TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: ROG Swift OLED PG42UQ

Gnistrende spiloplevelse

Den store Asus-skærms OLED-panel med perfekt sortniveau, kombineret med den matte overflade, giver intet mindre end den bedste gaming-oplevelse, vi nogensinde har haft.

Af / 30/10/2022 - 09:00
ROG Swift OLED PG42UQ

Home mener

  • OLED gør spiloplevelsen endnu mere intens, med kulsort sortniveau og ekstrem kontrast. Knivskarpt billede, tilstrækkelig hurtig frekvens til flydende bevægelser, og god farvekalibrering direkte fra æsken. 42 tommer er den perfekte størrelse!
  • Pixel-strukturen gør at lille skrift i tekstbehandling og browser kunne have været skarpere, hvilket igen gør skærmen mindre egnet til kreative opgaver. Fra skrå vinkel hælder farvebalancen mod blå. Usmart placering af USB-stik.

ROG Swift OLED PG42UQ fra Asus er en skøn, stor 42-tommer OLED-skærm i 16:9-format. Det vil sige, den er kæmpestor i forhold til andre skærme, vi har testet, hvor 32 tommer anses for at være stort. Men der er også en 48-tommers, hvis du planlægger at sidde lidt længere væk end en typisk desktop-installation. Konsolbrugere, der spiller fra sofaen eller deres egen spillestol, vil sikkert hurtigt ønske sig 48-tommeren. Men til normal computerbrug er 42 tommer faktisk ret betydeligt.

Panelet er af typen WOLED fra LG Display, hvor det store W står for White. Dette er den samme type panel, vi finder i de fleste OLED-TV, og giver en fantastisk billedkvalitet til TV- og filmindhold. Vi har også haft gode spiloplevelser med sådanne TV’er, så det er på tide, at dedikerede gaming-skærme kommer med denne teknologi.

WOLED vs. RGB-OLED

Her bruges kort sagt hvide subpixels, som gennem et farvefilter opdeles i rød, grøn og blå. En fjerde hvid subpixel får lov til at være bare hvid, for at få noget af det lys tilbage, der går tabt gennem farvefilteret. Fordelen er perfekt sort, fordi hver pixel er sit eget lys.

Læs også Kulsort OLED-skærm til gaming Alienware AW3423DW er den første gaming-skærm med QD-OLED. Hvad kan være bedre end perfekt sortniveau? En hel del, viser det sig.

WOLED-teknologien er også meget billigere end RGB-OLED, hvor hver subpixel også er sin egen farve og dermed ikke behøver et farvefilter. Filteret stjæler noget lysstyrke, og farvegengivelsen er ikke helt på højde med RGB-OLED. Men sammenlignet med LCD-paneler, giver WOLED spektakulære billeder.

Asus har også en RGB-OLED-skærm i sortimentet; den hedder PA32DC, og er en 32-tommer skærm i ProArt-serien, til video- og billedbehandling, og anden kreativ brug. Det koster også 2,5 gange mere end den forhåndenværenden gaming-skærm, bare for at sætte tingene lidt i perspektiv.

Annonce
Asus ROG Swift OLED PG42UQ GeirNordby
Asus ROG Swift OLED PG42UQ er noget af det bedste, du kan købe til dine computerspil. Foto: Geir Gråbein Nordby

Ufleksibelt bordstativ

Monteret på det medfølgende bordstativ kan skærmen vinkles lidt opad eller nedad, men du kan ikke justere højden, og den kan heller ikke drejes. Du kan også godt rent ud sagt glemme at dreje den til lodret position. Hvis du vil have mere fleksibilitet, skal du købe et nyt stativ. Desværre er mellemrummet mellem fastgørelsesskruerne større, end hvad de fleste skærmstativer understøtter (VESA 300×300) – hvilket er værd at vide, hvis du skal købe et nyt stativ.

Asus ROG Swift OLED PG42UQ camera mount
På toppen sidder et fæste til webcam. Foto: Geir Gråbein Nordby

Usmart USB-hub

Skærmen kan fungere som en USB-hub, med fire USB-stik af den hurtigste 3.2 type. Jeg kan godt lide skærme med ekstra tilslutningsmuligheder, men problemet her er dårlig tilgængelighed. De sidder bagerst; alle på nær én. Den sidder på undersiden foran, og da skærmen ikke kan hæves, er denne også svær at komme til.

Menuknappen på undersiden af ​​logoet foran er heller ingen humørspreder, men heldigvis medfølger der en fjernbetjening.

