: Creative Ziio 7

Før jeg lægger ZiiO 7 helt i seng, så vil jeg starte med den ros, som dette produkt trods alt fortjener. ZiiO 7 er billig. Faktisk koster den lille sag kun halvdelen af, hvad den billigste iPad uden 3G koster, og de økonomiske fordele er faktisk endnu større, hvis man holder den syv tommer store tablet op imod en Samsung Galaxy Tab.

Og så er ZiiO 7 en god medieafspiller. På det resistive 480 x 800 pixel store display ser film fine ud, men den superenkle HDMI-tilslutning gør ZiiO 7 til en fantastisk medieafspiller, der gør sig godt i ethvert sommerhus med en fladskærm og HDMI-adgang. Selv om det trækker lidt ned, at det ikke er i fuld HD, så er Creative her helt på forkant med den udvikling, som vi vil se blandt de øvrige nye tablets.
Lyden er det heller ikke til at sætte fingre på, og det digitale lydspor fra Creatives X-Fi-teknologi klarer sig umådeligt godt – uanset om jeg har billede på tv’et, eller om jeg blæser lydsignalet i retning af et par bluetooth-høretelefoner.

Klokken blev mange
Og så er det vist ved at være sengetid. For ud over alt det, der gør ZiiO 7 til en god medieven, så er det ikke en tablet, der ellers gør meget væsen af sig.

Den resistive skærm nærmest skriger på den medfølgende stylus. Jeg kan godt manøvrere rundt med fingerspidserne, men det foregår uden nøjagtighed, og reaktionshastigheden er meget lav. Jeg er klar over, at styresystemet Android 2.1, som ZiiO 7 løber rundt på, ikke er optimeret til tablets, men jeg bliver frustreret, når alting foregår med et kvart til et halvt sekunds forsinkelse. Når jeg via topknappen vil vække maskineriet fra dvale, går der gode fem sekunder før ZiiO’en vågner af sin skønhedssøvn. Så lang tid har jeg ikke ventet på andre tablets. Der er udsigt til at ZiiO’en skal opdateres, men om det i april bliver til 2.2 Froyo eller 2.3 Gingerbread vides endnu ikke. Forhåbentlig bliver resultatet en noget bedre oplevelse på den pt. ret langsomme maskine.

Ingen markedsplads på tabletten
En stor mangel på ZiiO’en, er den manglende adgang til Android Market. I stedet har Creative lavet nogle afgrænsede rum, så det i ZiiOSpace og ZiiOStore er muligt at finde tilbehør og applikationer til tabletten. Det sker dog heller ikke uden visse gnidninger. Til eksempel tog det mig otte-ti forsøg at få en simpel og gratis Facebook-applikation hentet ned på maskinen via det såkaldte ZiiOSpace, som i det hele taget ikke er nogen fantastisk legeplads.

Hjemmesiderne er ikke tilpasset apparatet, og inde på ZiiOSpace-siderne, som vel egentlig skulle være en tilpasset brugerflade til netop Creative ZiiO, skal jeg flytte skærmbilledet rundt for at se det hele, ligesom jeg bliver konfronteret med små kreative QR-koder – hvorfor?
Mens skærmen, sin resistive kvalitet taget i betragtning, klarer det fornuftigt, så irriteres jeg over de fire knapper, der ligesom på så mange andre tablets er placeret neden for touchskærmen. De reagerer ufatteligt dårligt på mine tryk, og jeg vender mig aldrig til, at jeg skal herned i mørket for at trykke mig et skærmbillede tilbage. Det er irriterende.
I sin vægt og størrelse er den lig Galaxy Tab, men de asiatiske designere, der har designet de to tablets har nok ikke siddet i hverken samme bygning, by eller land, for der er væsensforskelle i design og kvalitet.

Prisen på lige omkring 2.000 kroner er vel meget sigende for dette middelklasseprodukt, der ikke praler af mere end det syner, og kun overrasker i begrænset omfang – klokken blev midnat, og jeg gik i seng.