TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Lenovo Legion 5i (82RB00FKMX)

Slank gamer til OK pris

Lenovos letvægts-spillemaskine giver god ydelse til de fleste spil uden at vælte budgettet. Men den begejstrer ikke.

Af / 10/11/2022 - 14:00
Lenovo Legion 5i (82RB00FKMX)

Home mener

  • Kvik processor og masser af lagerplads. Høj nok ydelse til de fleste spil. Bedre skærmopløsning end de fleste gaming-PC’er.
  • Til prisen kan man tillade sig at forlange et bedre grafikkort end GeForce RTX 3060.

Selv om Lenovo er verdens største PC-producent, og de fremstiller mere end hver femte solgte maskine på markedet, er de mest kendt for deres ‘fornuftige’ computere.

Lenovo fremstiller dog også computere, der ikke er kvadratisk-praktisk-firkantede. Legion-serien er rendyrkede gaming-PC’er. Og vi ser her på Lenovo Legion 5i, der – i den testede udgave – er en mellemstor og ikke alt for kostbar bærbar gaming-maskine.

Lenovo Legion 5i Right Profile
Lenovo Legion 5i fås i mange udgaver. Den testede version er en forholdsvis betalelig PC med en fin processor, en god skærm – og et grafikkort, der ikke lever op til resten. (Foto: Lenovo)

Mange (næsten) ens PC’er

Her skal man holde tungen lige i munden, da Legion 5i findes i en næsten uendelig række af varianter: Skærmstørrelser på 15,6”, 16” og 17”, forskellige opløsninger og opdateringshastigheder, med eller uden touch. Vi kunne blive ved …

Det gælder også indmaden, hvor man kan vælge mellem forskellige processorer og grafikkort samt tilpasse mængden af RAM og SSD-lager. Alt efter valgene kan man ende med priser, der trods et ensartet udseende ligger mange tusind kroner over eller under den maskine, vi har testet.

Læs også Vildt god til prisen! Shark Gaming 7G15-70TI vinder ingen skønhedskonkurrencer, men den er proppet med god hardware, der er til at betale.

Den slags forskelle er ikke ualmindelige, og for at give den mest nøgterne og præcise vurdering må vi på Lyd & Billede ofte spørge leverandørerne og deres pressebureauer flere gange for at få afklaret præcis hvilken SKU (konfiguration), det er, der tilbydes til test – og hvad den reelt koster i handelen. Men når det gælder en gigant som Lenovo, er valgmulighederne mere talrige end hos mindre producenter, der ofte må nøjes med at lave en håndfuld varianter.

Annonce

Nydelig mellemkvalitet

Den Lenovo Legion 5i, vi har fået til test, er en 15,6 tommer bærbar i et ret slankt titaniumgråt kabinet. Skærmen er hængslet nogle centimeter foran den bageste kant af kabinettet, hvilket dels får maskinen til at virke mindre og dels giver bedre plads til kølesystemet, der er altafgørende i en gaming-PC.

Skærmen er nydelig uden at være overvældende farverig (til gengæld er den hurtig).

Tastaturet er af gennemsnitlig kvalitet og kan (på den testede udgave) bagbelyses med to styrker af hvidt lys. Der er tilstrækkeligt med plads omkring tasterne, og alle er i normal størrelse. Det er alt sammen i orden til prisen. Der er også et separat numerisk tastatur. Den slags er en god ting på kontormaskiner, men temmelig ligegyldigt til gaming.

Lenovo Legion 5i Front Angle
Tastaturet er af gennemsnitlig kvalitet. Der er blevet plads til et separat numerisk tastatur – som gamerne nok vil betragte som overflødigt. (Foto: Lenovo)

Dejligt mange porte

Da kabinettet er stort, er der blevet plads til dejligt mange porte: Tre USB-C-porte, tre USB-A og endda også Ethernet – selv om trådløst net takket være WiFi 6E er hurtigere. Der mangler til gengæld en separat DisplayPort-udgang til en hurtig ekstern skærm. Men displayporten er dog tilgængelig via USB-C.

God processor, skrabet GPU

Processoren i Lenovo Legion 5i er blandt de bedste, du kan købe for rimelige penge. I hvert fald fra Intel: En 12. generations Core i7-12700H med 14 kerner og 20 tråde.

