TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Apple MacBook Pro 13″ 2020

Styr uden om de billigste – vælg hellere den her

Den nyeste bærbare Mac er næsten perfekt til krævende brugere – hvis man vælger den rigtige udgave.

Af / 01/06/2020 - 23:55
Apple MacBook Pro 13″ 2020

Home mener

  • Rigtig god processorydelse. Solid kvalitet med opgraderet tastatur. Meget jævn farvegengivelse og godt kontrastomfang på skærmen. Understøtter 6K-skærm, op til 32 gigabyte hukommelse og 4 terabyte lager.
  • Kan ikke opgraderes senere. Mere hukommelse og SSD-lager er dyrt. Grafikydelsen er langt bagefter 16-tommeren. Kun 720p FaceTime-kamera.

Et halvt år efter at Apple lancerede en ny 16 tommers MacBook Pro, er det endelig 13-tommerens tur til at få nogle tiltrængte opdateringer. Men det gælder om at vælge den rigtige version af MacBook Pro 13. Det er nemlig ikke alle udgaverne af 2020-modellen, der har fået alle forbedringerne.

Traditionelt har Apples Pro-maskiner været flagskibene med den højeste ydelse. De har haft de nyeste processorgenerationer, rigtig gode skærme og tilslutninger nok til krævende brugere. Man har også måttet betale for det, men for dem i målgruppen er det ofte dét værd.

MacBook Pro vælges tit af brugere, der har brug for en heftig maskine til krævende opgaver som billed- og videoredigering i programmer som f.eks. Adobes Creative Collection, Capture One eller Final Cut Pro X. Og meget andet, såsom musik, forskning og 3D-rendering. Kort sagt processor- og grafikintensive opgaver.

For dem, der har helt andre og lettere opgaver at løse, findes der altid MacBook Air med en lige så stor skærm, der kan gøre jobbet for en billigere penge.

mbp13touch performance scaled 1
Det nye tastatur er en stor forbedring. (Foto: Apple)

Mange udgaver at vælge imellem

De nye Pro-modeller findes i så mange versioner, at det kan være svært at vælge. Kort sagt kan de opdeles i tre grupper:

Annonce

Basismodellerne med 13 tommers skærm, som har en 1,4 GHz quad-core Intel-processor fra 2018; 13-tommeren med den nye 10. generations 2,0 eller 2,3 GHz quad-core-processor; og den større 16-tommer, der kan konfigureres med hexa-core- eller octa-core-processor.

Bedre tastatur

Uanset hvilken en man vælger, får man Apples nye Magic Keyboard, der næsten også er magisk i virkeligheden. Det bagbelyste tastatur debuterede på 16-tommeren i november 2019 og er nu også tilgængeligt på alle 2020-modellerne af 13-tommeren.

Kort fortalt er tasternes ophæng ændret til det bedre med én millimeter vandring. Det sakselignende ophæng er mere behageligt at skrive på og giver lidt bedre feedback, end det tidligere tastatur gjorde.

Bemærk, at tastaturet har fået en fysisk Escape-knap i stedet for touch, og at piletastgruppen er omvendt T-formet, hvilket den burde have været fra begyndelsen.

mbp13 side scaled 1
(Foto: Apple)

Hukommelseshastighed

Årets udgave af 13-tommeren har meget hurtigere hukommelse end før. Også hurtigere end 16-tommerens 2666 MHz med en hastighed på 3733 MHz for 2020-modellen og 2133 MHz for 2018-modellen.

13″ MacBook Pro 2020

Apple har rippet den nye basisversion af maskinen, som starter med en 1,4 GHz quad-core-processor, 8 gigabyte hukommelse og 256 gigabyte SSD-lager, og kan maksimeres med 1,7 GHz processor, 16 gigabyte hukommelse og 2 terabyte lager.

Det er ikke specielt imponerende i betragtning af, at den billigere MacBook Air kan maksimeres med 1,2 GHz quad-core-processor, hurtigere 16 gigabyte hukommelse og 2 terabyte SSD – for færre penge. Men så går man glip af Pro-modellens meget bedre skærm, Touch Bar og to ekstra Thunderbolt/USB-C-porte.

