TEST: MacBook Pro 16 M1 Pro

Da Apple lancerede deres nye Apple Silicon M1-processor for et år siden, var vi ikke forberedt på, hvor stor forbedringen af ydelsen blev. Den første test, vi lavede med den nye processor, var af Apples 13 tommers MacBook Pro, som jordede forgængeren i alle discipliner.

Den samme M1-processor findes også i den nye iMac-model med 24 tommers skærm og i den bærbare MacBook Air 13″.

Nu er turen kommet til de professionelle modeller blandt Apples bærbare computere, som er de første til at få de nye M1 Pro- og M1 Max-processorer. De har den samme Apple Silicon-grundarkitektur, men flere kerner og højere båndbredde, som skal give endnu højere ydelse.

De samme processorer vil formentlig også finde vej til næste generation af iMac 27″ med Apple Silicon, og for dem, der er mere interesseret i en stationær computer, er det bare at glæde sig.

MacBook Pro i to størrelser

For den nye MacBook Pro 16″ med M1 Pro-processoren er simpelthen den hurtigste bærbare, vi nogensinde har testet. Den er faktisk så lynhurtig, at mange langt dyrere stationære maskiner må se sig slået. F.eks. Apples egen, nu udgåede iMac Pro.

Pro-modellerne findes også i en mindre, lettere og lidt billigere 14 tommers version, men det er 16-tommeren, vi tester her. Som har præcis samme processor som 14-tommeren. Den billigere 13-tommer sælges stadig, men kun med M1 og ikke Pro- eller Max-udgaverne af processorerne.

De to Pro-modeller adskiller sig fra forgængerne med Intel-processorer på flere områder. Det mest åbenlyse er et nyt design med tyndere skærmkant, flere tilslutninger – MagSafe, det magnetiske ladestik er tilbage – og at Apples Touch Bar er erstattet af funktionstaster i fuld størrelse.

Apple Silicon M1 Pro og Max

Men tilbage til de nye processorer. Selv om den grundlæggende arkitektur er den samme, er der nogle væsentlige forskelle mellem Pro og Max, som man bør kende til. M1 Pro kommer med otte eller ti processorkerner med 33,7 milliarder transistorer og 14 eller 16 grafikprocessorkerner.

Vælger man M1 Max, får man ti processorkerner med 57 milliarder transistorer, og man kan også vælge imellem 24 eller 32 grafikprocessorkerner. Max har desuden dobbelt så stor hukommelsesbåndbredde – 400 GB/s – og op til 64 gigabyte integreret hukommelse. M1 Pro kan maksimalt leveres med 32 gigabyte RAM.

I tests vil der ikke være voldsomt stor forskel på processorydelsen, men en MacBook Pro 14″ eller 16″ med M1 Max vil kunne køre flere 8K video-streams i Final Cut langt mere sømløst.

Superskarp med Mini-LED

Det er let at hænge sig i processorydelsen, når den er så sej som her, men noget af det første, man lægger mærke til, er den ekstremt skarpe og lysstærke skærm.

Liquid Retina XDR kaldes den, og den 16,2 tommer store skærm har en usædvanlig høj detaljeskarphed, en fuldstændig fantastisk farvegengivelse – med understøttelse af P3-farveområde – og et kontrastomfang, som jeg ikke før har set på en laptop.

Skærmen har 10.215 Mini-LED’s fordelt på 2.554 dimming-zoner, og Apple hævder, at kontrastomfanget på skærmen er så højt som 1:1.000.000. Lysstyrken er opgivet til maksimalt 1600 nit.

Med 7,7 megapixel er det næsten en 8K-skærm, og med op til 120 Hz frekvens tilpasser skærmen opdateringen til indholdet. Resultatet er fuldstændig sømløs videoafspilning uden nogen form for hakken.

Lækkert tastatur

Apple har en lidt broget historie, hvad angår tastaturer. Nogle har været rigtig gode, f.eks. dem, der følger med de nyere iMacs, men på de bærbare har kvaliteten svinget meget. Her er det nye tastatur simpelthen pragtfuldt at skrive på.

Responsen er kontant, og tasterne har en lidt længere og blødere jævn vandring end på forrige generation af MacBook Pro med Intel-processorer.

Det er en glædelig nyhed, og for nogle vil fraværet af Apples Touch Bar – den touch-følsomme OLED-stribe over tastaturet – være lige så glædeligt. Den har sine tilhængere, især blandt dem, der godt kan lide at konfigurere genveje i visse programmer, men her er den erstattet af en række funktionstaster i fuld størrelse.

