TEST: Devialet Phantom I 103 dB

Jeg faldt næsten ned af stolen, da jeg hørte Devialet Silver Phantom tilbage i 2015. En højttaler til de stilbevidste, der vil have bekvemmelighed, men også heftig lyd. Utrolig heftig lyd.

Hvordan var det muligt, at en højttaler med et kabinet på kun 6 liter kunne flytte så meget luft? Bassen var monstrøs og gik dybere end på mange subwoofere, og i det hele taget var det helt vildt, hvad højttaleren kunne.

Silver Phantom var simpelthen et teknologisk vidunder med meget få svagheder. Bortset fra at bas-enhederne holder igen, når man spiller højt, for at beskytte dem. Slaglængden skal nemlig være enorm for at tvinge så dyb bas ud af de små kabinetter, og det må simpelthen stoppe på et tidspunkt.

Brugervenligheden kunne være bedre

Brugervenligheden på Silver Phantom (og dens storesøster Gold Phantom) var god, men nogle af løsningerne kunne have været bedre. For det første: Hvis man købte to højttalere for at parre dem i stereo, var den ene afhængig af en boks (Dialog) ved siden af. Den skulle sluttes til hjemmenetværket med kabel og kommunikerede så trådløst videre med højttalerne.

Musikken skulle afspilles gennem Devialets egen app, Spark. Jeg kunne godt lide den, da den kom, men streaming-tjenesterne udvikler sig hele tiden, og rigtig mange vil nok foretrække at afspille musikken fra den originale app til den tjeneste, de er vant til.

Har lært af de mindste

Den senere tid har Devialet videreudviklet deres højttalerteknologi, og i 2018 formåede de at presse meget af den samme imponerende lyd ind i endnu mindre kabinetter med Phantom Reactor. Med dem droppede de også Spark-app’en; i stedet var man henvist til at bruge enten AirPlay eller Bluetooth, når man afspillede musik. Dialogboksen var heller ikke nødvendig længere, da højttalerne kunne kobles sammen både i stereo og multirum på egen hånd.

Med de erfaringer, Devialet har fået fra konstruktionen af de endnu mindre højttalere, har det ligget i kortene, at de gerne ville vise, hvad den bedre teknologi har at byde på, når man putter den ind i større kabinetter.

Nu er resultatet her så: Phantom I. Denne serie erstatter de største Phantom-højttalere, samtidig med at de mindre Reactor-højttalere omdøbes til Phantom II.

Ud med app’en

Phantom I har heller ikke brug for Spark-app’en. I stedet har højttaleren AirPlay 2 til iPhone-brugere og Spotify Connect og Bluetooth til alle andre.

Desuden er alle nyere Phantom-højttalere for nylig opdateret med Roon Ready-certificering. Det er godt nyt for Roon-brugere, for nu kan Roon på PC og Mac automatisk finde højttalerne på netværket uden at gå via AirPlay.

Det betyder, at man kan sende højopløst lyd op til 96 kHz tabsfrit til Phantom I. Det gælder også MQA fra Tidal, som så kodes til PCM-format i selve softwaren, før musikken sendes videre til højttaleren.

Den har også optisk digital indgang, så man kan få heftig lyd fra TV’et. Hvis man vil tilslutte en pladespiller, har man brug for den eksterne boks Arch ved siden af.

Bedre indmad

Lydmæssigt er Phantom I blevet opgraderet med bedre digitalprocessering og en mere sofistikeret forstærker i forhold til forgængerne. Desuden har de nye højttalere fået bedre spredning af varmen og skal nu være fire gange så energieffektive.

Ligesom andre Phantom-højttalere – og også Devialets forstærkere – anvender Phantom I Devialets patenterede ADH-forstærkning (Analog Digital Hybrid). Det er en finurlig måde at lade analog klasse A- og digital klasse D-forstærkning supplere hinanden på og dermed øge effektiviteten, uden at det går ud over lydkvaliteten. Spørg mig ikke hvordan – jeg er ikke ingeniør – men at Devialets forstærkere er gode, er en underdrivelse.

SAM styrer enhederne

For at højttaler-enhederne ikke skal vandre længere end deres slaglængde, bruger Devialet en teknologi, de kalder SAM (Speaker Active Matching). Systemet ved, præcis hvor langt bas-enhederne kan slå, og holder igen, når de når dette punkt. Det er det, der gør, at højttalerne kan spille så højt.