Hvis man ser nøje på Apple-konfiguratoren, før man bestiller, opdager man, at der findes en “sweet spot” blandt Pro-modellerne.

Det er versionen med quad-core 2,0 GHz Intel Core i5-processor, 16 gigabyte hukommelse og 512 gigabyte SSD-lager. Hvis man vil betale for lidt mere ydelse, kan man maksimere 13-tommeren med en lidt hurtigere 2,3 GHz quad-core i7-processor, 32 gigabyte hukommelse og 4 terabyte SSD-lager.

Apple macbook pro 13 inch touch bar
Nu har alle bærbare Mac’er Touch Bar. (Foto: Apple)

Grafikydelse

Hvad man desværre ikke kan, er at vælge grafikprocessor, som man kan på 16-tommeren. Alle 13-tommerne har nemlig grafikmotoren integreret, så muligheden for at vælge f.eks. AMD Radeon Pro 5500M med 4 eller 8 gigabyte hukommelse findes ikke.

Netop det kan være nok til, at mange sætter en stor, fed streg over 13-tommeren og i stedet vælger den større 16-tommer.

Der er ingen tvivl om, at grafikydelsen på krævende opgaver vil være mærkbart bedre med en Radeon Pro 5500M end en integreret Intel Plus Graphics. Det viser vores tests også.

Touch Bar – elsket og hadet

Nu har alle MacBook Pro’er Touch Bar og fingeraftrykslæser. Nogle kan ikke se pointen, fordi de ikke har brug for programspecifik tilpasning af touch-feltet og foretrækker at have F-tasterne fremme, mens andre er blevet afhængige af Touch Bar’en og bruger den aktivt som værktøj.

Fingeraftrykslæseren til højre findes nu på alle bærbare Mac’er og øger sikkerheden betydeligt. F.eks. kan man bekræfte betalinger med pegefingeren, som man er vant til fra iPhone, ligesom den kan låse maskinen op fra standby.

Apple sidecar with macbookpro 13 inch ipad pro apple pencil using affinity
Hvis du savner mere skærmplads, kan du tilslutte en iPad. Trådløst. (Foto: Apple)

True Tone-skærm

Det var ventet, at Apple ville opgradere skærmen fra 13,3 til 14 tommer, men den er bygget over samme 13,3 tommers LED-belyste IPS-panel som forgængeren.

Det er en 2,5K-skærm, ikke 4K, men skærmkvaliteten er rigtig god, og den understøtter P3-farverum, der viser flere farver end RGB-farverummet. Den har også Apples True Tone-teknologi, som tilpasser lysstyrken og hvidbalancen til omgivelserne.

Ekstern skærm

Hvis man vælger 13-tommeren med 10. generations processor (2,0 eller 2,3 GHz), kan man tilslutte enten to eksterne 4K-skærme med 60 Hz frekvens, én 5K-skærm med 60 Hz eller en 6K-skærm. Man kan også bruge en iPad som trådløs ekstern skærm, hvis man aktiverer Side Bar på Mac’en.

MBP 13 2020 comparison
2020-modellen af 13″ sammenlignet med 2019-udgaven af 16″.

Tilslutninger

Mens de billigste modeller blandt Pro-maskinerne kun har to USB-C-porte, har denne fire styk. De understøtter alle Thunderbolt 3, som kan give overførselshastigheder på op til 40 gigabit pr. sekund. Til sammenligning giver USB 3.0 kun 5 Gbit/s.

Alle porte er tovejs og kan bruges til opladning, eksterne enheder eller tilslutning af ekstern skærm via USB-C-adapter.

De indbyggede højttalere giver både stereolyd og Dolby Atmos-understøttelse. De har ikke den samme fyldige lyd som 16-tommerens højttalere, men lyder alligevel forbavsende godt. Man kan også tilslutte hovedtelefoner eller aktive højttalere analogt via 3,5 mm udgangen på højre side.