Touch Bar findes ikke længere på MacBook Pro, hverken på 14- eller 16-tommeren.

Touch ID er derimod standard. Fingeraftrykslæseren åbner Mac’en, logger dig ind på hjemmesider og verificerer bl.a. køb på nettet, og jeg må indrømme, at jeg synes, det er en smartere løsning på en bærbar end ansigtsgenkendelse.

FaceTime-kamera

Hvilket leder os til udstansningen øverst på skærmen. Den ser fuldstændig ud som udstansningen på en iPhone og indeholder FaceTime-kameraet med et mere lysfølsomt 1080p HD-kamera (f/2.0), der har en 2,5 gange større sensoroverflade end før. Her kunne man også have haft Face ID, men jeg synes som sagt, det er mere naturligt med fingeraftrykslæser på en bærbar.

Ekstern skærm og tilslutninger

Jeg nævnte MagSafe-stikket tidligere, og jeg hører til dem, der ikke forstod, hvorfor Apple droppede det i sin tid. De har nemlig haft det magnetiske ladestik før, som kobler fra, hvis man hiver i kablet. På den måde undgår man at rive Mac’en på gulvet, hvis man f.eks. kommer til at støde ind i ladekablet.

Nu er det tilbage, men ulempen er, at man kun kan oplade med Apples eget USB-C-til-MagSafe-3-kabel. Ældre versioner af MagSafe-stik passer i øvrigt heller ikke på de nye Pro-modeller.

Derudover får man tre USB-C/Thunderbolt 4-stik, en HDMI-udgang i fuld størrelse (HMDI 2.0) og en SDXC-kortlæser. Hvilket er helt naturligt, for Pro-modellerne plejer at være meget populære blandt fotografer.

Den har også et 3,5 mm hovedtelefonstik, men på Pro-modellerne tilpasser forstærkeren sig til hovedtelefoner med højere impedans (modstand). Altså den type, man ofte ser i studier og musikproduktion.

Man kan selvfølgelig også koble en ekstern skærm til. To 6K-skærme, hvis man har en Pro-model med M1 Pro-processor, og tre 6K-skærme – plus en 4K-skærm – hvis man har en Pro med M1 Max.

Dolby Atmos

Vi skal også tale om lyden. For maskinen understøtter ikke kun Dolby Atmos-lyd, men også Spatial Audio, og den har seks højttalere under panseret. Hvor bashøjttalerne går dybere end før, og det kan mærkes.

Personligt har jeg aldrig brudt mig om at høre hverken filmlyd eller musik på en bærbar, men her er lyden så fyldig og dynamisk, at jeg ikke savnede høretelefonerne særlig meget.

Benchmark-tests

Som nævnt var den første MacBook Pro-model med M1 en chokerende hurtig maskine. Den her er meget vildere, og vi har tallene, der viser, hvor meget sejere de nye Pro-modeller er.

Vores testmaskine var en 16-tommer med en 10-core processor, en 16-core grafikprocessor og en 16-core Neural Engine til at styre resten. Testmaskinen havde 32 gigabyte integreret hukommelse (Unified Memory) og 1 terabyte SSD-lager.

Som tallene i tabellen viser, jorder testmaskinen MacBook Pro 13 M1 fuldstændig, omend det ikke er så voldsomt i single-core testen i Geekbench. Med flere kerner fordobles ydelsen næsten, og i Cinebench (multi-core) er den meget hurtigere end noget andet, vi har testet.

Den er også overraskende hurtig til at læse fra og skrive til SSD-lageret. I Black Magic Disk Speed Test er den mere end dobbelt så hurtig som SSD’en i Mac’er med M1-processor.

Hvis man er vant til at arbejde på en to-tre år gammel MacBook med Intel-processor, kan man glæde sig over tre til fire gange så hurtig lagring i Lightroom af et 600 megabyte TIFF-billede med lagmasker. Og en mangedobling af renderingshastigheden i Final Cut Pro på en 4K-videofil.

Der var intet, der tydede på, at maskinen sænkede farten, når den ikke var sluttet til strøm. Det kunne i hvert fald ikke ses på vores målinger.

Batterilevetiden er opgivet til 14 timer, 21 timer ved videoafspilning, men det er ret konservativt. Hvis man ikke har fuld lysstyrke på skærmen hele tiden, kan man sagtens opnå længere batterilevetid, men kører man tunge opgaver over længere tid, vil man selvfølgelig se, at batteriet aflades hurtigere.

