TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Apple MacBook Pro 14″ M1 Pro (2021)

Den MacBook Pro du har ventet på

Apples nye MacBook Pro med 14 tommers skærm og M1 Pro-processor er den perfekte kombination af høj ydelse og mobilitet.

Af / 25/01/2022 - 09:27
Apple MacBook Pro 14″ M1 Pro (2021)

Home mener

  • Hurtigste bærbare computer nogensinde. Brillant og større skærm, og vi har fået de fleste porte tilbage, mens Touch Bar er forsvundet.
  • Fedt med flere porte, men mangler den gode, gammeldags USB-A-indgang, så man slipper ikke helt for dongles.

For få måneder siden lancerede Apple to nye MacBook Pro-modeller med henholdsvis 16 og 14 tommers skærm, og oven i hatten fik vi to nye Apple-udviklede processorer, M1 Pro og M1 Max.

M1 Pro leveres med enten otte eller ti processorkerner med 33,7 milliarder transistorer og 14 eller 16 grafikprocessorkerner. Med M1 Max får man ti processorkerner med 57 milliarder transistorer, og man kan også vælge imellem 24 eller 32 grafikprocessorkerner. Max har desuden dobbelt så stor hukommelsesbåndbredde – 400 GB/s – og op til 64 gigabyte integreret hukommelse.

To forskellige skærmstørrelser og to forskellige processorer med yderligere forskellige konfigurationsmuligheder, for så vidt angår antal processorkerner, antal grafikprocessorkerner og mængden af indbygget hukommelse, giver brugerne et hidtil uset stort antal MacBook Pro-modeller at vælge imellem.

Min kollega Lasse Svendsen har allerede testet en af de dyrere af slagsen – MacBook Pro med 16,2 tommers skærm og M1 Pro-processor med 10 processorkerner, 16 grafikprocessorkerner og 32 gigabyte hukommelse.

Læs også Vanvittig hurtig Apples nye MacBook Pro er kraftigere end noget andet, vi har testet, og blandt de dyreste bærbare, men for nogle vil den være alle pengene værd.

Sådan en svend koster over 27.000 kroner, og så er den endda langtfra den dyreste valgmulighed på MacBook Pro-menuen. Men den er alligevel lynhurtig og særdeles velegnet til både designere, fotografer og andre professionelle og semiprofessionelle kreative brugere.

Annonce

Vores anmelder kunne ikke få armene ned og gennemgår i testen af den nyeste 16 tommers MacBook Pro stort set alle de væsentlige designændringer og teknologiske landvindinger, som Apple har rystet ud af ærmet med de nye MacBook Pro’er.

Alligevel er der god grund til at kaste et særligt blik på den billigste og mindste i rækken af nye modeller. For vi er mange fans af Apples hidtil mindste 13 tommers MacBook Pro, der har ventet med længsel på opgraderingen til 14 tommer, og derfor var glæden stor, da den endelig blev lanceret i oktober sidste år.

14 macbookpro skaerm
Den nye 14 tommers MacBook Pro kommer med Mini-LED-skærm med HDR og et omfattende farveområde og mere flydende farveforløb. Som man kan se her på billedet, står farverne på den nye 14 tommers MacBook Pro (th.) skarpere, og billedet har mere dybde og kontrast end på den ældre 13 tommers MacBook Pro (tv.). (Foto: Peter Gotschalk)

Den mere mobile løsning

Den mindste MacBook Pro-model har traditionelt været populær blandt brugere, der arbejder intensivt og meget på deres computer og derfor har brug for høj ydelse, men samtidig foretrækker den mere mobile og bærbare formfaktor, som den mindste MacBook Pro byder på sammenlignet med den væsentlig større og tungere 16 tommers model.

Derfor er der også god grund til at tro, at den nye 14 tommers MacBook Pro med M1 Pro-processor vil blive den mest solgte blandt de mange nye konfigurationer. For selv om 17.555 kroner, som vores testeksemplar med otte processorkerner, 14 grafikprocessorkerner og 16 gigabyte ram koster, bestemt ikke er noget greb i lommen, så er det alligevel et beløb, som mange er både i stand og parat til at betale for deres vigtigste arbejdsværktøj. Og al erfaring viser også, at pengene er givet godt ud, for sådan en MacBook Pro holder som regel i mange år og skal udskiftes langt mere sjældent end de fleste Windows-bærbare.

Forbedret skærm

Mit testeksemplar har naturligvis det meste tilfælles med den 16 tommers MacBook Pro, vi allerede har testet.

Det begynder med skærmen, som med sine præcis 14,2 tommer er markant større end den 13 tommers skærm, som sad på forgængeren. Således er opløsningen nu 3024 x 1964 pixel mod tidligere 2560 x 1600, hvilket giver en forøget pixeltæthed (254 ppi mod tidligere 227) og dermed skarpere og højere opløst skærmbillede, selv om skærmarealet er blevet større.

Teknologien er den samme, som sidder i iPad Pro fra 2020. Apple kalder det Liquid Retina XDR, men i virkeligheden er der tale om et nyt Mini-LED-design, der bruger over 10.000 lysdioder på tværs af hele bagsiden af skærmen, som dermed leverer en lysstyrke på 1000 nit på fuld skærm (op til 1600 nit peak-lysstyrke) og en kontrast på 1:1 million.

