Sony Vaio Duo 13 er den japanske elektronikgigants andet skud på hybridstammen. Altså Sonys forsøg nummer to på at skabe en Windows 8-baseret hybridcomputer, der både kan agere bærbar og tablet.
Forgængeren hed Sony Vaio Duo 11, og den testede vi i foråret i forbindelse med en sammenlignende stortest af hybridcomputere (Lyd & Billede #3/2013). Desværre hverken imponerede eller overbeviste Vaio Duo 11, og vi endte med blot at ønske Sony bedre held næste gang, hvilket jo så er nu. Derfor var det også spændende at smide den nye Vaio Duo 13 op på testbænken for at se, om Sony har fået rettet nogen af forgængerens fejl og værste irritationsmomenter.
Heldigvis kan vi konstatere, at det i nogen grad er tilfældet, og derfor skal vi heller ikke bruge for meget plads på at rekapitulere, hvad det var, der primært gik galt for Vaio Duo 11. Det kan gøres ganske kort.
Fortidens synder
Præcis som Vaio Duo 13 gør det, udnyttede Vaio Duo 11 en slags slædeprincip, hvor computeren ikke klappes sammen. I stedet vender skærmen opad, så maskinen i udgangspositionen er en tablet-computer. Man kan så trække skærmen opad via en slæde, så den havner i en vinkel på ca. 45 grader, og et (formindsket) tastatur – der tidligere var skjult af skærmen – kommer til syne.
På Vaio Duo 11 betød det, at der ikke var blevet plads til en almindelig touchpad. I stedet havde Sony valgt at bruge en trackpoint, en lille berøringsfølsom knap placeret ca. midt i tastaturet, og det fungerede – mildest talt – ikke særlig godt. Og eftersom man med Windows 8 ikke altid kan nøjes med at bruge touch-skærmen til at navigere rundt i systemet, så var den elendige trackpoint et ret stort problem for brugeroplevelsen.
Knap så stort et problem, men stadig ganske frustrerende var det, at slædesystemet på Vaio Duo 11 fungerede ret dårligt. Man kunne ikke bare bevæge skærmen frem og tilbage med et lille skub. I stedet var det en besværlig operation, der krævede, at man først skulle hive i skærmen oppefra for derefter at trække den op i den rigtige position.
Bedre men ikke godt nok
Men begge disse kritikpunkter har Sony gjort noget ved med den nye Vaio Duo 13. Skærmen har fået et nyt slædesystem, som nu blot kræver, at man giver den et lille nøk, så glider den op og giver plads til tastaturet. Og her har man så aflivet den irriterende trackpoint og i stedet fået plads til en touchpad, der dog desværre kun er halvt så stor som en almindelig en af slagsen.
Lad der ikke herske nogen tvivl om, at den nye touchpad virker ti gange bedre end forgængerens trackpoint, men fordi touchpad’en på Duo 13 kun er halvt så stor i højden som normalt, er det stadig forbundet med en vis irritation at betjene computeren. Faktisk understøtter den nye touchpad en række multitouch-betjeningsmuligheder, hvor man med flere fingre – ligesom på en Mac – f.eks. kan “swipe” mellem forskellige apps eller bladre mellem hjemmesider i browseren. Men fordi touchpad’ens areal er så lille, er det faktisk svært overhovedet at få plads til flere fingre på fladen på én gang. Selv helt almindelig betjening som at scrolle op og ned på en hjemmeside med én finger er lidt af en prøvelse med den amputerede touchpad.
Med andre ord er den nye touchpad på Vaio Duo 13 en bedre løsning end trackpoint’en på Duo 11, men endnu ikke optimal. Og vi har derfor stadig et horn i siden på Sony, hvad brugervenligheden angår. Uagtet at Vaio Duo 13 selvfølgelig også byder på multitouch-betjening via touch-skærm. Det er altså ikke alt, man kan få til at fungere i Windows via touch-skærmen. Specielt ikke hvis man arbejder i desktop-mode med en opløsning på 1920 x 1080 pixel på en skærm på kun 13,3 tommer.