Hvilken en skal man vælge?

De tre Pro-modeller med M1-processorer er grundlæggende ens, men dækker lidt forskellige behov. De, der vil have den lettest mulige MacBook Pro til enkel billed- og videoredigering i Lightroom, Capture One og Adobe Premier eller Final Cut Pro, kommer langt med en MacBook Pro 13″.

Den billigste Pro-model er nemlig en meget anvendelig allrounder – bare sørg for at vælge nok lagerplads, hvis du arbejder meget med videoredigering, og 16 gigabyte hukommelse, hvis du ofte kører flere programmer samtidig.

Det gælder også 14 og 16 tommers versionerne af Pro-modellerne, men her spiller et andet hensyn ind: Størrelsen.

Fordi de to Pro-maskiner har ens specifikationer, er skærmstørrelsen ofte afgørende for valget. 16-tommeren er ret stor, men det er til at leve med, hvis man har brug for en stor, skarp skærm, fordi man ikke altid har adgang til en ekstern.

Så er skærmfladen bedre egnet til avanceret redigering i Photoshop, Final Cut Pro eller Blackmagic DaVinci Resolve, for de to ekstra tommer giver bedre plads til værktøjslinjer under eller ved siden af billedet eller videostrømmen.

For mange vil 14-tommeren være det bedste kompromis. Den har samme opløsning (254 dpi). Ydelsen er den samme med samme processor, men et halvt kilo lavere vægt og mere kompakte mål gør den mere bærbar.

Men hvilken processor? På 13-tommeren har man ikke noget valg. På 14-tommeren kan man vælge en basismodel med M1 Pro og otte processorkerner, 14 grafikkerner, 16 gigabyte hukommelse og 512 gigabyte SSD-lager. Vi har ikke testet den konfiguration (endnu), men den er efter al sandsynlighed langt bedre end M1-processoren i 13-tommeren.

Den næste konfiguration er den samme maskine, men med ti processorkerner, 16 grafikkerner, 15 gigabyte RAM og 1 terabyte SSD-lager. Bemærk, at man her får en kraftigere 96 watt oplader, der lader meget hurtigere end den 67 watt oplader, der følger med basisversionen.

Netop denne udgave er identisk med vores (16 tommers) testeksemplar med 32 gigabyte hukommelse, og som man kan se, er den ekstrem hurtig til alt, hvad man smider efter den. Så hvad med M1 Max-processorerne? Her er den ene en 10- og 24-core processor, den anden en 10- og 32-core version.

De er nok ikke meget hurtigere på processorkrævende opgaver, selv om de har dobbelt så stor båndbredde, men for dem, der arbejder med tunge renderingsopgaver eller 8K-video i raw-format (ProRes 422) og redigerer video-streams eller tunge billedfiler fra mellemformatkameraer, er M1 Max garanteret hurtigere og vil sikre et endnu bedre workflow.

Vi skal også tale om hukommelse

Pro-modellerne med M1 Pro-processor kommer med 16 gigabyte Unified Memory, hvilket betyder, at hukommelsen ikke er to hukommelseskortchips, men integreret i processorarkitekturen. Det skulle give højere hukommelseshastighed og større effektivitet. Det betyder, at man ofte kan klare sig med mindre hukommelse, og 16 gigabyte vil derfor være rigeligt for rigtig mange brugere.

Alle Pro-modeller fås med 32 gigabyte Unified Memory, men M1 Pro Max kan også fås med op til 64 gigabyte. Til en heftig pris. En fordobling fra 16 til 32 gigabyte koster 3.600 kroner, og mere hukommelse kan ikke tilkøbes senere.

Konklusion

Apples nye MacBook Pro med M1 Pro-processor er simpelthen den sejeste bærbare computer, vi har testet. Vi kan kun gætte på, hvor meget hurtigere udgaven med M1 Max-processor er, men de fleste vil komme meget langt med en med M1 Pro. Som også er den mest anvendelige maskine, vi har testet, bl.a. for fotografer og især for dem, der arbejder meget med 4K- eller ligefrem 8K-video.

De, der har brug for en lynhurtig, opkoblet skrivemaskine, kommer langt med 13-tommeren i Pro-serien, men fotografer, designere og kreative brugere bør vælge en 14- eller 16-tommer med M1 Pro-processor. Den eneste ulempe er, at det koster en bondegård at have den sejeste bærbare.