TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

DUEL: TP-Link Deco BE85 mod Netgear Orbi 970

Lynhurtigt luksus-mesh

Er du på udkig efter et Wi-Fi 7 mesh-system, er mulighederne begrænsede. Vi har testet to af de bedste systemer netop nu.

Af / 27/09/2024 - 08:43
TP-Link Deco BE85 mod Netgear Orbi 970

Mesh-systemer er blevet den bedste løsning til at sikre stabil internetdækning i hele hjemmet. Selvom de er dyrere end traditionelle routere, giver de dig mulighed for at streame og arbejde med fuld hastighed, selv i boligens fjerneste hjørner. Skal du investere i et mesh-system i dag, bør du overveje ét, der understøtter Wi-Fi 7 – uanset om dit nuværende udstyr kan benytte standarden eller ej. Wi-Fi 7 mesh-systemer er bagud kompatible og fungerer fint med ældre udstyr og internetforbindelser på op til 10 Gbit/s. De er dog også en kostbar løsning.

Routeren er måske ikke det mest sexede stykke elektronik i hjemmet, men det er uden tvivl et af de vigtigste. Den fungerer som bindeled til omverdenen og udgør hjertet i dit digitale hjem. Alt smart og internetforbundet udstyr er tilkoblet den, så det er altafgørende, at den fungerer optimalt. Hvis routeren står og hakker eller er placeret bagerst i et skab, vil det hurtigt kunne mærkes, når du streamer musik, film og TV, browser på sociale medier eller arbejder.

TP link Netgear og Google scaled
Størrelsesforskellen på de to tårne og den lille Google router er enorm. (Foto: Mikael Hansen)

Men en router er ikke bare en router. Mange teleudbydere sælger i dag abonnementer, hvor der medfølger en prækonfigureret router. Det er praktisk og brugervenligt, men ofte rækker en enkelt router ikke til at dække hele husets eller alle lejlighedens rum. Det har jeg selv erfaret, da min lejlighed består af betonelementer fra en byfornyelse i slutningen af 1990’erne, hvilket har skabt næsten døde zoner. Det har betydet, at jeg i årevis har kæmpet med at få internettet til at række fra den ene ende af lejligheden til den anden. 

Mesh er løsningen

Heldigvis er der en løsning! Mesh-systemer består i princippet af flere routere, der trådløst kommunikerer med hinanden og sammen udvider dækningen, efterhånden som du placerer flere enheder rundt om i hjemmet. Disse enheder kaldes “noder”, og du kan i princippet tilføje så mange, som du har behov for (og råd til). De fleste mesh-sæt indeholder to til tre enheder, hvilket er nok for de fleste hjem. Har du et stort hus, kan du dog nemt tilføje flere noder. Super smart!

Læs også Sådan bygger du din egen gaming-PC Den bedste PC er den, du selv bygger! Og du behøver ikke at bekymre dig om at samle den. Bare følg vores instruktioner.

En dyr løsning

Men smarte løsninger har ofte en høj pris, og mesh-systemer kan hurtigt løbe op i flere tusinde kroner. Derfor giver det mening at tænke fremad og vælge en model, der understøtter de nyeste trådløse standarder. I 2024 er det Wi-Fi 7, der kan levere teoretiske downloadhastigheder på op til imponerende 46 Gbit/s. Det er dog værd at bemærke, at du sjældent vil opleve disse hastigheder i praksis derhjemme, da flere faktorer påvirker resultatet.

Annonce

For det første kræver det en lynhurtig internetforbindelse. 10 Gbit/s-forbindelser er stadig sjældne og noget, kun få har adgang til. Personligt har jeg en fiberforbindelse med 1.000/1.000 Mbit/s, hvilket for de fleste er mere end tilstrækkeligt. Derudover skal dine enheder understøtte de høje hastigheder. Nye smartphones fra producenter som Samsung og Motorola er for nylig begyndt at understøtte Wi-Fi 7, så hvis du har en nyere model, er du godt på vej. Sidst, men ikke mindst, skal dine kabler også være af en kvalitet, der understøtter de højere hastigheder. For, sagt på godt dansk, er din internetoplevelse kun så stærk som det svageste led.

Selv under optimale forhold vil du sjældent nå de hastigheder, producenterne lover, så tag dem med et gran salt og vær tilfreds, hvis du opnår mellem 500 og 1.000 Mbit/s. Det vil være mere end tilstrækkeligt for de fleste, og med en nyere router øger du chancen for at komme derop. Wi-Fi 7 er desuden bagud kompatibelt, så du kan opgradere dit udstyr gradvist, efterhånden som du får råd og din internetforbindelse bliver hurtigere.

Mit setup

Som allerede nævnt har jeg en fiberforbindelse på 1000/1000 Mbit/s. Mit nuværende Mesh-system er er Google Wi-Fi AC1200 (Wi-Fi 5). Fordi min lejlighed har døde/besværlige områder i forhold til et trådløst internetsignal, har jeg målt internethastigheden tre steder i lejligheden: I soveværelset (hvor routeren står), i stuen og i køkkenet.