Der er også tilstrækkeligt med god og hurtig DDR5-RAM og dertil en SSD på 1 TB. Man kan spare nogle hundrede kroner ved at nøjes med en mindre SSD, men spil kræver plads. Masser af plads.

Vi vil til gengæld beskylde Lenovo for at have sparet på grafikprocessoren. Nvidia GeForce RTX 3060 er ikke dårlig, men vi har på den anden side set maskiner med langt bedre grafikkort til samme pris. Ikke mindst Shark Gaming 7G15 70TI, der dog må nøjes med en mindre skærmopløsning.

Lenovo Legion 5i er nemlig udstyret med en skærm i WQHD-opløsning (2560 x 1440 pixels) og en respektabel opdateringshastighed på 165 Hz.

Lenovo Legion 5i Rear silver
Lenovo Legion 5i er en slank og ganske elegant gaming-bærbar. (Foto: Lenovo)

Benchmarks

Selv om den hos de fleste ville kræve et dybt greb i lommen, er Lenovo Legion 5i er ikke en kostbar topmodel, men en fornuftig mellemklassevare. Det kan ses på vore benchmark-målinger, der i de fleste tilfælde er pæne uden at være overvældende.

Vi lægger dog ud med en undtagelse: Processortesten Geekbench 5 ender med et resultat på 11.680 i multicore og 1.660 i singlecore. Det er rigtig flot, og det viser, at Intel Core i7-12700H er milevidt foran tidligere i7-generationer.

PCMark 10-testen viser det samme. Et resultat på 7.175 er flot – og du kan med stor fordel tage gaming-computeren med på arbejde, hvor den vil brillere på regneark og grafikredigering.

Læs også Gaming-skærm overrasker stort Den store Asus-skærms OLED-panel med perfekt sortniveau, kombineret med den matte overflade, giver intet mindre end den bedste gaming-oplevelse, vi nogensinde har haft.

Den lynhurtige CPU gør også sit til at løfte ydelsen på 3D-grafik, der faktisk ligger over, hvad man burde forvente fra et GeForce RTX 3060-kort. Men skal der spilles avancerede spil i høj opløsning, bør man se sig om efter et kraftigere alternativ. Det har Lenovo også, men det øger totalprisen på maskinen betydeligt.

I tørre tal ender grafiktesten 3DMark Time Spy med et resultat på 8.476. Det er et stykke under GeForce 3070-maskiner som førnævnte Shark Gaming og Acer Predator Helios 300. Dette ville ikke gøre så meget, hvis ikke lige maskinerne kostede stort set det samme som Legion 5i.

Batteritesten er flot for en gaming-PC: Tre timer. Men under alle omstændigheder kræver den hurtige hardware så meget strøm, at du ikke slipper for at have den tunge oplader med i tasken.

Lenovo Legion 5i Front Facing
(Foto: Lenovo)

Konklusion

Lenovo Legion 5i er en gaming-bærbar til en forholdsvis tilgængelig pris og med ret brugbare specifikationer. Men den får altså ikke flaget til at gå til tops. I prisklassen må man nødvendigvis indgå nogle kompromiser, men i dette tilfælde er de ikke så heldigt valgt. Processoren er direkte fremragende, og den både højt opløste og hurtige skærm kunne give basis for flotte spil. Hvad den også gør. Men uanset at jeg i tidligere tests gang på gang har klaget over en forældet Full HD-opløsning på gaming-skærme, ville jeg hellere ofre WQHD-skærmen for at få et kvikkere grafikkort. Det gør ikke Legion 5i til en dårlig maskine, men til prisen kan man finde mere vellykkede konfigurationer. Det kan man faktisk også hos Lenovo, der regelmæssigt tilbyder netop de par tusind kroners rabat, som ville gøre den til et godt køb.

Karakter
Lenovo Legion 5i (82RB00FKMX)
Premium
John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Vi har testet Netgears nye populære Wi-Fi 7-mesh

AI gode gange tre

Mesh med Wi-Fi 7 giver bred og lynhurtig dækning

Samsung Galaxy Book 4 Edge er god til studerende og folk på farten

Yoga på den kloge måde

Moderne CPU - gammeldags skærm

Tæt på perfekt begynder-PC

Er PC’en blevet klogere?

Fin computer – sløv skærm

Fire headsets til dit nye kontorliv

Personlig assistent med ChatGPT

Rekordslank dobbeltskærms-PC