TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

: Alienware 13 R3

Stor r*v og OLED-skærm

Man kan godt blive lun på Alienware, selv om designet er lidt skævt.

Skrevet af / 09/05/2017 - 12:00
Alienware 13 R3

Home mener

Skærmen er utrolig flot og knivskarp. Ydelsen er trods størrelsen ganske god, ligesom batteriet er et af de bedre.
Skærmen er alt for blank og derfor ubrugelig i solskin. Ikke alle vil synes om den store bagende.

Mikael Hansen

Maskinen fra Alienware er en kompakt lille sag med et stort bagparti og en skærm, der skiller sig både positivt og negativt ud. Trods de forholdsvis beskedne mål vejer den godt til, og vi var faktisk lidt overraskede over, at der kun var tale om 2,5 kg.

Vores testmodel var på 13 tommer, så der er ikke meget plads til tasterne, som derfor er klemt lidt rigeligt sammen. De er bagbelyste, som det sig hør og bør på en gaming-pc, men du får også lys i logoet og trackpad’en her. Farverne kan justeres via den medfølgende software, men det ender med at være ret ligegyldigt, da man kun kan ændre i prædefinerede zoner og ikke bag hver enkelt tast.

Både bund og bagende er dækket af riller til udluftning. Maskinen bliver meget varm under pres, og blæserne kan tydeligt høres. Når man ikke spiller på maskinen, er den omvendt helt og aldeles lydløs.

OLED

Der, hvor Alienware virkelig skiller sig ud fra de øvrige maskiner, er ved sin indbyggede skærm. Den er både frygtelig grim og gudesmuk på samme tid. Hvem i alverden har besluttet, at der skulle være så meget spildplads rundt om selve skærmen? Det er fuldstændig åndssvagt.

Når det er sagt, så er OLED-panelet utrolig godt og giver en farveintensitet og et kontrastniveau, som de øvrige kun kan sukke efter. Desværre kobles det så sammen med en spejlblank overflade, som i den forkerte belysning gør skærmen umulig at arbejde med. Ærgerligt. Som en sjov, men ligegyldig feature er den berøringsfølsom.

De indbyggede højttalere kan spille næsten dobbelt så højt som dem, der sidder i modellen fra Asus, og er overraskende gode, selv om du ikke skal forvente hi-fi-kvalitet.

Benchmarks

Opløsningen på skærmen er på 2560 x 1440 pixel, hvilket er ret meget for så lille en skærm. Koblet med et Nvidia GTX 1060-kort bliver det desværre en flaskehals, da computeren har svært ved at holde en stabil frame-rate over 30 fps i nyere og krævende spil. Frame-raten dykkede sågar i visse sekvenser ned i tyverne, medmindre vi skruede lidt ned for de grafiske indstillinger.

Vi satte derfor opløsningen ned til 1080p, da netop den var den primære årsag til det ringe resultat, og straks klarede maskinen sig bedre. Det var nu nogenlunde muligt at holde 60 fps stabilt i både Rise of the Tomb Raider og Dishonored 2 på næsthøjeste indstillinger. Som et ekstra plus er batterilevetiden i den bedre ende.

Konklusion

Alienware har i mange år været kendt for solide gaming-maskiner i den dyre ende, der desværre også har været forbeholdt det amerikanske marked. Det er de ikke længere, og det skal vi egentlig være glade for.

Maskinen her har måske ikke det kraftigste grafikkort, men klarer sig alligevel ret godt og har en utrolig lækker og skarp OLED-skærm. Batteriet er hertil et af de klart bedre og kan holde maskinen kørende i lang tid.

Vil du have en maskine, som stadig er transportabel og kan bruges til andet end gaming, og kan du leve med den blanke skærm og det lidt fjollede design, er Alienware et godt køb.

picture1
<
>
(Foto: Producent)
Annonce

Også i denne test:

Subscribe
Notify of

0 Kommentarer
oldest
newest most voted
Inline Feedbacks
View all comments

Læs videre med LB+

Kun 4 kr

Efterårs tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse

Moderne CPU - gammeldags skærm

Tæt på perfekt begynder-PC

Er PC’en blevet klogere?

Fin computer – sløv skærm

Fire headsets til dit nye kontorliv

Personlig assistent med ChatGPT

Rekordslank dobbeltskærms-PC

MacBook Air er blevet lidt hurtigere men også dyrere

Vil du have ekstra skærm med din menu?

Køb en – betal for tre

To-i-en-PC med det hele

For syv.. den er hurtig!

Scroll to Top