TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: MSI Modern 15 A11M-007NE

Nobel PC til ydmyg pris

Selv om prisen er lav, får man med MSI Modern 15 A11 en præsentabel og pæn computer, der klarer studier og hjemmekontor fint.

Af / 31/08/2021 - 07:00
MSI Modern 15 A11M-007NE

Home mener

  • Solidt og pænt kabinet, der ser dyrere ud. Kvik processor. Prisen er skarp.
  • Skærmen er hverken særlig klar eller særlig farverig. Langsom grafik.

Vi testede for nylig business-ultrabook’en MSI Summit E14, som bød på rigtig megen kraft til en pris, der ikke var alt for høj. Hvis du alligevel finder prisen uden for rækkevidde, har MSi også en serie kaldet Modern for dem, der ikke behøver en supersej maskine at vise frem ved mødebordet. Vi testede tidligere på året alt-i-en-modellen Modern AM271P fra samme serie.

MSI Modern 15 er en 15 tommers bærbar i et ganske tillidsvækkende design for en så billig computer. Kabinettet er i sølvfarvet eller titaniumgråt sandblæst aluminium, og det hele ser seriøst og businessagtigt ud.

MSI NB Modern 15 Carbon Gray photo01
MSI Modern 15 A11 ser sober og seriøs ud. (Illustration: MSI)

Skærmen er i 16:9-format, hvilket også fungerer bedst på en så stor PC, da en 16:10-skærm ville gøre maskinen unødvendigt dyb. Opløsningen er desværre kun Full HD (1920 x 1080 pixel), hvilket er lidt i underkanten til en så stor skærm. Men det er et nødvendigt kompromis på en så billig computer. Til prisen er skærmen fuldt ud acceptabel, selv om den på ingen måde kan måle sig i klarhed, farverigdom og lysstyrke med den på MSI Summit E14.

God plads

Tastaturet er stort og behageligt, og alle taster er i fuld størrelse. MSI er ikke faldet for fristelsen til at klemme et numerisk tastatur ind ved siden af, men der er dog en enkelt række specialtaster.

Tasterne er af rimelig kvalitet til prisen. Vandringen er lidt blød og vaklende, men det er kun noget, man lægger mærke til, hvis man skal skrive mange sider hver dag – og i øvrigt har en mere kostbar model at sammenligne direkte med. Der er hvid bagbelysning, og det er fuldt tilstrækkeligt. Det er nok en MSI – men ikke en spillecomputer.

Annonce
MSI NB Modern 15 Carbon Gray photo11
Der er god plads på tastaturet. (Illustration: MSI)

Hvor MSI Summit 14 måtte nøjes med at have skærmudgangen integreret i USB-C-portene, har Modern 15 en rigtig HDMI-udgang. Den har stadig DisplayPort indbygget i USB-C-porten, men det skyldes nok mest, at det en feature i selve 11. generations i5-processoren fra Intel. De fleste brugere vil nok enten nøjes med laptop-skærmen eller bruge HDMI-udgangen til en ekstern skærm, når de arbejder på hjemmekontoret.

Benchmarks

MSI Modern 15 A11 er en økonomimodel, og det er fornuft frem for luksus, der præger hardwaren. Processoren er en 2,4 GHz Intel Core i5 med fire kerner og otte tråde. På trods af at der hænger et “billigt” image ved i5, er processoren i Modern 15 i praksis lige så hurtig som tidligere generationer af Intel Core i7.

Maskinen er udstyret med 8 gigabyte RAM og 512 gigabyte SSD-lager. Det er heller ikke overdådigt, men det er i orden på en computer, der sandsynligvis mest vil blive brugt til lettere kontorarbejde. Grafikkortet er Intel Iris Xe, som er Intels nye integrerede grafikprocessor.

Geekbench 5-testen ender med et resultat på 1.277 i single-core og 4.214 i multi-core. Det er på ingen måde dårligt. Og PCMark 10-kontorprogramtesten giver et resultat på 4.123. Vi har at gøre med en PC, der kan løse alle almindelige kontoropgaver og bruges til onlinemøder uden problemer.

Carbon Gray 5
MSI er kendt for sine gaming-computere, men sigter nu også efter kontormarkedet. (Foto: MSI)

Skuffende grafik

Intel Iris Xe Graphics er som nævnt integreret i CPU’en, og den bruger computerens normale RAM i stedet for at have egen grafikhukommelse. Det er aldrig en hurtig grafikløsning, men Iris Xe har dog i tidligere tests vist sig at kunne levere acceptabel hastighed.

3DMark-grafiktestene fra UL ser dog langtfra imponerende ud. En Time Spy-score på 1.002 og 2.242 i Fire Strike beviser, at MSI Modern A11 er skabt til Windows-kontorprogrammer, men ikke til 3D-grafik eller videoredigering.

Ligesom MSI Summit E14 overrasker Modern 15 A11 med en forholdsvis kort batterilevetid. Batteritesten fra PCMark 8 endte på 2:52 timer. Det er dog nok til en dag på arbejdet eller studiet uden oplader. Og det er ekstra vigtigt, da man ikke kan låne sig frem. MSI har nemlig valgt en speciel oplader med DC-stik frem for USB-C-opladning.

Konklusion

MSI Modern 15 A11 en budgetbærbar, der nok skal give MSI vind i sejlene i deres forsøg på at finde fodfæste på markedet for kontorcomputere. Udseendemæssigt svarer den til sit navn, og den slanke aluminium-laptop kan sagtens passere for at være mere luksuriøs, end tilfældet er. Indmaden er også helt i orden til dagligdags brug, hvad enten det bliver på kontoret, på hjemmearbejdspladsen eller på studiet.

Den kommer i konkurrence med maskiner som den lidt dyrere Acer Swift 3X, der ydelsesmæssigt er jævnbyrdig, men ikke har det solide metalkabinet. Grafikkortet er rent ud sagt sløvt. Men i modsætning til MSI’s andre computere er den heller ikke skabt til spil og tung grafik.

Carbon Gray 11
Kabinettet er af sandblæst aluminium og fås i sølvfarvet og titaniumgrå. (Foto: MSI)
Karakter
MSI Modern 15 A11M-007NE
Basic
John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Mange bække små

En lille guldklump

Vi har testet Netgears nye populære Wi-Fi 7-mesh

AI gode gange tre

Mesh med Wi-Fi 7 giver bred og lynhurtig dækning

Samsung Galaxy Book 4 Edge er god til studerende og folk på farten

Yoga på den kloge måde

Moderne CPU - gammeldags skærm

Tæt på perfekt begynder-PC

Er PC’en blevet klogere?

Fin computer – sløv skærm

Fire headsets til dit nye kontorliv