Ikke at vi har noget at udsætte på skærmen. Selv i den høje fuld HD-opløsning står billedet knivskarpt. Ikoner og knapper kan bare blive for små til at være nemme at ramme med en finger. Måske er det derfor, der også følger en slags interaktiv pen – meget lig Samsungs S-Pen – med til Sony Vaio Duo 13, men så er vi oppe på hele tre forskellige måder at betjene maskinen på, og det synes vi altså heller ikke er overvældende brugervenligt.
Skarp som en skalpel
Hvis vi et kort øjeblik vender tilbage til skærmen, så byder den som nævnt på fuld HD-opløsning og touch-betjening. Når maskinen befinder sig i tablet-mode, hvor skærmen dækker for tastaturet, kan skærmbilledet også autorotere, hvilket kan være godt, hvis man f.eks. vil læse hjemmesider i højt format med tablet-computeren i hænderne.
Skærmbilledet står som nævnt ganske skarpt, og betragtningsvinklen er god. Desværre er farverne lidt for dynamiske til vores smag, så de nærmest skærer i øjnene, og vi synes, skærmen kan blive lidt anstrengende at kigge på i længden, hvilket heller ikke er godt for brugeroplevelsen.
Nye materialer og ny arkitektur
Kigger vi på selve hardwaren og specifikationerne, så er Vaio Duo 13 generelt et noget pænere bekendtskab end Duo 11. Designet er knap så kantet og 80’er-agtigt, hvilket ikke alene er godt for den æstetiske sans, men faktisk også gør maskinen nemmere at håndtere i det daglige. Og selv om Duo 13 – som navnet antyder – kommer med en større skærm end forgængeren, så betyder det stort set ingenting for hverken vægt eller størrelse. Årsagen hertil er, at Vaio Duo 13 er fremstillet i kulfiber, hvor forgængeren til dels var lavet af magnesium.
Under motorhjelmen er der også sket ting og sager. Først og fremmest bygger processoren ikke længere på Intels Ivy Bridge-arkitektur, men i stedet på den helt nye Haswell-arkitektur, hvilket bl.a. betyder mindre strømforbrug. Og det er virkelig noget, der kan mærkes i det daglige. Sony angiver nu batteritiden til op til 15 timer, og selv om vi ikke kunne få mere end ti timers brug ud af maskinen, før vi var nødt til at lede efter en stikkontakt, så er det en hel del mere end de knap fem timer, som det var muligt at få ud af forgængeren. Det er virkelig en forbedring, der er til at tage og føle på!
Samtidig yder Vaio Duo 13 som et lille atomkraftværk med en score på hele 8.803 i vores benchmark-test (Geekbench 2). Det gør Vaio Duo 13 til den kraftigste bærbare computer, vi nogensinde har testet. Til sammenligning scorede Microsofts egen Surface Pro-tablet 7.058 i den samme test, og den mest kraftfulde maskine, vi hidtil havde testet – nemlig ASUS Taichi – opnåede et resultat på 8.274 point i Geekbench 2. Tallene taler deres eget tydelig sprog. Haswell-arkitekturen giver ydelsen et markant nøk i den rigtige retning, og det skal blive spændende at teste fremtidige maskiner baseret på den nye Intel-arkitektur.
Konklusion
Sony Vaio Duo 13 er blevet forbedret på en række punkter i forhold til forgængeren. Brugeroplevelsen er stadig en udfordring med en alt for lille touchpad, men en tidligere designfejl, der gjorde maskinens slædesystem til et irritationsmoment, er nu blevet rettet. Skærmbilledet står skarpt, men farverne kan godt trætte øjnene i det lange løb.
Træt bliver man til gengæld ikke af at vente på maskinen, for med en processor baseret på Intels nye Haswell-platform sparker Vaio Duo 13 bagdel på stort set alle andre maskiner, vi nogensinde har testet, hvad angår rå ydelse. Batteritiden er på papiret blevet tredoblet og i praksis mindst fordoblet på grund af den nye processorteknologi, og det gør i sig selv Vaio Duo 13 til en så fremragende maskine, at en smule irritation over betjeningen er til at leve med.
Især når selve designet også har fået en overhaling, så Vaio Duo 13 er blevet både pæn at se på og praktisk at arbejde med i det daglige.