Asus ROG Swift OLED PG42UQ connections 2
USB-stikkene på bagsiden er usmart placeret. Foto: Geir Gråbein Nordby

Flimmerfrit billede

Skærmfrekvensen på PG42UQ kan overclockes til 138 Hz, eller man kan blot vælge 120 Hz fra videokortet. Der findes hurtigere gaming-skærme derude, men erfaringen er, at dette er nok til et flimmerfrit billede med flydende bevægelser.

Skærmen understøtter G-Sync, som giver et flimmerfrit billede med variabel frekvens. Den har også HDR, som giver ekstra punch i stærkt lys og et stort farverum. OLED har en lidt begrænset lysstyrke i forhold til LCD, men omkring 450 nits (cd/m2) er stadig ganske på niveau med de fleste skærme. Ifølge Asus når den op til 900 nits i bittesmå områder af skærmen ad gangen, når der vises HDR-indhold.

Asus ROG Swift OLED PG42UQ mount
Bordstativet er fint at se på, men giver begrænsede muligheder for vinkling af skærmen. Foto: Geir Gråbein Nordby

Fantastisk spiloplevelse

Selvom der findes gaming-monitorer med højere billedhastigheder, er 120-138 Hz nok til at give en flydende følelse, når man panorerer rundt i førstepersonsspil som Halo Infinite, eller kører racerbil i Forza Horizon 5.

Farverne er eksemplariske i sRGB-billedtilstanden, prækalibreret med stor nøjagtighed til en gaming-monitor (1,43 Delta E i farverummet og 2,23 på gråskalaen). Den relativt høje afvigelse på gråskalaen er værst i de mørkeste skyggeområder, hvor farveafvigelser alligevel ikke ser ud til at have den store betydning, så denne skærm kan også fint bruges til billedbehandling.

Billedet popper virkelig, med perfekte sortniveauer! Farver, kontrast; alt sidder lige i skabet! Og den matte overflade tåler i højere grad støv og pletter, end de blanke OLED-skærme, vi er vant til fra TV-verdenen. Her får du meget mindre genskin fra omgivelserne, end hvis skærmen var blank.

ROG Swift OLED PG42UQ bottom
Foto: Asus

PG42UQ er dog stadig ikke vores førstevalg til kontorarbejde, da WOLED pixelstrukturen gør, at tekst ikke opfattes som helt skarp, foruden problemet med at lyset dæmpes med statiske, lyse baggrunde over tid. Hvis du sidder og arbejder med tekstbehandling, eller læser du meget på hjemmesider med hvid og statisk baggrund, bliver skærmen gradvist mørkere og mørkere. Løsningen er at skifte til andet indhold og så tilbage igen. Det er i hvert fald ikke optimalt.

Skærmen opfører sig bedre, hvis du vælger uniform brightness (“ensartet lysstyrke”) i skærmmenuen, da den holder den samme lysstyrke, når du ændrer størrelse på hvide vinduer. Så falder lysstyrken over hele skærmen også til omkring 100 nits, hvilket ikke er fedt til spil, men som er meget mere behageligt for øjnene ved læsning og skrivning, og som også kan anbefales til maraton-gaming.

ROG Swift OLED gaming monitor 2
Foto: Asus

Konklusion

Asus ROG Swift OLED PG42UQ er en OLED-skærm med et perfekt sortniveau, strålende farver og meget jævne billedbevægelser, hvilket gør den til en usædvanlig god gamingskærm. 42 tommer er også en næsten perfekt skærmstørrelse til gaming ved skrivebordet. Her kan du sidde tæt på skærmen og udfylde synsfeltet, men stadig uden at skulle dreje hovedet for hele tiden at se, hvad der sker på skærmen.

Den har nogle fejl; blandt andet er tekst ikke lige så skarp som på LCD-skærme. Samtidig dæmpes lyset, når du skriver eller læser tekster mod en statisk hvid baggrund, så det er ikke helt optimalt til tekstarbejde. Men farverne er nøjagtige nok til at bruge den til billedbehandling.

Men det er i spiloplevelsen at denne skærm virkelig blomstrer, og det er helt klart den bedste gaming-skærm, vi har testet indtil videre!

ROG Swift OLED PG42UQ Front
Foto: Asus
Karakter
ROG Swift OLED PG42UQ
High End
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi har testet Netgears nye populære Wi-Fi 7-mesh

AI gode gange tre

Mesh med Wi-Fi 7 giver bred og lynhurtig dækning

Samsung Galaxy Book 4 Edge er god til studerende og folk på farten

Yoga på den kloge måde

Moderne CPU - gammeldags skærm

Tæt på perfekt begynder-PC

Er PC’en blevet klogere?

Fin computer – sløv skærm

Fire headsets til dit nye kontorliv

Personlig assistent med ChatGPT

Rekordslank dobbeltskærms-PC