Desuden er højttalerne designet til at sprede lydbølger fra det sfæriske kabinet jævnt i alle retninger.

Tre kvalitetsniveauer

Der findes tre forskellige Phantom I-modeller: 103 dB, 108 dB og 108 dB Opéra de Paris. Sidstnævnte er en mere forfinet udgave af 108 dB og dermed også den dyreste.

Jeg ville gerne teste den mest fornuftige af de tre, nemlig 103 dB-versionen. For jeg synes selvfølgelig, at man skal have to i stereo, og så vil der være ekstra meget at spare. Hvis man spiller højere end det maksimale niveau på dem, flader bassen alligevel ud, og party-faktoren vil være begrænset.

Phantom I 103 dB – sort eller hvid

103 dB-versionen fås i to farvekonstellationer: Mat hvid med sølvfarvede sidepaneler og mat sort med sorte paneler.

Det eksemplar, jeg fik til test, var den sorte variant, og jeg må sige, at de er lækre. De smelter anonymt ind i interiøret, men de runde kurver er alligevel noget helt specielt.

Desværre havde importøren kun lyse standere i hvid og træfarvet tilgængelige, hvilket udseendemæssigt er et dårligt match med de sorte højttalere, men jeg fik i det mindste testet, hvordan højttalerne lyder på de originale standere. Og standerne har nogle smarte løsninger til skjul kabelføring, der kan gøre dem værd at overveje, selv om de koster ca. 3.000 kroner stykket.

Opsætning

Det er meget let at slutte højttalerne til.

Download Devialet-app’en; sørg for, at mobilen er koblet til hjemmenetværket; og tryk Ja, når app’en siger, at den har fundet to højttalere, som den gerne vil koble til netværket. Der kommer så en lyd fra den første højttaler, og man bliver bedt om at lægge hånden på “panden” af den. Gør det, og højttaleren bekræfter med et “plop”.

Gentag på den anden højttaler, og bekræft i app’en, at højttalerne skal være et stereopar. Det var det!

Lydkvalitet

Hvor de mindre højttalere Reactor 900 og 600 er imponerende kapable med deres kabinetter på kun 3 liter, er det naturligt, at der kommer endnu mere kød på benet, når man fordobler størrelsen. Og det er godt, for selv om jeg er imponeret, er lillebrødrene ikke uden kompromiser.

De mindre højttalere skal stå tættere på hinanden, end jeg er vant til, for at mødes i et sammenhængende stereobillede. Ca. 2 meter er optimalt, og jeg måtte trække sofaen noget tættere på højttalerne, end jeg plejer.

Med Phantom I er situationen en anden. Med den største selvfølgelighed fylder de testrummet på en helt anden måde. Højttalerne kan placeres, hvor jeg vil have dem – med god afstand til bag- og sidevægge, ca. tre meter fra hinanden og delvis vinklet ind mod lyttepositionen.

Kun én?

For en ordens skyld: Man kan selvfølgelig godt nøjes med at købe og bruge én højttaler. Men jeg synes, det er spild. Jo, Phantom I vil imponere, men hvis man kun skal have én, giver det mere mening at købe en Sonos Five eller Denon Home 350.

Hvis man er fin på den, kan man købe B&O Beosound Balance, der spiller 360 grader rundt og gør det meget bedre solo end Phantom I.

Gennemsigtig!

Jeg havde tænkt mig at starte med den dundrende, afgrundsdybe bas. Men i stedet vil jeg fokusere på den generelle lydkvalitet. Den er nemlig usædvanlig god.

Lyden opleves som meget lineær, med stor gennemsigtighed og en opløsning, der er få forundt. Springsteens stemme er åben og sårbar på balladen “One Minute You’re Here” – stor og alligevel vægtløs, som den hænger foran mig i rummet mellem højttalerne. Strengene på guitaren er godt adskilt, samtidig med at harmonierne i akkorderne er uangribelige.

Når så forsigtig percussion med stortromme (eller er det en pauke?) fylder ud i bunden, og strygerne breder sig, kommer gåsehuden.

