: Alienware 13 R3

Maskinen fra Alienware er en kompakt lille sag med et stort bagparti og en skærm, der skiller sig både positivt og negativt ud. Trods de forholdsvis beskedne mål vejer den godt til, og vi var faktisk lidt overraskede over, at der kun var tale om 2,5 kg.

Vores testmodel var på 13 tommer, så der er ikke meget plads til tasterne, som derfor er klemt lidt rigeligt sammen. De er bagbelyste, som det sig hør og bør på en gaming-pc, men du får også lys i logoet og trackpad’en her. Farverne kan justeres via den medfølgende software, men det ender med at være ret ligegyldigt, da man kun kan ændre i prædefinerede zoner og ikke bag hver enkelt tast.

Både bund og bagende er dækket af riller til udluftning. Maskinen bliver meget varm under pres, og blæserne kan tydeligt høres. Når man ikke spiller på maskinen, er den omvendt helt og aldeles lydløs.

OLED

Der, hvor Alienware virkelig skiller sig ud fra de øvrige maskiner, er ved sin indbyggede skærm. Den er både frygtelig grim og gudesmuk på samme tid. Hvem i alverden har besluttet, at der skulle være så meget spildplads rundt om selve skærmen? Det er fuldstændig åndssvagt.

Når det er sagt, så er OLED-panelet utrolig godt og giver en farveintensitet og et kontrastniveau, som de øvrige kun kan sukke efter. Desværre kobles det så sammen med en spejlblank overflade, som i den forkerte belysning gør skærmen umulig at arbejde med. Ærgerligt. Som en sjov, men ligegyldig feature er den berøringsfølsom.

De indbyggede højttalere kan spille næsten dobbelt så højt som dem, der sidder i modellen fra Asus, og er overraskende gode, selv om du ikke skal forvente hi-fi-kvalitet.

Benchmarks

Opløsningen på skærmen er på 2560 x 1440 pixel, hvilket er ret meget for så lille en skærm. Koblet med et Nvidia GTX 1060-kort bliver det desværre en flaskehals, da computeren har svært ved at holde en stabil frame-rate over 30 fps i nyere og krævende spil. Frame-raten dykkede sågar i visse sekvenser ned i tyverne, medmindre vi skruede lidt ned for de grafiske indstillinger.

Vi satte derfor opløsningen ned til 1080p, da netop den var den primære årsag til det ringe resultat, og straks klarede maskinen sig bedre. Det var nu nogenlunde muligt at holde 60 fps stabilt i både Rise of the Tomb Raider og Dishonored 2 på næsthøjeste indstillinger. Som et ekstra plus er batterilevetiden i den bedre ende.

Konklusion

Alienware har i mange år været kendt for solide gaming-maskiner i den dyre ende, der desværre også har været forbeholdt det amerikanske marked. Det er de ikke længere, og det skal vi egentlig være glade for.

Maskinen her har måske ikke det kraftigste grafikkort, men klarer sig alligevel ret godt og har en utrolig lækker og skarp OLED-skærm. Batteriet er hertil et af de klart bedre og kan holde maskinen kørende i lang tid.

Vil du have en maskine, som stadig er transportabel og kan bruges til andet end gaming, og kan du leve med den blanke skærm og det lidt fjollede design, er Alienware et godt køb.

Også i denne test: