TEST: DALI Oberon 9

Opdateret …

I en tid, hvor store højttalere i stigende grad må vige for de små trådløse i mange hjem, er det rart at se, at der er nogen, der går imod strømmen. Danske DALI er blandt dem, der stadig mener, at store højttalere er bedst, og de seneste herfra er den største model i Oberon-serien, nemlig Oberon 9. Med to heftige 9-tommere til at dundre løs i bassen!

I takt med at mange fabrikanter har droppet de store, kasseagtige højttalere, kan DALI se, at de vinder stadig større markedsandel på dette område – som på det sidste nærmest er blevet en niche. Men som direktør og chefingeniør Lars Worre siger: “Der er masser af mennesker, der synes, det er okay, at god lyd er en klart synlig del af en cool livsstil med musik og boys’ toys”.

DALI har en lang historie i dette segment, og Lars voksede selv op i virksomheden, mens den stadig var licensproducent for Cerwin-Vega i årene 1983-1997. Så DNA’et med et lidt mere fysisk udtryk har nok sat sig godt fast dér.

Bodybuilder i smoking

Med Oberon 9 har DALI villet lave en muskuløs atlet, eller som Lars Worre beskriver det: “En bodybuilder iført smoking.” Heri ligger, at man vil have en højttaler, der kan spille højt, hårdt og fysisk, men stadig funderet i sobre, musikalske kvaliteter.

Til 12.000 kroner må Oberon 9 betragtes som en eksklusiv højttaler for dem, der ikke gør noget halvt, men hvor man stadig holder sig inden for en fornuftig prisramme. Her behøver man ikke at være rig eller sætte sig voldsomt i gæld for at være med.

Bare husk, at så store og fysiske højttalere har brug for en ordentlig forstærker. Udvalget af kraftige, men overkommelige forstærkere er skrumpet meget ind på det seneste, og det begynder at være svært at komme under 15.000 kroner. Men der er undtagelser, f.eks. NAD C388.

Ny magnet

Oberon-serien er DALIs hidtil billigste højttalerserie, hvor de bruger den magnetiske teknologi, de kalder SMC, i enhederne. Bogstaverne står for “Soft Magnetic Compound”, som vi først så og hørte i den dyreste Epicon-serie.

Materialet ligner keramik. Først knust til pulver, derefter bagt i ovn – hvorpå det stivner og har den egenskab, at det er magnetisk, men samtidig næsten ikke leder strøm. Dermed skabes der langt mindre forvrængning af det elektriske musiksignal i magnetsystemet.

Andre højttalere anvender normalt magneter af jern, som ligeledes er meget magnetisk, men også leder strøm. SMC har et mere konstant magnetfelt ved forskellige frekvenser, så det ikke varierer så meget med musiksignalet, som jern gør. Resultatet er, at DALIs SMC-materiale giver meget mindre harmonisk forvrængning end jern.

Oberon-serien indeholder en enklere variant af SMC-materialet end de dyrere serier, men hvis vi skal tro DALI, er fordelene i vid udstrækning bevaret.

Trevejs med træfiber

Oberon 9 er en trevejshøjttaler, og ud over de store 9 tommers basser har højttalerne en 7 tommers mellemtone. Det giver bedre dynamiske vilkår, da hver højttaler-enhed har mindre arbejde at lave.

Membranmaterialet er træfiber, som DALI mener er en god kombination af let og stift, samtidig med at de resonanser, der måtte opstå, vil optræde mere naturligt og ørevenligt end fra f.eks. en aluminiummembran.

Stor diskant

Diskanten er næsten en halv tomme bredere end normalt. Det burde gøre den i stand til at tackle et bredere frekvensområde end en mindre diskant.

Når man så oveni har en dedikeret mellemtone-enhed til at håndtere frekvenserne mellem 780 og 3400 Hz, giver det hver højttaler-enhed gode arbejdsvilkår, så de kan spille virkelig højt uden forvrængning.

Spikes og fronter

Der medfølger spikes, som anbefales, hvis underlaget tillader det. De er meget små og lidt fesne for så store højttalere, men de gør, hvad de skal. Hvis man derimod er bange for ridser i gulvet, kan man bruge de medfølgende gummifødder. Højttalerne står på en solid sokkel af aluminium.

Fronterne, der dækker enhederne, er fine nok, men jeg havde gerne set, at de sad fast med magneter, så man undgik de mindre pæne plug-huller, der afsløres, når fronterne tages af.

Placering

Jo større højttalere er, jo vanskeligere kan det være at placere dem. Eller rettere: Det vigtige er, hvor dybt de går i bassen, for det er de dybeste basfrekvenser, der kan være vanskelige. Oberon 9 går dog ikke specielt dybt. 35 Hz med en linearitet på -3 dB er faktisk ret standard blandt gulvhøjttalere, også nogle, der er en del mindre. Det gør, at Oberon 9 fungere bedre i mindre rum, end de ville have gjort, hvis de f.eks. gik til ned 20 Hz.