Godfather

Det legendariske tema fra The Godfather (1972) er en lille åbenbaring. Phantom I bringer trompeten frem i rummet, før klaveret i venstre kanal skaber en ubehagelig dissonans, hvorpå celloen kommer ind og genindfører harmonien. Pizzicato-strygere dukker op, før soloklarinetten gør sin entré, og trompeten introduceres igen. Det hele er en herlig dans af instrumenter, stramt styret af Phantom I.

Rum og luft er realiteter, og dynamikken er en kendsgerning.

Lydtryk og bas

Så kommer vi til det, som mange nok vil blive mest imponeret over, nemlig bassen. Phantom I er usædvanlig hårdtslående, helt ned til den dybeste bas. Den er altid god for et slag i ansigtet, og det føles, som om der står en subwoofer et eller andet sted. Og 103 dB er mere end højt nok til at invitere til fest.

Jeg bider dog mærke i, at poprytmer, der burde kunne mærkes i mellemgulvet, kan lyde lidt blødt. På nogle numre kommer bassen lidt som efterdønninger snarere end det lynhurtige Bruce Lee-slag, man håber på. Jo mere basenergi der er i indspilningen, jo mere fremtrædende bliver det.

For at få så meget bas ud af de små kabinetter som muligt skal enhederne nemlig slå meget langt. Og selv med rigelig forstærkerkraft vil det tage lidt længere tid, end hvis større bas-enheder skal vandre kortere. Derfor kan bassen indimellem lyde lidt blødt.

Desuden formår Phantom I heller ikke at bryde fysikkens love, og bassen bliver mere flad, når man spiller meget højt, ligesom på forgængerne. Men jeg synes, det lyder mindre sterilt denne gang.

Et tip: Hvis du synes, at bassen tager overhånd, eller hvis du skal spille musik eller se film sent om aftenen, når andre gerne vil sove, så er der en Night Mode-funktion i Devialet-app’en. Den ruller effektivt af i bassen, men det bliver også ret fladt og tamt, så denne funktion bør ikke være slået til til daglig.

Konkurrenter

Phantom I 103 dB er på mange måder et unikum af en højttaler, men den er ikke uden konkurrenter. Den nævnte B&O Beosound Balance er værd at bide mærke i, og hvis jeg kun skulle have én, ville jeg købe den. Men Balance har ikke helt samme dynamik og baskvalitet, så jeg ville nok ikke købe den til stereobrug.

Bowers & Wilkins Formation Duo er en hårdere konkurrent til Devialet. Uden at have prøvet de to side om side ved jeg, at Formation-højttalerne lyder varmere, endnu mere indbydende og sammenhængende, især i mellembasområdet. Og med en endnu mere silkeglat diskantgengivelse.

Personligt ville jeg da også vælge Formation Duo frem for Phantom I 103 dB, hvis det ikke var for én vigtig detalje: Den har ikke optisk digitalindgang og kan ikke sluttes til TV’et uden en separat netværksafspiller (Formation Audio). Af den ene grund vil Phantom I 103 dB for mange være et bedre valg.

Hvis man vil spare penge, kan man alternativt vælge KEF LS50 Wireless II. De kan spille endnu højere end Phantom, men har en mere sober basgengivelse. Desuden har de flere tilslutningsmuligheder, deriblandt HDMI med eARC, og en mere højopløst DAC, der også understøtter MQA-musikformatet direkte.

Konklusion

Hvis du er på udkig efter en højteknologisk livsstilshøjttaler, der spiller meget større, end den ser ud, så bør Devialet Phantom I 103 dB stå højt på listen. Devialet har virkelig overgået sig selv her. Fra et højttalerkabinet på kun 6 liter klemmer den dybbas ud, som næsten ingen andre kan, og den kan spille højt – og klokkerent!

Lyden er endnu mere raffineret end før, og man har ikke længere brug for en separat boks for at koble to i stereo. Hvilket vi trods den dobbelte pris synes giver endnu mere og bedre lyd for pengene end kun én højttaler.

Brugervenligheden er glimrende, selv om nogle måske vil synes, at det er lidt lidt med AirPlay 2, Spotify Connect og Bluetooth. Og Roon til de hi-fi-indviede.

Uanset hvordan man vender og drejer det, er Phantom I 103 dB en fabelagtig højttaler, som du bør løbe ned og høre med det samme!