Apple macbook pro 13 affinity
Den nye MacBook er næsten perfekt til fotografer. (Foto: Apple)

Forbedret ydelse

Med de nye 10. generations “Ice Lake” Intel-processorer havde vi klare forventninger om forbedret processorydelse. Apple selv er ikke beskedne, når de beskriver, hvor meget hurtigere en Pro-model med en af de nye processorer er, og vores tests viser, at de stort set taler sandt.

Da vi sammenlignede testresultatet i Geekbench 4 med den hurtigste 13-tommer fra 2018 (2,7 GHz Intel Core i7 quad-core, 16 gigabyte 2133 MHz LPDDR3-RAM), fik vi følgende resultat:

  • MBP13 2020: 5.560 (single-core), 18.210 (multi-core)
  • MBP13 2018: 314 (single-core), 19.146 (multi-core)

Som man kan se, er den nye generation af i5-processoren på 2,0 GHz næsten lige så hurtig som den ældre quad-core i7-processor på 2,7 GHz.

Sammenligner vi med 16 tommers modellen af Apple Pro i Geekbench 5, bliver resultatet lidt anderledes:

  • MBP13 2020: 1.232 (single-core), 4.442 (multi-core)
  • MBP16 2019: 1.133 (single-core), 7.240 (multi-core)

Her kan man se, at der er meget lidt forskel på ydelsen fra én processorkerne, mens 16-tommerens octa-core 2,4 GHz i9-processor trækker kraftigt fra på multi-core-ydelse.

Vi er lidt mere tøvende over for grafikydelsen. For hvis vi sammenligner med den to år gamle 13-tommer, får vi 3.359 frames i T-Rex-testen i GFXBench. Næsten det samme som den ældre maskines 3.351 frames.

Går vi videre til Cinebench R20 og sammenligner grafikydelsen med 16-tommeren, bliver billedet et helt andet. Her scorer 13-tommeren 1.827 point, mens 16-tommeren ender på 3.582 point. Der er en betydelig forskel.

Det viser, at hvis man har brug for en bærbar computer til meget krævende opgaver, såsom 4K video- og billedredigering med ny rendering eller batch-processering, kan det afgjort være smart at vælge 16-tommeren blandt Pro-modellerne. Som alle kommer med en AMD Radeon Pro grafikprocessor.

Bemærk, at ingen af Apples Pro-maskiner kan opgraderes. Man må konfigurere processor, hukommelse og SSD-lager, før man bestiller, da ingen af dem kan åbnes og opgraderes af brugeren selv.

Apple macbook pro 13 inch with final cut pro
13-tommeren med 10. generations processor kører Final Cut Pro som en drøm. (Foto: Apple)

Konklusion

Den nyeste udgave af Apples MacBook Pro i 13-tommers version skuffer på grafikydelse, og den kunne godt have fået 4K-skærm. Det ville have været en tand mere pro efter vores mening.

Men selv hvis man vælger en af de to dyreste varianter, får de fleste, der har brug for en kraftig bærbar computer, meget ydelse for pengene. Skærmen er måske gammel, men den er stadig bedre end meget andet derude til foto- og videoredigering, og kvaliteten af selve maskinen er der intet at udsætte på.

Hvis man har brug for bedre grafikydelse, kan man altid vælge 16-tommeren, der ikke koster så meget mere.

Karakter
Apple MacBook Pro 13″ 2020
High End
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Årets bedste tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Vi har testet Netgears nye populære Wi-Fi 7-mesh

AI gode gange tre

Mesh med Wi-Fi 7 giver bred og lynhurtig dækning

Samsung Galaxy Book 4 Edge er god til studerende og folk på farten

Yoga på den kloge måde

Moderne CPU - gammeldags skærm

Tæt på perfekt begynder-PC

Er PC’en blevet klogere?

Fin computer – sløv skærm

Fire headsets til dit nye kontorliv

Personlig assistent med ChatGPT

Rekordslank dobbeltskærms-PC