De, der har fotografering og video som deres levebrød, kan ikke nøjes med hvad som helst, når de skal arbejde med deres værker. Man skal have fuldstændigt overblik over, hvordan billederne eller videoerne ser ud, før man sender dem ud, og så må skærmen levere varen over hele linjen.
Skarpheden skal være det ypperste af det ypperste, og farverne skal være helt neutrale. Her skal intet være op til tilfældighederne, hvilket også betyder, at skærmen skal dække et stort farverum.
Hvis man arbejder med fotografier, der skal på print, har man brug for en farvekalibreret skærm med ensartet gengivelse over hele panelet. Understøttelse af HDR eller det største farverum er derimod ikke så vigtigt, og lysstyrken behøver ikke at være meget over 100 nit, fordi hvid på skærmen skal se ud som hvid på papiret. ASUS PA32UCX er ikke sådan en skærm.
Det er en 32 tommers high-end-skærm til kreative sjæle, der arbejder med billeder til digitale medier og allerhelst video. Til video har man brug for HDR, og skærmen skal dække så meget af det største farveområde, Rec.2020, som muligt.
Det er i denne disciplin, ASUS-skærmen brillerer. Her understøttes nemlig hele 99 procent af DCI-P3, 99,5 procent af Adobe RGB, 100 procent af sRGB og Rec.709 – og desuden 89 procent af det gigantiske farverum Rec.2020.
Da det ikke er en skærm til gaming, er der heller ikke noget pointe i 120 Hz, 144 Hz eller højere skærmfrekvens. Den er på 60 Hz, hvilket er mere end nok til grafik og video.
PA32UCX-K
Den skærm, jeg har fået til test, har det fulde navn PA32UCX-K. Der findes også en ved navn PA32UCX-PK, som er meget dyrere. Det er i bund og grund samme skærm, men PK-versionen har såkaldt Off-Axis Contrast Optimization, hvilket skulle betyde mindre “hotspotting” og bedre betragtningsvinkel. Og desuden reduceret halo-effekt. Det vender vi tilbage til.
PK-versionen inkluderer også antirefleks-skyggepaneler på siderne, i modsætning til K-versionen.
Lysstærk og knivskarp
Med den store PA32UCX har ASUS taget den hele vejen. Hvor de færreste monitors har en højere lysstyrke end 300 nit (cd/m2), kan den her blænde rummet med hele 600 nit!
Hvordan nogen skal kunne arbejde foran en så lysstærk skærm, ved jeg ikke, men det kan være praktisk, hvis man f.eks. laver reklameindhold til digitale skilte. Sådan nogle kan være så lysstærke, at de næsten blænder én, når man går forbi dem i lufthavnen eller på togstationen!
Jeg tror dog, at ASUS-panelet først og fremmest er så lyskapabelt for at kunne skabe den bedst mulige HDR-effekt, når der er brug for det. Det er nemlig en HDR-skærm, der understøtter både HDR10 og Dolby Vision plus HLG.
Til HDR-effekter har ASUS-skærmen hele 1200 nit til rådighed! Det er højlys defineret som lysere end hvid. Hvis man kalibrerer skærmen til 100 eller 120 nit i hvid, vil den stadig være i stand til at presse 1200 nit ud i det, vi kalder HDR-hvid. HDR er en “lysskala over lysskalaen”, hvis formål er virkelig at få effekten frem af f.eks. en sol, der kommer op over horisonten, eller kørelysene fra en bil, der kommer ind i billedet.
Kontrast
Kontrast er også vigtigt for et troværdigt billede. Men det kræver et meget mørkt sortniveau, hvilket er computerskærmes akilleshæl.
Det skyldes, at den local dimming, som TV’er bruger til at lave sortere sort, skaber for mange artefakter i billedet til, at det fungerer særlig godt på en PC-skærm – som har en meget mindre billedflade end et TV og dermed plads til færre lysdioder og zoner. Resultatet er mere synlige glorie-effekter omkring lyse objekter og ujævnt sortniveau hen over panelet (clouding).
Derfor har næsten alle computerskærme moderate 1000:1 i kontrast, hvilket kort og godt kontrasten på panelet.