Dertil har jeg testet med fire forskellige enheder, hvoraf to understøtter Wi-Fi 7 og to ikke gør:

 

Jeg har hvert sted foretaget flere målinger, for at få et gennemsnitligt resultat fra hver enhed. Mit udgangspunkt bliver målingerne med Google Wi-Fi, som ser således ud:

Med Motorola Razr 50 Ultra

Razer 50 Ultra - Google Wifi - Bedroom Razer 50 Ultra - Google Wifi - Kitchen Razer 50 Ultra - Google Wifi - Livingroom
<
>

 

Med Apple MacBook Air

Macbook Air - Google Wifi - Livingroom Macbook Air - Google Wifi - Kitchen Macbook Air - Google Wifi - Bedroom
<
>

 

Med iPhone 14 Pro

Iphone 14 Pro - Google Wifi - Livingroom Iphone 14 Pro - Google Wifi - Kitchen Iphone 14 Pro - Google Wifi - Bedroom
<
>

 

Med Samsung Galaxy Book4 Edge

Galaxy Book 4 Edge - Google Wifi - Bedroom Galaxy Book 4 Edge - Google Wifi - Kitchen Galaxy Book 4 Edge - Google Wifi - Livingroom
<
>

Duellen

Fordi der endnu ikke er så mange mesh-systemer, der understøtter Wi-Fi 7, er denne test blevet mellem TP-Link og Netgear.

Netgear har stillet med sit tungeste, og dyreste skyts, i form af Netgear Orbi 970, mens TP-Link har stillet med et sæt med to styk TP-Link Deco BE85 (BE19000).

Som resultatet af de individuelle test afslører, er begge sæt yderst kompetente og kan forsyne de fleste hjem med lynende hurtigt internet. Mit hjemmenetværk maxede adskillige gange ud, hvilket jeg aldrig tidligere har oplevet med et mesh-system. Af samme årsag har det været svært at vælge en egentlig vinder blandt de to, da de begge leverer en suveræn ydelse og er nemme at konfigurere og bruge i det daglige.

Læs også Mesh-netværk der tåler at blive set TP-Link Archer Air R5 mesh-netværket er så fladt, at det hænger næsten usynligt på væggen.

Prismæssigt er der dog kæmpe forskel, ligesom det ene sæt indeholder to enheder, mens det andet indeholder tre – og dermed kan dække et større areal. Men er det overhovedet noget, man har brug for, når hver enhed er så drøneffektiv, som det er er tilfældet her?

Mit korte svar er umiddelbart nej. Og derfor bliver det springende og i sidste ende afgørende punkt også prisen. Sættet fra TP-Link koster knap halvdelen, hvis vi sammenligner med en pakke med to enheder fra Netgear, mens vores testudgave med tre enheder koster tættere på det tredobbelte. Det er totalt overkill i de fleste nordiske hjem, hvorfor jeg giver TP-Link Deco BE85 (BE19000) min uforbeholdne anbefaling og udnævner TP-Link som vinder af denne ellers meget tætte duel.

TP-Link Deco BE85 (BE19000)

En fornuftig investering

TP-Link Deco BE85 er en vellykket mesh-løsning, som kan fremtidssikre dit hjem til en rimelig pris

Nem opsætning, god ydelse, masser af porte
Prisen, visse funktioner kræver abonnement
Læs hele testen

Netgear Orbi 970 (RBE973SB)

Topmoderne Wi-Fi 7 mesh-system til store hjem

Netgear Orbi 970 er skræddersyet til de mest krævende hjem og tilbyder en imponerende hastighed og dækning, der kan håndtere selv de mest dataintensive opgaver.

Lynhurtigt internet, fremragende dækning, trådløs backhaul
Vanvittigt høj pris, ekstra sikkerhedspakke kræver abonnement
Læs hele testen
Mikael Hansen
(f. 1982): Freelancejournalist på L&B Home. Mikael startede som tech-journalist hos Gamereactor i 2006. Derfra gik turen til magasinet GEAR, hvor han også fik bred erfaring foran et kamera. En kandidatgrad senere vendte han retur som journalist på Lyd & Billede og sidenhen som redaktør for TechRadar. Mikael skriver om alt fra fra PC’er til smartphones, smart home, lyd og gaming.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Mere behøver Wi-Fi 7 ikke koste

Mange bække små

En lille guldklump

Vi har testet Netgears nye populære Wi-Fi 7-mesh

AI gode gange tre

Mesh med Wi-Fi 7 giver bred og lynhurtig dækning

Samsung Galaxy Book 4 Edge er god til studerende og folk på farten

Yoga på den kloge måde

Moderne CPU - gammeldags skærm

Tæt på perfekt begynder-PC

Er PC’en blevet klogere?

Fin computer – sløv skærm