamlen til Apple.

Karakter
Samsung Galaxy Book Ion NP930XCJ-K01SE
Premium

Også i denne test:

Apple MacBook Air 13″ (2020)

Stadig mest for pengene

Selv om MacBook Air ikke er helt så billig, som den har været, får man stadig overraskende meget for pengene med Apples slankeste bærbare computer.

Retina-skærm med True Tone, lækkert design og kvalitet fra øverste hylde samt fremragende lyd.
Ikke overvældende god batterilevetid. Kun to USB-C-porte.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Årets bedste tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse

Mesh med Wi-Fi 7 giver bred og lynhurtig dækning

Samsung Galaxy Book 4 Edge er god til studerende og folk på farten

Yoga på den kloge måde

Moderne CPU - gammeldags skærm

Tæt på perfekt begynder-PC

Er PC’en blevet klogere?

Fin computer – sløv skærm

Fire headsets til dit nye kontorliv

Personlig assistent med ChatGPT

Rekordslank dobbeltskærms-PC

MacBook Air er blevet lidt hurtigere men også dyrere

Vil du have ekstra skærm med din menu?