Apple MacBook Pro Ports 10182021
En del af de porte, som Apple for få år siden afskaffede, er også kommet tilbage. Det indbefatter HDMI 2.0 og SDXC-kortlæser. Dertil kommer et 3,5 mm minijack-stik til hovedtelefoner samt tre USB-C-indgange med Thunderbolt 4, så man bl.a. kan tilkoble op til to eksterne 6K-skærme. (Foto: Apple)

I praksis udmønter teknologien sig i det smukkeste skærmbillede og den bedste billedkvalitet, jeg til dato har set på en MacBook. Alt står knivskarpt, og når man f.eks. ser højopløst video (4K HDR), er både kontrasten i billedet og farverigdommen simpelthen slående.

Den høje peak-lysstyrke betyder, at solskin, refleksioner i vandoverflader, snelandskaber osv. lyser op og skaber et mere realistisk og fængende billede, end vi før har set på nogen bærbar computer. Dertil kommer 120 Hz opdateringsfrekvens, som tilpasser skærmens opdatering til indholdet. Resultatet er fuldstændig sømløs videoafspilning uden nogen form for hakken.

To skridt frem og et tilbage

En anden fantastisk nyhed, som 14 tommers modellen har tilfælles med sin storebror, er at Apple har lyttet til deres fans. Væk er den forbandede Touch Bar over tastaturet (kun en knap med Touch ID er tilbage), og i stedet har vi fået en række funktionstaster i fuld højde tilbage.

En del af de porte, som Apple for få år siden afskaffede, er også kommet tilbage. Det indbefatter HDMI 2.0, SDXC-kortlæser og MagSafe 3 til strømforsyningen. Dertil kommer et 3,5 mm minijack-stik til hovedtelefoner samt tre USB-C-indgange med Thunderbolt 4, så man bl.a. kan tilkoble op til to eksterne 6K-skærme.

Træerne vokser dog ikke helt ind i himlen, for de gammeldags USB-A-porte er ikke vendt tilbage, hvorfor man stadig må have et par dongles med i tasken, hvis man vil bruge de mest almindelige USB-sticks samt diverse tilbehør sammen med sin MacBook Pro.

14 macbookpro dongle
Selv om den nye 14 tommers MacBook Pro har fået en del flere porte end de seneste års forgængere, slipper man ikke helt for dongles, da maskinen ikke har nogen gammeldags USB-A-port. (Foto: Peter Gotschalk)

Ydelse

Selv om mit testeksemplar hører til blandt de “svageste” og “billigste” af de nye MacBook Pro-modeller, så er det stadig den højest ydende computer, jeg nogensinde har testet. Det gælder både i alle benchmark-tests og i daglig brug, hvor computeren er utrættelig.

Således oplevede jeg ikke, at blæseren gik i gang én eneste gang i den periode, jeg testede maskinen, og grafiktunge opgaver som billed- eller videoredigering klarer den nye 14 tommers MacBook Pro uden at blinke.

Sammenlignet med sidste års 13 tommers model med Apples første egenudviklede M1-processor er den nye 14 tommers version markant hurtigere (1.769/9.840 i Geekbench 5 mod 1.733/7.582 samt 9.556 i Cinebench mod 7.758), og den tørrer decideret gulv med samtlige Intel-baserede Mac-computere, Apple nogensinde har bragt på markedet.

Der er heller ingen grund til at klage over, at batteritiden er blevet bedre, ligesom MacBook Pro nu understøtter hurtigopladning, så batteriet kan oplades til 50 procent på bare en halv time.

Konklusion

Hvis du som jeg har ventet på, at Apple langt om længe skulle få fornyet sin populære 13 tommers MacBook Pro-serie, er det nu, du skal slå til.

Apple MacBook Pro MagSafe 10182021
MagSafe er tilbage på MacBook Pro med MagSafe 3, der har et opdateret design og sender mere strøm ind i systemet end nogensinde før. Med vores testeksemplar fulgte en USB‑C-strømforsyning på 67 watt. Modeller med M1 Pro med ti processorkerner eller M1 Max kommer med 96 watt strømforsyning. (Foto: Apple)

Som nævnt er der mange forskellige konfigurationsmuligheder, og hvis du gerne vil have den øgede mobilitet, som 14 tommers modellen tilbyder i forhold til den større model med 16 tommers skærm, men samtidig har brug for ekstra meget ydelse (f.eks. hvis du arbejder med tunge renderingsopgaver eller 8K-video i raw-format, eller redigerer video-streams eller tunge billedfiler fra mellemformatkameraer), kan 14 tommers MacBook Pro også fås med Apples M1 Max-processor og helt op til 64 gigabyte hukommelse.

Det koster så også spidsen af en jetjager, og for langt de fleste brugere vil 14 tommers modellen med M1 Pro være det oplagte valg.

Karakter
Apple MacBook Pro 14″ M1 Pro (2021)
High End
Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Årets bedste tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

AI gode gange tre

Mesh med Wi-Fi 7 giver bred og lynhurtig dækning

Samsung Galaxy Book 4 Edge er god til studerende og folk på farten

Yoga på den kloge måde

Moderne CPU - gammeldags skærm

Tæt på perfekt begynder-PC

Er PC’en blevet klogere?

Fin computer – sløv skærm

Fire headsets til dit nye kontorliv

Personlig assistent med ChatGPT

Rekordslank dobbeltskærms-PC

MacBook Air er blevet lidt hurtigere men også dyrere