Mini-LED
ASUS PA32UCX har også en panelkontrast på 1000:1. Kombineret med den kraftige lysstyrke vil det normalt betyde ekstra blegt sortniveau. Men det fortæller kun lidt af sandheden, for denne skærm bruger faktisk dynamisk LED-bagbelysning med local dimming som på de bedste LCD-TV’er. Det gør det muligt at dæmpe panelet i områder, hvor billedet skal vise sort.
For kunne presse det nødvendige antal lysdioder ind til at gøre dette muligt, har man brugt bittesmå dioder af typen Mini-LED. Det har givet plads til hele 1.152 dimming-zoner for at minimere problemet med ujævnt sortniveau og glorie-effekter i billedet. Til sammenligning har de sejeste LED-bagbelyste TV’er på markedet omkring 500 zoner (ikke medregnet Mini-LED-TV’er), og det er over 75 tommer!
Stor og tyk
32 tommer er en stor og fin størrelse som PC-skærm, min yndlingsstørrelse, faktisk. Skærmen virker ekstra stor, fordi den er så tyk. Det er tre gange tykkere end min BenQ P3200PT, både for at give plads til Mini-LED-panelet på bagsiden og af hensyn til ventilationen.
600 nit bliver nemlig ret varmt, og for at afbøde dette har PA32UCX indbyggede blæsere, der starter indimellem. Så larmer det fælt!
Kalibreret lige ud af æsken
ASUS-skærmen er forhåndskalibreret til en Delta E-afvigelse på under 1, hvilket er lavere, end det menneskelige øje skal kunne opfatte. Hvilket igen betyder, at den ikke rigtig har brug for kalibrering. Man skal bare vælge det rigtige farverum i skærmmenuen. Rec.709 eller Adobe RGB, hvis man bruger den i standard SDR-tilstand, og DCI-P3 eller Rec.2020, hvis man arbejder i HDR.
Det kan dog godt være, at man vil kalibrere alligevel, hvis man har andre behov for lysstyrke end det, skærmen er indstillet til. Jeg, der arbejder i dagslys, foretrækker at kalibrere mod 160 nit, mens mørkere rum kan klare sig med 100-120 nit. Fordi jeg sidder i dagslys, vil jeg også have en gamma på 2,2, som løfter detaljerne i skyggeområder en del sammenlignet med gamma 2,4. Som jeg ville bruge i mørkere omgivelser.
ASUS har et grundigt kalibreringsprogram til formålet ved navn ProArt Calibration. Her kan man kalibrere separat for SDR og HDR, og man vælger selv, hvilket farveområde, hvilken farvetemperatur (6500 K er standard) og hvilken lysstyrke man ønsker. Man kan også kalibrere skærmens uniformitet, altså sikre sig, at den har ens gengivelse over hele panelet. Et måleinstrument medfølger til formålet, nemlig X-rite i1 Display Pro.
ASUS-skærmen kan alternativt kalibreres med CalMAN, og det fungerer også fint at bruge X-rite i1-profiler.
HDR til besvær
Men vær opmærksom på, at Windows 10 ikke er optimeret til HDR. For det første kan der være nogle problemer med grafikkortet, som gør, at det ikke reagerer optimalt, når Windows er sat til HDR. I så fald skal man downloade den nyeste driver til grafikkortet.
Desuden lader det ikke til, at app-udviklerne har fået en fælles standard at forholde sig til. Nogle apps kan lyse imod dig med HDR-hvid, mens andre har nedtonet lys. Nogle ser normale ud, og i andre kan farvede områder ligne lysende neonskilte.
Efter at have testet en del HDR-monitors har jeg derfor indtil videre konkluderet, at man må have to skærme: En standard SDR-monitor som hovedskærm, når man f.eks. surfer på nettet og skriver e-mails, og en specialskærm som ASUS PA32UCX, der kun bruges som grafik- og videoskærm. Det gør arbejdsgangen langt mindre irriterende.