Jeg ville alligevel ikke placere højttalerne helt ind til bagvæggen – giv dem lidt luft. I vores testrum fungerede det fint med ca. 1 meter fra bagvæggen målt fra frontpladen. Og ca. 70 cm til hver sidevæg målt fra midten af diskant-enheden. Men alle rum er forskellige, så det gælder om at prøve sig frem. Og så er det en god idé at finde den bedste placering, før man sætter spikes på.

Lyd med tryk på!

Det her er højttalere, der er lavet til at fylde et stort rum med lyd – eller spille endnu højere og mere fysisk i mindre rum. Under alle omstændigheder ønsker man ikke en svagelig forstærker til Oberon 9.

Jeg har desværre ikke den nævnte NAD C388 til rådighed, som jeg ellers vil tro er det perfekte match. I stedet bruger jeg Hegel H390, som til 42.000 kroner faktisk er alt for dyr til disse højttalere, men som er et fornemt match, når det gælder kraft og kontrol, og vil få potentialet i højttalerne frem. Man kan også komme langt med H190, men hvis man skal længere nede i pris, ville jeg altså gå efter NAD C388.

Med Billie Eilish-nummeret “Therefore I Am” er lagt op til Fest med stort F. Med volumenknappen på H390 skruet godt op står bastonerne stort og fysisk i bunden. Man kan mærke rytmen godt i kroppen, samtidig med at Billies lave og konsonantfokuserede stemme kildrer dejligt i øregangene.

Hvor typiske festhøjttalere ofte slår hårdt, men lyder både skarpt og udefineret, har DALI-højttalerne et godt greb om lydbilledet. Stereoperspektivet præsenteres bundsolidt, og det er overraskende velordnet lyd, man får her. Jeg var på forhånd bange for, at det ville rumle for meget i kabinetterne, men det fungerer overraskende godt. Også når man spiller lavere, med akustisk musik, der stiller større krav til kvaliteten.

Flyglet på Tori Amos-nummeret “A Nightingale Sang in Berkeley Square” fra TV-serien Good Omens klinger stort med godt træk i bunden. Samtidig er der fin snert i de lysere tangenter, og Toris stemme har både tryk og luft. Strygerne kommer også godt frem og fylder lydbilledet ud på mesterlig vis.

Lidt krast?

Der er selvfølgelig en grund til, at der findes meget dyre højttalere i denne størrelse, og når det gælder om at få de mindste nuancer i lydbilledet frem, maler Oberon 9 med en lidt stor pensel. Og mere spidse rockproduktioner – som der findes rigtig mange af – lyder lidt fladt og desuden på grænsen til krast i toppen.

Det betyder, at detaljerne kommer frem, men hvis man skal spille højt med forvrængede guitarer og hårde bækkener, foretrækker jeg endnu mere nuancerede højttalere. Og hvis ikke, så at de er lidt mere afdæmpede i toppen end dette.

Men det er en lav pris at betale, for det her er virkelig kanongode allround-højttalere, der duer næsten lige så godt til baggrundsmusik ved en middag for to som til at genere det halve nabolag, hvis det er dét, man vil.

Konkurrenter?

At komme på direkte konkurrenter til Oberon 9 begynder at blive svært. Højttalere i denne prisklasse er jo blevet så små og fikse.

Bowers & Wilkins 603 og Audiovector QR3 er mere nuancerede og “korrekte”, men de kan slet ikke dundre løs som Oberon 9. Det samme gælder Focal Aria 926. Men ved mere moderat lydniveau lyder de alle sammen bedre end DALI’erne. Det er dog en uretfærdig sammenligning, for hvis man tager en mindre højttaler i DALIs Opticon-serie, får man samme resultat.

Direkte konkurrenter til Oberon 9 er f.eks. KEF Q950 og Klipsch RP-8000F. Dem har jeg desværre ikke hørt endnu og kan ikke udtale mig om, men Oberon 9 lyder mere nuanceret end KEF-forgængeren Q900.

Konklusion

DALI Oberon 9 har næsten alt, hvad man kan ønske sig af store højttalere. De lyder afbalanceret og godt uanset musikstil, de har dynamik og kontrol på plads – og de kan dundre løs med en vanedannende bas, når det er dét, man vil. Der er fuld kontrol her; det er stort, fysisk og lækkert.

Med deres følsomhed på over 90 dB er det ikke noget problem at spille højt med de fleste forstærkere, men for at få højttalerne til at spille med god kontrol har man dog brug for temmelig kraftige sager. Ikke under 150 watt, er rådet herfra. Det kan blive dyrt, men det er dét værd.

OBS: Den anførte pris er pr. par, ikke pr. styk, som Prisjagt-linket fejlagtigt anfører.