TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: HP Pavilion Aero 13 (13-be0821no)

Luksusletvægt til lavpris

HP Pavilion Aero 13 ligner en luksus-ultrabook og vejer under et kilo, men prisen er ikke tung at bære.

Af / 30/10/2021 - 09:00
HP Pavilion Aero 13 (13-be0821no)

Home mener

  • En rigtig ultrabook i lækker udførelse til lavpris. God processor. Magnesiumkabinet. Vejer under et kilo.
  • Grafikkortet er langsomt, og skærmen er middelmådig. Besværligt at bruge USB-portene.

Skal computeren være fast følgesvend hver dag, bør den være så let og kompakt som muligt. Hvilket normalt betyder, at den skal være så let og kompakt, som budgettet tillader. For de fleste superlette ultrabooks er (næsten) deres vægt værd i guld.

HP Pavilion Aero 13 (der er ingen præmier for at gætte, hvilken Apple-computer den skal konkurrere med) er en undtagelse fra den regel. Selv om vi har at gøre med en lille slank 13-tommer i magnesiumkabinet og med en vægt på bare 973 gram, holder prisen sig lige akkurat på den behagelige side af 6.000 kroner i den testede udgave.

Som nævnt er skærmen på 13 tommer, men den er i det nye 16:10-format, der giver mere skærmplads i højden, men som også betyder, at kabinettet bliver lidt dybere. Skærmopløsningen er på 1920 x 1200 punkter, altså en smule mere end Full HD. Og i forhold til størrelsen og prisen er det fuldt tilstrækkeligt. Skærmen har en rimelig lysstyrke (400 nit), men den har ikke den dybde og klarhed, som vi er vant til fra dyrere bærbare.

HP Pavilion 13 inch NaturalSilver
Kabinettet er i magnesium, og computeren vejer under et kilo. (Foto: HP)

Tastaturet er i fuld størrelse – også tasterne i de yderste rækker – og den hvide bagbelysning kan indstilles i to niveauer: svagt lys og meget svagt lys. Kvaliteten af tasterne og touchpad’en er til gengæld middelmådig. De virker fint, men i stedet for fornemmelsen af vandring og modstand i tasterne, mærkes bare det bløde ”blop”, når boblemembranen under tasterne trykkes ned. Og touchpad’en skal have et ret hårdt tryk for at registrere et klik. Den indbyggede fingeraftrykslæser trækker en smule op i regnskabet.

Kabinettet er ultraslankt (kun 1,7 cm med låget lukket). Det gør computeren formidabel til skuldertasken eller studierygsækken. Men det gør det svært at få plads til fuldstørrelses USB-porte. HP har valgt at forsyne USB-portene med en lille klap, som skal trykkes ned, når stikket sættes i porten. Det er en bøvlet måde at løse problemet på, da stikket skal lirkes ind, og det er næsten umuligt at undgå at bruge to hænder.

Annonce
HP Pavilion 13 Profile
USB-porten er forsynet med en klap, der gør det til en udfordring at sætte et USB-stik i. (Foto: HP)

God processor – svag grafik

Det er ikke kun i det ydre, at HP Pavilion Aero 13 virker forholdsvis luksuriøs. HP har ofret en rigtig god processor i form af en AMD Ryzen 5, 5600U. Det er en seks kerners CPU med 12 tråde og 2,3 GHz arbejdsfrekvens. Der er 8 GB RAM, hvilket lige akkurat er nok, prisen taget i betragtning. Og til typiske kontorprogrammer vil det være tilstrækkeligt. Det samme kan man sige om SSD-lagerpladsen på 256 GB.

Det bliver grafikken, der sætter grænsen for, hvad Pavilion Aero 13 kan bruges til. Grafikprocessoren er AMD Radeon, men uden nærmere angivelse. I praksis handler det om integreret grafik i Ryzen-processoren. Hvilket også vil sige, at grafikprocessoren deler RAM’en med CPU’en i stedet for at have sin egen dedikerede og hurtige grafikhukommelse.

Benchmarks

HP Pavilion Aero 13 er udstyret med en ganske kvik AMD Ryzen 5-processor med seks kerner. Ydelsesmæssigt ligner den gennemsnitlige 11. generations Core i7-processorer. GeekBench 5-testen gav et resultat på 5.163 i multicore og 1.344 i single-core. Og PCMark 10, der simulerer typiske kontorprogrammer, endte med en score på 5.673. Det er rigtig fint, og det burde sikre flere års problemfri daglig tjeneste.

HP Pavilion 13 miljoe
HP Pavilion Aero 13 er en stærk lille PC, der klarer dagligdags opgaver problemfrit. Men grafik er ikke dens stærke side. (Foto: HP)

Radeon-serien har givet os mange gode grafikkort gennem dens mangeårige eksistens. Den Radeon-grafik, der findes i Aero 13, vil dog ikke få nogen plads i historiebøgerne.

Med en 3DMark Time Spy-score på 1.100 og 2.890 i 3DMark Fire Strike er Radeon-grafikken i HP’en kun dobbelt så hurtig som rædselsfulde Intel HD Graphics. Hvilket er noget af en bedrift. I praksis betyder det ikke så meget, da den lillebitte PC stadig klarer det, som den er skabt til, ganske problemfrit.

HP Pavilion Aero 13 er i den allerletteste vægtklasse, og det kan mærkes på batteritiden. 3:15 timer er en smule kort for en ultrabookcomputer, der er beregnet til at blive taget med til møder og forelæsninger gennem en hel, lang dag. Da PC Mark 8 batteritesten er langt mere intens end det kontorarbejde, som den simulerer, burde computeren dog fint kunne klare en hel arbejdsdag. I tilfælde af overarbejde kan du også nødoplade ved at låne en kollegas USB-C-oplader.

Ultraslanke bærbare med en vægt på mindre end et kilo er der kun få af. Og ingen af dem er billige. De nærmeste konkurrenter til HP Pavilion Aero 13 er maskiner som MSI Modern 15 og Acer Aspire 5. Men begge er noget tungere 15” bærbare med kabinetter i plastic.

HP Pavilion 13 ColorVariants
HP Pavilion Aero 13 fås i fire farver. (Foto: HP)

Konklusion

HP Pavilion Aero 13 er en lækker lille ultrabærbar ultrabook-computer til en pris, som man næsten kun kan elske. Den har en overraskende god processor og et tillidsvækkende design, hvor man skal se godt efter for at opdage forskellen på den og dyrere PC’er. Grafikprocessoren er rent ud miserabel – men ikke værre end den Intel UHD Graphics, der var normen i Intel-baserede ultrabooks indtil for kort tid siden. Hvis du har brug for en bærbar PC til arbejde eller studier, der kan tages med i tasken alle årets dage, er det svært at finde et lige så attraktivt bud i prisklassen.

Karakter
HP Pavilion Aero 13 (13-be0821no)
Basic
John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Koster den virkelig ikke mere?

Skarpeste ultrabærbare nogensinde

Prop et Teams-møde i øret

Kreative superkræfter

Jabras webcam er både smukt og klogt

Den stærkeste tablet nogensinde

Så let får du god lyd på Zoom

Tager Teams-møder til et nyt niveau

Bæredygtig eller grønvasket?

Bliv dit eget videoteam med Logitech Mevo

Langt bedre end laptoppens kamera

TravelMate P6: PC med rejsefeber