Hvis man skal bruge denne skærm til alle formål, kommer man til at skifte mellem forskellige farveindstillinger tit og ofte. En ulempe ved det næsten rammeløse design er så, at alle indstillingsknapper sidder på bagsiden. Man er nødt til at gribe rundt om skærmkanten i højre side og føle sig frem på bagsiden med fingrene. Jeg savner en fjernbetjening, en USB-forbundet styringsenhed, der kan ligge let tilgængelig på skrivebordet.
Fantastiske farver
Så til det sjove. For ASUS-skærmen er virkelig blændende smuk i sin fremtoning. Billederne er knivskarpe, og denne type kontrast fra en PC-skærm er uvant. På de fleste skærme ser mørke billeder temmelig flade ud, men her er de fulde af dybde.
Stillbilleder i HDR10 eller Dolby Vision er ikke aktuelt endnu, og Photoshop understøtter ikke visning af dette. Men selv i SDR-tilstand er skærmen usædvanlig god med flot kontrast og kanongode farver!
Min egen grafikskærm fra BenQ ser bleg og flad ud i sammenligning. Der er langt større dybde i ASUS’ farver, og alting ser mere livligt ud. Uden at blive overdrevet – det er trods alt en neutralt kalibreret skærm, der ikke skal tilføje uønsket “sminke” til billederne.
Til videoredigering har jeg savnet en skærm, der viser rigtig dybe skygger. Det gør ASUS-skærmen i den grad. Billederne ser næsten tredimensionelle ud i forhold til min BenQ, og der er også et par ekstra gear her, end jeg husker fra Acer CP7271K P, som med sine 27 tommer desuden var for lille for mig. Også her kommer det øgede farverum til sin ret, og det er dejligt at kunne se video med ægte HDR-effekter!
Halo og hotspotting
Som nævnt giver Mini-LED mulighed for langt flere zoner i bagbelysningen for at minimere problemer med glorieeffekter omkring lyse elementer og clouding i mørkere områder. Men det eliminerer dem ikke. ASUS-skærmen har en synlig tåget, lys ring – en halo (glorie) – rundt om musemarkøren til enhver tid, som især er tydelig, når den hvide markør bevæger sig på en mørk baggrund.
Det er dog knap nok synligt der, hvor det betyder noget, nemlig når man studerer billeder og video. Og langt mindre end med et almindeligt LED-panel. Det er ikke noget, der skal skræmme dig fra at købe PA32UCX.
En anden svaghed ved skærmen er, at den er udsat for genskin. Mere end min egen BenQ og mere end mange andre skærme. Der er lidt rigelig refleksion fra loftlampen, som skinner skråt ned mod det matte panel. Jeg vil anbefale antirefleks-paneler rundt om skærmen eller placere den i mørkere omgivelser, hvor man også har kontrol over sollys udefra.
Endelig har skærmen lejlighedsvis synlig hotspotting. Hvis man stirrer lige på den, er lyset i hjørnerne svagere, hvilket også har en effekt på farvegengivelsen. Betragtningsvinklen er heller ikke specielt imponerende. Man skal ikke stå særlig skråt i forhold til skærmen, før lysstyrken aftager mærkbart. Sørg derfor for have den vinklet direkte mod dig, når du skal vurdere billeder og video.
Konklusion
ASUS PA32UCX, hvis fulde navn i dette tilfælde er PA32UCX-K, er en exceptionel computerskærm til professionelle. Den er blandt de bedste, man kan få, hvis formålet er redigering af stillbilleder og video, måske med hovedvægt på sidstnævnte. Både HDR10 og Dolby Vision understøttes, så ingen problemer med det!
Dens enorme farverum, imponerende lysstyrke og glimrende kontrast med Mini-LED og 1.152 dæmpbare zoner gør den til et værktøj, som seriøse videoproducenter og billedbehandlere virkelig bør overveje. Den er kalibreret lige ud af æsken, men der medfølger værktøjer til at skræddersy den til egen brug.
Mini-LED giver mindre halo-effekt og “clouding” end almindelig LED, men artefakterne forsvinder ikke helt. Den optimale betragtningsvinkel er også lidt snæver, og skærmen er ikke den bedste til at undertrykke genskin. Men på alt andet er den nærmest i en klasse for sig.
